torsdag, april 30, 2009

Olive-nyt

Bullen er færdig og jeg er begyndt på 1. ærme. Var egentlig lidt i tvivl om jeg ville lave andet end korte ærmer, men nu har jeg bestemt de skal være 3/4 lange.IMG_4037Det synes jeg vil klæde modelle n og jeg elsker ærmer i den længde, da jeg ellers altid skubber dem op.

onsdag, april 29, 2009

Ridder Julie

Igår afholdt Julies børnehave ridderturnering med de børn og forældre, der nu skal starter i skolen efter sommerferien og hvoraf 19 ud af 21 starter på fredag i tidlig SFO.

Jeg havde lovet at bage en kage og Julie ønskede en prinsessekage. IMG_4011 jeg gjorde mit bedste og den faldt i rigtig god jord hos alle pigerne, men drengene skulle ikke nyde noget.

Selve arrangementet var så flot tilrettelagt og vi dystede i forskellige discipliner, IMG_4022fik guldklumper for at deltage og vindeIMG_4023 og med dem kunne så kaffe, saftevand og kage indkøbes i kroen.

Tilsidst blev hvert barn slået til ridder. En stor oplevelse og en dejlig eftermiddag. IMG_4032

tirsdag, april 28, 2009

Jeg glæder mig…

I går kunne jeg invitere mine 2 medarbejdere på en tur til New York , en kombineret jubilæums og julefrokost tur ( dog med et fagligt  indslag 1 dag), hvor vi skal være i New York i 5 dage plus transporten. Og jeg glæder mig helt vildt. Var lidt nervøs om de havde lyst, men efter 1 minuts betænkningstid, så mente de at de godt ville. Så nu er rejsebureauet kontaktet og turen er bestilt. IMG_4007

Uhhh det bliver så godt at opleve New York i starten af december med lys og pynt. Så  nu skal jeg lige om lidt have en kop kaffe og bladre i denne nys indkøbte guide. Jeg har aldrig været i USA, så New York er vel passende som 1. sted.

søndag, april 26, 2009

ikke som os andre

Nej tak, sagde Julie til at få drømmesengen ud ved siden af Dans, men så puslede hun rundt, og fik lavet hendes “drømmeseng”.IMG_3985

Hvorfor skal man også være ens?. Jeg er helt sikker på at hun hyggede sig, med historie på Ipod, tryllestav indenfor rækkevidde og så hendes computer. også hendes elskede kasket, den skal jeg bede om at hun tager af indenfor, ellers vil hun sikkert også sove med den.IMG_3984

Dagen er gået med at rejse festteltet, så det er klart til på lørdag, skifte dæk på bilerne og en omgang på containerpladsen. Nu vil jeg nyde resten af søndagen med lidt familliehygge og strikketøj.

lørdag, april 25, 2009

om det strikkes?

Egentlig ikke, hver gang jeg sætter mig med mit strikketøj så lægger jeg det til side efter lidt tid og falder i søvn. I går aftes gik jeg i seng kl 22.15, så jeg må jo trænge. Hvorfor ved jeg ikke, men når nu kroppen trænger, så lytter jeg.IMG_3981

Dog sker der jo alligevel lidt på Olive. Nu har jeg strikket de første 100 g op, er lidt imponeret over at jeg er kommet så langt på 100 g. Så om lidt spinder garnvinde og krydsnøgleapparatet lystigt, jeg skal jo have garn klart hvis lysten kommer til en pind i solen senere.IMG_3982

I mandags købte jeg dette koralfarvet bomuldsgarn og hjerteknapper til en sommertop fra Hendes Verdens hæfte nogle uger siden. Jeg havde kigget på den i et stykke tid i det lille strikkeri ( butik i Hundested). Her hang den på en gine i hvid til et par cowboybukser og osede af sommer. Så nu vil jeg også have en der oser af sommer. Men Olive skal altså lige være færdig, ihvertfald med bullen. Jeg går stadig og overvejre hvordan ærmerne skal være. Mange strikker den med korte ærmer og det er også rigtigt sødt. hmmmmmmm! 

tirsdag, april 21, 2009

for 3. år

Nu er Julies og min lille sviptur til Legoland bestilt.3nyDKll650px Vi skal have 1 overnatning på Hotel Legoland og være i parken 2 dage. Julie ved det ikke endnu, men jeg glæder mig og når hun får det af vide så ved jeg hun bliver ellevild. Jeg har fri mellem pinse og grundlovsdag, så derfor holder vi miniferie, hvoraf nu bliver der 2 dage i det jyske.

Vi elsker begge Legoland, men jeg synes en 1-dagstur fra Nordsjælland er en lang dag, så en overnatning på hotellet er super. Vi har prøvet det før og gør det gerne for 3. gang.Pirateboat200px

aften-ændring

jeg blev i morges ringet op af min mor som havde set af “Mænd der hader kvinder” går i Biocity i Hillerød. De havde ingen planer og vidste at Dan og jeg gerne vil se denne film. Så de tilbød dem som barnepige. Så jeg har meldt fra til strik og glæder mig til at skulle mødes med min mand ved biografen. Jeg har jo læst bøgerne flere gange og er faktisk igang igen. Dan har ikke læst nogen af dem. Men da vi kun går i biografen 1 gang om året eller der omkring så glæder vi sådan. Han vil dog ikke sidde på kysserækken. Det mener han, han var blevet for gammel til.

nyt hår!

Så har jeg brugt 3 timer i frisørstolen, hvoraf 1 time var med strikketøj og lydbog. Kors hvor det hjalp med nogle kyndige hænder. Jeg er altid tilfreds når jeg forlader min frisør. Derfor tager jeg gerne til København når det er nødvendigt.IMG_3980_edited

Uhhh det bliver en dejlig dag

Idag skal jeg bruge min fridag påat være til frisøren i mange timer, så der skal lydbog og strikketøj med, jeg har fået en tid hvor er der ventetid indlagt da det ellers ikke kunne gå op, men pyt jeg kan sagtens sidde og nyde det selvom der er sølvpapir i håret og man ligner en fra en out of space film.

I aften skal jeg til strikkecafe, så denne fridag står virkelig i mit tegn. MUMS.IMG_3968

Min Olive skrider fremad, nu har jeg lige taget ærmemaskerne fra og sat på hjælpesnor; det letter at fjerne 150 masker pr omgang. Den er prøvet og bliver vist rigtig god.IMG_3973

lørdag, april 18, 2009

åh nej endnu en fejl

Jeg kan bare ikke strikke efter opskrift mere, ihvertfald så kan jeg ikke læse og forstå. Nu viser det sig at jeg har strikket forkert i bærestykket på Olive, men foreløbig lader jeg det være og venter til jeg kan prøve den rigtig. For heldigvis kan jeg pille op fra overkanten og ned på bærestykket hvortil jeg har fejlen, så det betyder ikke noget at jeg strikker bullen videre.IMG_3967

Hvad er det så jeg gjorde forkert, joooooo, iflg opskriften skal man tage 10 masker ind på ryggen med 1 interval og 10 masker på forstykket med en andet interval, men jeg har taget 10 masker ud på forstykket, så det bliver ihvertfald en meget mere udringet model jeg laver, men måske er det ok for jeg har heldigvis rimelige brede skuldre.

torsdag, april 16, 2009

nyt på pinden

Jeg er startet på Olive af Helga Isager, fandt restfarver i garn-skabet, fik prøvet en anden kombination først, som ikke virkede og er nu tilfreds med denne. IMG_3961Det lille bærestykke er strikket og i aften kan jeg så begynde at tage masker op til kroppen. Jeg strikker i supersoft som bundfarve, er lidt spændt på om den holder på pind 4 som opksriften siger at der skal strikkes på, men det er jo lige så tyndt som alpaca 2 fra isager, så mon ikke det går. tiden må vise.IMG_3957

Mit sjal har også fået en blomsterrække mere, så det er ligesom foråret, der kommer flere og flere blomster til hele tiden. IMG_3956

tirsdag, april 14, 2009

sjal opdatering

Mit malteser-sjal vokser stille og roligt. det kan ikke bruges som strikketøj foran TV, så det er når jeg har tid til en kop kaffe og et par pinde helt stille og alene.

IMG_3936

Jeg er faktisk allerede halvvejs gennem næste blomster-række

trøje med knapper?

nu er min trøje blevet færdig, jeg strikkede simpelthen et ekstra stykke, syning med maskinen klippede op og satte det nye stykke ind.

 IMG_3953det er blevet meget fint. IMG_3951

Så nu er det så tid til knapper. skal det være disse IMG_3949eller disse?IMG_3955   Disse giver et sommerudtryk.

fredag, april 10, 2009

Dejlig påske

Her er lige et lille signal om at jeg lever. For jeg har det så dejligt. Vi nyder alt det gode vejr som påsken byder. Den ene dag efter den anden med dejligt vejr. Fordi der lige kom en lille byge onsdag morgen kan slet ikke betyde noget.
I går torsdag fik vi tømt huset største rum og malet loft og vægge. Det tog hele dagen, men det var tørt. Så til aftensmadstid flyttet vi ind igen, fik hængt lamperne op, så det eneste der mangler er gardinerne. Det når vi om lidt. Men hold da op hvor min krop var træt i går, og med ømme muskler. Loftet er et træloft, og til kip, så op og ned af stigen mange gange og male i strakt arm i mange skrå retninger. Så kroppen er blevet strakt ud i alle de retninger der findes. Sikkert meget sundt.

Mit strikketøj giver desværre ikke lige så stor glæde, for jeg har dummet mig. Jeg strikkede jo ryggen og forstykkerne samtidig på hele det nederste stykke. Så da jeg forleden var færdig med ryggen og skulle i gang med 2. forstykke, så opdagede jeg at jeg havde slået et forkert antal masker op ( for få) og nu kan jeg ikke strikke forstykket. Så der er 2 muligheder. Enten piller jeg det hele op, eller jeg syr og klipper og få en sidesøm. Jeg tror det bliver det sidst, men jeg skal lige høre Rie om hun har mere garn i den rigtige indfarvning, for ellers kan denne løsning jo ikke bruges. Jeg er begyndt på det 1. ærme og her er da dog ingen fejl, men lysten til denne trøje er nu ikke det højeste. Kun på grund af min egen dumhed. Så jeg strikker ikke ret meget. Med pyt med det, så får jeg løst kryds-ord, hørt lydbog og nydt familien.

tirsdag, april 07, 2009

Påskeferie!

Så blev det også vores tur til at starte på påskeferie,  Julie og jeg drager afsted til sommerhuset og så kommer gemalen efter lidt flere arbejdsdage. Så nu skal jeg lige straks i gang med at pakketasker, så vi kan komme afsted. Håber på godt vejr til lange gåture, strikketøj i en stol på terrasen og så kommer mine forældre til vildsvin på grillen fredag. Ellers har vi ingen faste planer, udover at vi skal have malet køkken-stuen, men det gør vi nok torsdag og så er der jo masser af tid til hygge og familie-nydelse. MUMS.

IMG_3911 lidt strik er det blevet til de seneste dage. jeg er færdig med det nederste af jakken og 1. forstykke, lige akkurat startet på ryg-delen. Egentlig siger opskriften at man strikker hver del for sig, men jeg har valgt at strikke forstykkerne og ryggen samtidig på det nederste stykke..

søndag, april 05, 2009

For pokker cybercity

Jeg har ikke fået mails i flere dage, meget mærkeligt at der lige pludselig bliver helt stille, blandt andet fra webstrik. Så jeg kontaktede cybercity og efter lang tids frem og tilbage fik jeg beskeden at mit domæne var blevet solgt og de bare havde glemt at fortælle mig det. Men det burde virke indtil 1.7, det gør det bare ikke. Hvorfor ved de ikke, og om det kommer til at virke den sidste tid ved de heller ikke. jeg fik beskeden at ringe igen på mandag til en anden afdeling, da selvom den person jeg talte med ville lægge besked, så ringede den næste afdeling aldrig tilbage til kunden, så meget for service. Dejligt!!!!!!!!!!!!!!

Hvordan kan det lige være, at større steder ikke har nogen form for kundepleje, og jeg forventer bestemt ikke noget specielt, bare almindeligt: vi har lavet en fejl, vi afhjælper problemet og vender tilbage. NEJJJJJJ det er for svært når vi er så mange, var svaret.

 

Ihhh hvor jeg er gal i skralden.

lørdag, april 04, 2009

en ommer!

jeg var ikke tilfreds med min start på sjalet, så efter at have strikket videre og hele tiden været lidt utilfreds, tog jeg pinden ud og pillede op. Detvar en dejllig fornemmelse, da garnet var rullet op igen.

IMG_3909Nu har jeg strikket et stykke igen og er meget mere tilfreds. Hvad jeg har gjort anderledes er, at jeg slå 3 ekstra kant masker op i hver side, strikkede dem med i farveskift som man skal, når man strikker sjalet videre på rundpind, strikkede frem og tilbage en god borts tid og har nu samlet det. Jeg tog også ud i 2. maske som opskriften sagde og ikke i lænken som 1. gang. Det er meget bedre, nu er den nederste bort også tyk grundet alle trådene bagpå, og derfor ligner den, den næste. farverne spiller godt sammen og jeg har lyst til at strikke videre.

IMG_3910Hvorfor skal jeg gå om den varme grød i flere dage for at pille op, jeg ved hver gang at jeg bagefter er glad.

Billederne giver måske ikke en stor forskel men så er det fotografiet der ikke yder ret.

torsdag, april 02, 2009

når noget skal være nemt

Da jeg skulle “passe” onsdagsholdet i den lokale strikkecafe i går, og alt hvad jeg har gang i driller eller kræver min fulde opmærksomhed, måtte jeg starte et nyt projekt hvor jeg kunne strikke lige hen ad vejen. Så den trøje jeg købte garn til i januar er jeg nu gået i gang med. Der skal være en langt stykke med en mix af rib og glat, det giver en god effekt. Jeg  strikker ryg og begge forstykker på en gang, det gælder jo om at mindske monteringsarbejde.IMG_3908