onsdag, november 29, 2006

Jubii- endnu en dejlig strikke-cafe aften
Der er altså noget helt særligt ved Frøken Fingernems lille hus i baghaven. Den gode stemning, de glade qvinder kommer med hver gang, giver luft til alle sommerfuglene der ellers sidder halvsovende gemt rundt i kroppen. Energien strømmer ud i blodårerene og vi griner, strikker og snakker så der er ren motion for kæbepartierne.
Resultatet på mit Lizard tørklæde blev at der ikke bliver hæklet rundt langs kanten, men det var næsten fifty-fifty
Charlotte som også har strikket på japansk rib og desværre gået i stå næsten færdig, var meget positiv over min udgave med dobbelt garn og synes ikke den bliver for tyk. Andre istemte koret, så nu kan den igen ligge fremme til strikning under aftenens TV. Også ryggen på sunrice trøjen skrider stille og roligt fremad.
En af strikkedamerne havde lavet 2 meget flotte valket tasker og nu må jeg altså også prøve. Altså ikke lige nu, men i løbet af måneden. Har hos garn.dk lige bestilt garn-konusser med 600g i lammeuld og merinould til 138.- Det er bare vildt billigt. Så 3 stk røg lige ind på kontoen.
I den kommende weekend er der et julemarked i Frederiksværk på Ågalleriet som skulle være helt fantastisk med især flittige qvinders kunsthåndværk. Det glæder jeg mig meget til.

Lige lidt praktiske oplysninger om Frøken Fingernem:
Her kan købes garn ved henvendelse enten i aftentimerne eller weekend. Ring for aftale på
tlf: 24802978 eller 44953016.
Hun har lækre uldgarner, såsom lammeuld og pelsuld samt hjemmespundnet og hjemmefarvet uldgarn

tirsdag, november 28, 2006


Lizard-tørklæde

Ja så er det færdigt til brug, det bobler stadig, har efter fotoet dampet det lidt med strygejernet, det har glattet det mere, men stadig er der struktur, og det er meget flot nu.
Farverne er som tidligere skrevet faldet helt anderledes ud end ventet, men jeg tror nu alligevel at det vil blive brugt, skal bare vende mig til det. Underligt at med et fast skift mellem 4 nøgler hele vejen at alle de klare farver er i den ene ende og alle de matte er i den anden ende.
Puha hvor der er mange ender at hæfte på et sådanne tørklæde efter hver stribe, så det er hurtigere at strikke end at hæfte. Jeg har ikke tænkt med at hækle langs kanten umiddelbart, men hvis de i aften til strik synes det vil blive bedre så gør jeg det.
Andres kommentarer modtages også gerne.
Min mand synes det er meget grimt og hippie agtigt. men pyt med det, jeg er sikker på at han alligevel gerne vil følges med mig på gaden.
Lidt, meget lidt strikkenyt.
Det er ikke blevet til meget strik i den seneste uge, dog har jeg strikket mit lizard halstørklæde færdigt, er lige skyllet op og lagt til tørre. I morgen vil jeg kunne tage et foto så det kan fremvises. Farverne er meget anderledes end ventet. og spillet fra den ene ende til den anden meget pudsigt trods at jeg har brugt garnet helt som jeg havde forestillet mig og holdt samtlige farveskift mellem de 4 nøgler. ingen snyd. Lidt skuffet over garnet trods alle andres prisen af det. Måske skulle jeg alligevel have valgt silk garden istedet. håber at lidt vaks og rul vil hjælpe. Ellers kan det sikkert valkes og blive til Julie. Nej det var et spøj.
Nummer 2 sunrice jacket er påbegyndt, ca en trediedel af ryggen er strikket, men mon ikke at strikkecafe i morgen aften kan hjælpe lidt med et par timer. Ihvertfald glæder jeg mig, da jeg ikke var afsted i sidste uge.
Skal i morgen på min fridag påbegynde en jule kjole til Julie. Har rødt velour i en lækker kvalitet så jeg skal bare finde et mønster blandt alle mindre sy-blade. ikke for pussenusset og alligevel lidt pyntet. Føler at julen nu godt kan komme og vi skal da også til juletræsfest i dagplejen på fredag. Så en ny nissehue skal lige produceres, mon ikke jeg skal strikke en og så filte den .Det eller fra kjolestoffet hvis der er overskud.
nu vil jeg finde min seng, resten af familien sover trygt og derfor er det så dejligt lige at være en time eller 2 længere oppe og nyde stilheden i huset.

torsdag, november 23, 2006


Jubii- strikkeprojekt
Jeg har i Hillerød hos butik Strik købt Nore Kureyon til et halstørklæde i lizard-mønstret.
det kan ses på garn og gastronom's blog. Da jeg ikke er godt til links må I selv finde det. Men garneter bare så lækkert. var dog lige ved at vælge deres uld/silke garn fra nore, nemlig Silk Garden, men da jeg er forelsket i Kureyon så må det blive i det garn. Købte et ekstras bundt da jeg var lidt usikker på hvilke farve jeg ellers skulle vælge fra.
Farverne er bare mindst lige så skønne som på billedet. håber at jeg nu kan få sammensat dem i en passende rækkkefølge. Har umiddelbart tænkt mig at dele alle nøgler op i 2 eller 3 bundter og så strikke på skift helt tilfældigt. Det er planan så må vi se om jeg overholder dem, har tendens til at ville bestemme og det er ikke altid at resultatet bliver lige så spændende som ved tilfældighedernes valg.


Derudover har jeg i dag på posthuset hentet mit røde eVilla garn fra bendixgarn så jeg kan starte på min 2. sunrice circle jacket.
Men lige nu kribler det i mine fingre for at starte på halstørklædet, så det prøver jeg nok lige.

onsdag, november 22, 2006


Tiger er fanget.
Nu er min 2. strømpe i Opal Silke færdig. parret er klar til brug, enderne er hæftet og tigerne pakket ned i skuffen. de er utrolige behagelige at have på, silken gør noget ved garnet. Endnu engang tak til Lise for garnet.
Min mor kan godt bruge min sunrice jacket, dog skal jeg lige rette (hive) lidt i ærmene i våd tilstand så de bliver lidt længere og lige lange.
Nyt garn til endnu et forsøg er bestilt og posten har været med en seddel til posthuset idag. Så i morgen er der igen circle jacket på pindene. Da jeg skal til kongres i weekenden og meget af tiden er med på en lytter så skal der indkøbes lydløse pindei morgen så der kan strikkes i mange timer uden at genere andre. Det bliver helt sikkert også nemmere at lytte aktivt når hænderne er beskæftiget.
Når den lille jacket er klar til brug skal jeg nok tageet billede på modellen.

søndag, november 19, 2006

HULK HULK

Min sunrice circle jacket er blevet et misfoster. Efter at have vasket den på normalprogram med 30 grader, kan den måske bruges af min mor der er noget mindre end jeg, ellers så kan Julie bruge den om 1 års tid. Jeg er bare så ked af det, jeg var så glad for den trøje til trods for at den var for stor, og nu er den helt ødelagt. Jeg kommer aldrig til at passe den og jeg har virkelige hevet og hevet i den. Dampet med et varmt strygejern og prøvet at presse den på min krop i våd tilstand. Nu er det opgivet, den er ved at tørre og så håber jeg min mor kan få glæde af den.

Det var lige hvad der manglede på sådan en søndag med hovedpine, menses-smerter og halv trist i humøret over kroppens svulstige proportioner. Lige nu ville jeg gerne finde et mørkt hul og så gå i hi i et par måneder. Heldigvis plejer det ikke at være så mange dage førend mit humør er oppe igen, jeg er ikke så god til at være trist, sur og ked af det.

Jeg bliver nok nødt til at strikke trøjen igen, denne gang vil jeg dog lave rygstykket i samme garn som resten. Bare for forandringens skyld. Men om jeg når det inden jul det vides ikke. Det er ikke lige lysten til det projekt der er der. Trøjen vil jeg gerne have men hvad nu hvis det sker igen.
ØV ØV ØV ØV

lørdag, november 18, 2006

Strikke-krisen er over!
Her til aften er jeg igen kommet på rette kurs med mit strikketøj. Begyndte endnu en gang på japansk rib, men stadig ikke tilfreds, synes det blev for tyndt og derfor er jeg nu igang på blusens ryg strikkende med dobelt garn på p 4½. det giver en lidt tykkere strik og lidt større end strikkeprøven men så bruger jeg størrelse M istedet. Dog har jeg haft pillet de første 15 cm helt op, da spidsen blv alt for spids. det så ikke godt ud, ved at mange andre også har ændret på modellen på dette sted. Nu lavet en mere afrundet og flad bue og er lige begyndt på siderne.
Billeder kommer nok i morgen.
Nu må jeg hellere gå i seng så jeg har være frisk tidligt, da Julie faldt omkuld kl 17.30 og ikke har været til at vække siden. forsøgte til aftensmad tid, men hun ville op i sin seng. har siden været oppe og i klæde hende natble i sengen, uden kontakt. Derfor er vi nu spændte på hvornår det er morgen og morgenmad ønskes, hvis det er efter kl 6.00 vil det blive accepteret.
Det er kun 2. gang hn laver dette nummer og derfor er vi ikke så gode til det.
Godnat
diffus kreativitet

det er så mærkeligt at jeg lige i øjeblikket ikke kan lave noget bestemt eller konstruktivt. Tidligere begyndte jeg på en påfugletørklæde i lilla kid mohair, det har ligget stille i 3 uger. i går begyndte jeg at hækle et petroleumsfarvet sjal i samme garn, da jeg på lørdag skal til store fest hvor man tit er meget festklæde, der er altid nogle der er i smoking ellers så ihvertfald er alle de mørke habitter i brug. Og da jeg har forøget omkredsen af min figur især på det seneste, ( nej der er ikke ugler i mosen) så passer intet af mit festtøj. Lysten til at ligne en uformlig kæmpekvinde står hellere ikke højest. Hvad gør man så? Jeg har ikke mange timer til at finde noget da Julie, mand og hus + arbejde jo også skal passes. Derudover er der aftenmøder 2 aftener i den kommende uge så en kvik tur med barn til Lyngby Storcenter, håbede på at finde noget petroleums farvet evt bare en overdel til en gamle sort taft nederdel. men nej det endte med en lille kjole med matgyldne palietter på. Jamen så kan jeg da sikkert bruge det lilla tørklæde over skulderen tænkte jeg fortrøstningsfuldt.
Vel hjemme og glad, kjolen på ginen frem til strikketøjet. NEJ den lilla farve er helt forkert.
Så nu må jeg se hvad jeg så kan finde på, skal også lige finde nylonstrømper og nye sko. Det bliver fredag eftermiddag efter at have afleveret Julie hos mine forædre og inden jeg skal være i Vejle kl 19.00
Dejligt med lidt stress. så det kreative, det bliver også påvirket. lidt mærkeligt for jeg føler normalt at jeg slapper af med at strikke.
Har i Panduro købt form gummi til at smøre under futterne da Julie glider rundt på vores trægulve. Hun er meget glad for dem så nu hvor de ligger til tørre er det næsten en skandale.

torsdag, november 16, 2006





2 filtede futter der passer. de er perfekte og taget i brug.
Striket i Lima og vasket med et kludetæppe på 40 grader.

En tiger er i byen. Tulstrup-tigeren er tilbage.
Dette var engang vores gamle kats kælenavn da hun var alt andet end en tiger. Men min første strømpe til mig selv er meget tiger-agtig. Så i morgen og resten af weekenden må hellere stå på en mage til den vilde tiger.
Min japansk rib er slet ikke påbegyndt for mine udtagninger i starten er ikke gode. prøvet en anden opslåningsteknik men nej det er ikke pænt. Håber på hjælp fra Karen, en strikke-guru jeg kender. og som jeg besøger i morgen.

Lise, du vil gerne høre lidt om min strikke-cafe. Det er hver tirsdag aften i Frederiksværk, en lille sluttet cirkel af strikkeglade qvinder der mødes hos Frøken Fingernem alias Charlotte der lige har startet et garnudsalg med lækre garner. Hun har lidt men godt, derudover er hun også selvfarvende og spindende, så her er virkelig mulighed for special-garn.

Strømpegarn a la carte
Tina min kollega og jeg har købt strømpemix fra bendixgarn. Kassen med 2 pakker kom idag. vi er godt tilfredse med farnerne, og det er egentlig rart ikke selv af have valgt dem. nogle havde ingen af os selv købt.






Så strømpepindene kommer nok til at blive brugt lidt mere hjemme hos mig. Tina har altid været flink til at strikke strømper.

Faktisk så startede jeg igår på et par til mig af den flotte garn fra Lisestrik.
De bliver næsten tigerstribet.

onsdag, november 15, 2006


En strikke-løs strikke-cafe

Ja det er jo en sandhed med modifikationer. for nok strikkede jeg hel aften, men 10 min før gå-hjem tid pillede jeg det hel op igen. Var startet på ryggen til børne arantrøjen fra HP, men den blev alt for bred. så alt hvad det blev til var hyggelig snak, en ny metode til at slå masker op og sammensyning af futterne inden filtning.
Da jeg kom hjem fra arbejde i går havde posten været med en lille gave fra Lisestrik. En smukt nøgle Opal med silke. Tusind tak til Lise, det bliver helt sikkert til en par strømper til migselv. Endnu har jeg aldrig selv fået et par hjemmestrikket strømper så nu er det vist på tide.

mandag, november 13, 2006


Smukke strømper
Nu er julies strømper som skrevet i går færdige. de er bare blevet så smukke. Farvene er dejlige og meget tøsede. Da jeg viste hende dem i morges kom de straks på fødderne med kommentaren om at nu kunne vi godt tage på skiferie. Hun var ikke meget forat få dem af da det var tid til påklædning.



Jeg er jo igen i gang med at strikke futter. den første er næste klar til filtning og så synes jeg det
lige var lidt sjovt at tage en billede af det par der
blev for små grundet min effektive filteteknik sidst.
De er strikket efter samme størrelse. Så jeg skal
denne gang ikke filtepå 60 grader sammen med
håndklæder.

søndag, november 12, 2006

Japansk rib--uha uha
Er påbegyndt denne flotte trøje, men!!!!!!
efter en strikke/mønster prøve som passede på pinde 3½, så startede jeg på spidsen, men nej det bliver ikke pænt i udtagningerne som er den nederste skrå kant. så nu må jeg vente til strikke-cafe for gode råd fra qvinderne.
Jamen hvad strikkr man så en søndag aften. Selvfølgelig nr 2 strømpe til Julie. færdig og hæftet. Størrelsen passede fint. så i morgen er nye uldne strømper til hendes fødder.
Men det tog jo ikke hele aften, så jeg er pågyndt en futte som skal filtes. har forsøgt en gang, men de filtede for meget.
Det er noget underligt noget at strikke alt for stort og så filte til en måske godt resultat. det kan mn hjerne ikke helt lide. men den må nok vende sig til det.

Lidt søndag morgen strik.

manden sover og datteren er hos mine forældre. ja nu havde jeg muligheden for at sove længe og selvfølgelig så kan jeg ikke.
har strikket den første strømper færdig og taget et nyt billede af mit lørdagssnold. nu er det ihvertfald bedre med farverne. det første bundt garn til japansk rib er vundet op og nu skal jeg lige lave lidt UFO'er færdige så jeg med god samvittighed har tage hul på nye projekter.


Jeg glæder mig til at prøve strømpen på Julie da det er lidt svært med størrelsen. Hun vil ikke prøve nårder er strikkepinde i. Er der nogen der har en god ide til hvordan man ellers gør. jeg har prøvet udfra en almindelig strømpe og så lidt større da de hjemmestrikkede måske er lidt mindre fleksible

lørdag, november 11, 2006



Lørdags snold!

Når jeg snolder så er det jo ikke slik det drejer sig om. Næææææ
garn selvfølgelig og da gerne ikke ikke bestemte projekter men bare fordi jeg ikke kunne lave være på grund af farven eller følelsen
Således enten lidt brun angora i kurven og disse to nøgler uld med 20 % akryl med at komme hjem. I forretningen havde de hæklet en sød hue og så måtte jeg stoppe op og handle.

Farverne kommer ikke helt til sin ret. Al for meget blitz.

Er også faldet over den sødeste Aran-trøje med Julie. her mangler så garnet men mon ikke mor finder lidt.


Ja, så er den færdigmonteret

min Sunrice Circle jacket strikket i eVilla skiftende rødefarver og med inderkanten samt ryg i dobbelt alpaka er færdig. Og dog, der mangler nogle knapper. jeg har en meget kreativ veninde som er god til at hækle små blomster har lidt tænkt om blomsterknapper i alpaka ville være en god ide. Ellers må jeg finde nogle mørke benknapper.
Men!!!!!!!!
Den er for stor, så efter montering blev den smidt i vaksemaskine på uldprogram og 30 grader. Så krydsede jeg ellers fingerne. Ud kom en flot trøje som stadig var for stor. efter at have tørret liggende til næsten tør er den nu i tørretumbleren med varm luft i 15 min. Så mon ikke det vil hjælpe lidt. Normalt når jeg har valket er det blevet
meget valket så det er jo ikke helt meningen. Men selv efter maskinvask og tørretumbling har den ikke ændret sig. Mærkeligt. Tør jeg mon give den 40 grader?
Det mærkelige farve skift på det ene forstykke er ikke min fejl,
jeg har ikke skiftet garn der, men selve garnet ændrede sig pludsselig. overvejede om jeg skulle pille op og finde et andet stykke garn, men nej det skal være som det er for garnet giver jo netop et spil som jeg ikke kontrollerer.

Lidt stolt er jeg dog, tænk at jeg monterede trøje med det samme. den har ikke ligget en eneste dag. Så jeg håberat for løst problemet med størrelsen så jeg rigtig kan få brugt den.

fredag, november 10, 2006

Fredag -Disney dag
Som i så mange andre familier med børn er fredag et af ugens højdepunkter i Julies liv. Så skal der ses Disney sjov og nu har hun også proklameret allerede ved aftensmaden igår at det så også er slik-tid. Vi har hidtil praktiseret en lille slikskål en gang imellem hyppigst i sommerhuset, men plidselig er det nu Disney og slik om fredagen. Så hjem fra dagpleje, hen til Netto for aftensmad og fredagsslik. Jo det bliver en aften af de ekstra gode ihvertfald ifølge Julie. Hun mente dog at hun godt kunne få fredagsslik før Disney og at vi heller ikke behøvede at købe aftensmad. Sikken anderledes verden ville være hvis hun bestemte livets gang.

Igår aftes fik jeg strikket færdig på min sunrice circle jacket, som jeg glæder mig til at montere , ja, I læste rigtigt. Men måske kan jeg engang ende med at kunne lide det.
Surfede lidt rundt i blogland i dag, og fandt en hel knit-a-long på sunrice trøje, mindst 75 personer var tilknyttet, og selvfølgelig var den nu lukket for flere. Hvorfor har jeg ikke lige tænkt den tanke lidt før. Sjovt at se hvor forskellige de enkelte trøjer bliver alt efter garn og strikker.
Jeg håber at kunne vise billeder af den i slutningen af weekenden eller senest tirsdag da jeg meget håber på at kunne iklæde mig den til strikke-cafe hos Frøken Fingernem.
Mit "krav" til min selv om ikke at opbegynde på japansk rib holder stadigvæk. Garnet er endnu ikke vundet op. Det til trods for at Julie lige har vundet garn op. Men det garn fik hun ikke lov til. Det ville nok friste moderen over evne.

Til alle der holder Mortens aften så hyg jer. Vi holder den ikke lige nu, da manden har forretning og mine forældre skulle noget andet. Nemlig i biografen med nogle venner for at se Prag. Dejligt at det nu efter at de er gået på pension begge 2 er dem, der kan fortælle om de nyeste film. Biograf ved jeg næsten ikke hvad er og er der mon kommet farvefilm. det er længe siden, næsten 8 mdr. For den sidste film var Geisha og jeg fik billetterne i fødselsdagsgave.
En utrolig dejlig film og da jeg allerede år forinden havde læst bogen som er helt utrolig god så var det en dejlig aften med bare min svigerinde og mig selv sagde hunden.

torsdag, november 09, 2006

Torsdag er fridag
ja denne uge er lidt omvendt. tirsdag var arbejdsdag og torsdag er fridag det plejer at være omvendt. Mærkeligt at når jeg vender ugen om så kan jeg slet ikke finde ud af dagene, så i dag føles som tirsdag. Men nej der er ikke strikke-cafe i aften. Men torsdag byder alligevel på lidt ekstra strikketid, da Julie går til gymnastik ( hun er en torsdags-bandit) Her må forældrene ikke være tilstede i salen, så vi sidder i omklædningsrummet og hvad laver man ellers end at strikke. I går kom en af Julies perler:
Hendes faste dagplejemor er nu tilbage efter 5 mdr sygdom, så Julie fortæller om hendes gymnastik " Min mor sidder bare og strikker, de voksne er så kedelige!" Sådan, så er vi sat på plads.
På strikkefonten er Julies nye strømper af Charlottes hjemmefarvet uldgarn påbegyndt. Flotte farver og lækkert blødt uldgarn.




Sunrice circle jacket er midtvejs på ryg-stykket og da begge ærme/forstykker er færdige så begynder det snart at ligne en trøje. Den er tiltænkt især december for der er en trøje er forskeliige røde farver jo perfekt. Jeg har valgt at strikke ryggen i dobbelt alpaka for at få et mere rolig resultat.


Næste projekt er japansk rib af MI i armygrønt højlandsgarn. At læse opskriften er lidt af en opgave, men mon ikke det lykkes efter hånden som jeg kommer igennem. Jeg har lovet mig selv at jeg ikke begynder på den førend den røde trøje er forbi.

En bluse jeg glæder mig til at prøve kræfter med, mon ikke selv en lidt buttet pige kan bruge den selvom dem jeg har set på nettet alle er meget slanke. Jeg tror dog at den vil klæde mig, da de lodrette striber vil virke slankende.
Vi får se.

onsdag, november 08, 2006


Strikke-cafe: Jubiiiiiii
Ja så blev det igen tirsdag aften og så er det jo strikke-cafe tid. Perfekt. Havde for en gang skyld været på arbejde på min fridag, opg da Tina fra arbejdet også er en hyppig cafegæst så var vi helt fjollede og i strikke-orbit hel dagen.
Vores nye strikke-cafe MOR hedder Charlotte og kalder sin nye cafe/ forretning for Frøken Fingernem. Jeg har vedlagt et par billeder, desværre var der nogel af dem de ikke blev så gode at jeg vil putte dem her.
Charlotte er meget kreativ. Hun spinder, farver og er en rigtig dygtig og flittig strikker, samt en meget varm kvinde. Et stort knus til hende for al hendes ihærdighed.


Her ser I Tina, ikke min arbejdskollega men en anden kanon strikke-pige. Denne kjole var ligeblevet færdig og hun ser jo fantatisk ud.

Den klæder dig godt, Tina og selv om opskriften drillede en del så var du ikke bleg for at pille op og prøve igen. Din tålmodighed er stor og du ved også at slutresultatet er det hel værd.

mandag, november 06, 2006

Rødt er godt
ja med det mener jeg at jeg hele aften har strikket på min sunrice circle jacket og er næsten færdig med det andet forstykke. jeg var meget spændt på hvor let det ville blive at lave en glidende overgang mellem 2 ved garn. heldig vis er det blevet rigitigt pænt. billederne kommer om 1 par dage.
Hvis der er nogen ude i blogland der har strikket md et garn der hedder UNIKAT vil jeg gerne høre og evt se noget. Jeg har længe kigget på det hos 123yarn.com, men prisen er lidt pebret og da jeg endnu ikke har set det strikket er jeg lidt for nærig til at købe det. dog er det nedsat i øjebliket så det trækker lidt
ØV øv og atter øv

Efter Ørnen i går aftes ville jeg så fortsatte med at strikke. Først var det meningen at det skulle være den røde trøje, men jeg havde ikke fået vundet næste ved op, nå men det er jo derfor jeg har flere projekter igang på samme tid. Så cardiganens forstykke voksede ca 10 cm, og så ville jeg lige måle efter. Havde for en gang skyld ikke checket strikkefastheden da mit målebånd ikke var kommet ned i sommerhuset. Det skal jeg altså huske. Trods samme pinde tykkelse og strømpegarn også i opskriften så var strikkefasthed meget forskellig. Så nu er forstykket pillet op og det bliver ikke til en cardigan. Nu har jeg så 6 ngl. af noget flot strømpegarn i meget lækre farver men ved ikke hvad det skal bruges til, ihvertfald ikke strømper da jeg aldrig bliver glad for at strikke strømper.
God ideer ønskes til pinde 3½, strikkeprøve 26 m på 10 cm.

søndag, november 05, 2006


En dejlig weekend

Ja, det var så den weekend, men sikken en. Trods halsbetændelse og forkølelse, så har familien og jeg haft en dejlig weekend i vores lille sommerhus ved Sejerø-bugten. Lørdag bød på masser af sol og lunt vejr, søndag var grå, regn og blæst. Men alt vejr kan jo bruges til at strikke i, hvis man som mit helbred havde det bedst på sofaen med halstørklæde og tæppe.
Så strikket det blev der. Jeg er snart færdig med andet ærme/forstykke på sunrice jacket, men løb tør for garn.

Så var der da heldigvis noget andet garn nede i tasken, nemlig huegarn,

så jeg også kan få en hue der passer. Den er strikket, men monteringen er overhovedet ikke begyndt. Samme maske antal som den første, men på pinde 6 istedet for 5. Garnmængde er også helt det samme. Lidt mystisk men sandt.

Weekendens sidste påbegyndte projekt er en cardigan i efterårsfarver.

Det er altid spændende med sådan noget meleret strømpegarn, hvordan striberne falder ud, af ren og skær nysgerrighed begyndte jeg derfor med et forstykke. Synes ribkanten er meget smal, men den er flexibel nok til min størrelse. Farverne er rigtige gode så nu er det bare derudad. Det er ikke lige min kop the med pinde 3 og 3½. De er så tynde at jeg spænder meget mere end ellers, så hele tiden skal jg tænke på at sidde rigtig og skulderne ned fra ørerne.

Mon ikke jeg lige skal strikke det sidste på cirkelforstykket efter Ørnen. For mig er det ikke muligt at strikke til Ørnen, den skal jeg se og så må strikketøjet vente til TV-avisen.

Julie er belvet meget glad for hendes grønne hue, jeg skal huske at tage et billede næste gang hun har den på sammen med halstørklædet. Hun er sød og fræk ud og man er ikke i tvivl om at det er hjemmegjort. Faderen synes ikke det er den kønneste hue, men hvad har mænd forstand på det? Jeg plejer at sige at han ikke er god smag, han brugte al sin gode smag da han valgte mig. Ha ha ha, det hænder også at han dækker sig ind under samme kliche.

torsdag, november 02, 2006


Ej hue til mig

Ja det var så mig der skulle have en hue. jeg fik hurtigt strikket den efter opskriften og glæder mig for en gang skyld ved monteringen. MEN resultatet blev en hue de sidder meget stramt og når man så har et rundt hoved som mig, så blev resultatet ikke egnet for børn.
Men Julie, som havde ønsket sig en grøn hue, da hun så jeg skulle have en, passede præcis til hendes størrelse. Derfor blev restgarnet fra hendes halstørklæde broderet på som en lille blomst og som kantsting langs huens kant. Et meget sødt resultat. Jeg glæder mig til at hun ser den færdig, men der går lige et par dage da faderen og hende er tage i sommerhuset nu da mor skulle arbejde ekstra. heldigvis kan jeg med god samvittighed drage afsted fredag efter arbejde.
Derfor er hue prøvet på en urtepotteskjuler. Den er heller ikke dampet endnu.






En buket blomster luner altid. Da jeg lige har købt denne her til mig selv så skulle I derude også lige nyde den.