mandag, juli 30, 2012

Indledende runde!

Jeg kom rigtig godt igang med min cardigan i går, holdt en rigtig slappe-strikke-tv dag, så venstre forstykke er færdigt og jeg er i gang med 1. ærme.
Faconen ligner ikke et forstykke, men det passer med opskriftens tegning!

lørdag, juli 28, 2012

Status fredag midnat

Siden sidste indlæg fik jeg strikketøjet motioneret en del i dag, så 2 min før OL åbningsceremonien startede lukkede jeg sidste maske af på 2. Sidestykke på Lemon! Mangler kun nederste kant nu! Jeg har strikket begge sider som den 1. Da det gav mest vidde ved hoften!

Under åbningen i går aftes fik jeg slået op til venstre forstykke og strikket lidt rib, så faldt jeg i søvn!

Jeg har det mærkeligt med at starte noget nyt inden Lemon er færdig, jeg er altså en Mono-strikker!!

torsdag, juli 26, 2012

Nul strik her

Eller det er næsten sandheden! Jeg har ferie og med det bedste danske sommervejr bliver tiden brugt på alt muligt andet end strik. Min Lemon bliver slet ikke færdig inden OL og pyt med det! Jeg nyder ferien sammen med familien, så må strik være strik, det gælder også mit Ol-projekt.

fredag, juli 20, 2012

svært nogle gange at forstå en opskrift

Denne dejlige model Lemon driller mig. jeg tror jeg har læst på afslutningen af sidestykket mindst 10 gange, også højt for mig selv. Nu har jeg strikket som jeg har forstået det og kigget på ravelry, langt de fleste har gjort som mig, men jeg er sikker på at det ikke er rigtigt.

IMG_2762

Den anden siden vil jeg strikke afslutningen som jeg tror den bør være og så se hvilken der bliver bedst. Heldigvis kan man jo altid pille op – dejligt! Jeg tror man kun skal strikke videre op efter vendepindene på de masker mellem sidste vendepind, så der kommer lidt ærmefacon. Måske det er helt ligemeget i denne model.

dog er jeg sikker på at den bliver god – let, lun og smuk!

Nå nu jeg nævner dejligt – så har jeg ferie nu. I går aftes kunne jeg med god samvittighed lukke klinikken 1 dag før tid ( prøver altid at holde den sidste dag inden ferie ledig – så ting jeg ellers ikke har nået kan ordnes), jeg var færdig ( næsten) har lige lidt papirarbejde herhjemme 1 times tid, og så er det pakning af bil og op til sommerhuset hvor Julie venter på mig.

Dan og katten holder huset igang herhjemme – det er ikke ferietid for dem endnu!

onsdag, juli 18, 2012

et kvart Lemon

min Lemon skrider godt fremad. mandag tidlig aften fik jeg bagpanelet færdig, så skulle begge skylles op og tørres fladt så kanterne blev nemmere at tage masker op på. jeg har ikke haft sat nåle i, så helt glatte er de ikke blevet. Nu er jeg så igang med venstre side, glatstrik over ca 300 masker – det er ihvertfald tv-strik!IMG_2758

jeg kan mærke at jeg pisker mig selv lidt, vil gerne så langt som muligt med denne inden OL-fredag kommer.

Nu på fredag starter jeg ferie og i vejrudsigten nævner de at vejret skifter til bedre fra søndag, det er jo helt perfekt timing!

søndag, juli 15, 2012

Frontpanel

inden jeg gik i seng i går aftes havde jeg strikket front panellet færdig og faktisk lige slået op til ryggens. Det tog altså kun 2 dage, så nu vil jeg så i aften hygge med den nederste del af ryggens. IMG_2754

lørdag, juli 14, 2012

OL-projektet er valgt

1 god gang snak i Uldgalleriets strikkecafe i dag gav mig lige det skub som jeg manglede. Tak Gitte!

foto_af_jakke_3_medium2

Jeg har faktisk hele tiden ville strikke denne cardigan fra Nordiske masker under OL, men var sikker på at jeg ikke kunne nå det. Nu bliver det forsøgt, vel vidende at det ikke er realitisk men der kan kæmpes. Garnet er indkøbt, så jeg skal bare lige finde lidt rester til den hæklede ryg.

så kom den endelig på pindene

Jeg har meget længe ( måske mindst 1 år) gerne ville strikke Lemon af Helga Isager. Havde fået garn hjem for mindst 1 måned siden og mange gange fundet opskriften frem, men bare ikke lige synes det var nu. Sådan havde jeg det faktisk igen i går, men efter at havde prøvet at starte på 2-3 andre ting, og allerede efter 5 min pillet op igen, så tog jeg mig selv i nakkehåret og slå op. Og jeg er godt tilfreds foreløbig.

IMG_2753

Mine vandrette masker bliver løse og jeg har valgt at det skal de være. Jeg har dog fundet ud af at stramme, så de kan blive faste, men jeg kan godt lide udtrykket, så det beholder jeg. Strikker i blackhill lammeuld fra Garnudsalg.dk i lys grå. Dette projekt har indtil OL starter, og kan så fortsættes når Ol slutter, for jeg skal strikke noget andet under OL, som via Ravelry hedder Ravellenic games. Dog har jeg endnu ikke besluttet mig for hvilken disciplin og projekt jeg skal kaste mig ud i – og det er faktisk lidt stressende.

Jeg er nok nødt til at finde de 3-4 projekter, der trækker frem sammen med garnet og så lade øjene og hjertet tage en beslutning.

torsdag, juli 12, 2012

Ta-da!!!

Så er min ballonkjole i dominotern af Karen Noe færdig. Strikket i 2 tråde, nemlig 1 tråd bomuld-hør og 1 tråd cashmere 28/2, begge fra garnudsalg.dk. knap 400 g ialt.IMG_2741

Jeg har strikket den i str L og eneste ændring er at jeg har syet den skåflap til og påsat en broche.IMG_2743den er gråsort, svært at fotografere ordentligt.

lørdag, juli 07, 2012

vel hjemme igen

I går eftermiddags hentede jeg Julie efter en dejlig Girlcamp på Grønnessegård. Nøj hvor de har hygget sig, så det var en glad, træt og hæs pige jeg fik med hjem, efter de havde lavet danseopvisning, fremvist malerier og kager, samt vi havde klappet hestene. Vi har modtag et usb-stik med 679 billeder, så der er skal plukkes lidt ud. Lederne havde allerede kun taget de bedste billeder og lagt på stikken, så nu kan vi så se en masse af hvad de har lavet. Dette ene billede af Julie og hesten Splint faldt jeg først for.

IMG_2760

Jeg tror at der er en der skal på girlcamp igen til næste år!

onsdag, juli 04, 2012

Noget nyt?

dette indlæg er vist bare sådan lidt løst og fast om hverdagen.

Mandens øje er i bedring, nethinden og glaslegemet går fint sammen, synet er fortsat meget ringe, men blvier en lille smule bedre dag for dag. han kan ikke rigtig se med det endnu og først efter 12 uger vides det hvordan det bliver. Hospitalet var fint tilfreds til kontrollen, så nu må han lave hvad der ikke generer øjet, så han er begyndt at arbejde igen, stille og roligt, ikke noget med at kigge ind i små urværker, men trods alt en åben forretning.

Mandag aften fik vi ved 22-tiden et opkald fra datteren som lige ville sige godnat, havde vist lidt hjemve. Vi fik en lille godnat-samtale og alt var fint. Bagefter var mit moder-hjerte fyldt af bekymringer og pylr. hvorfor går man sig lige en masse åndsvage bekymringer førend de opstår?

Tirsdag har vi ikke hørt fra hende. Så mon ikke intet nyt er godt nyt!

I aftes havde jeg besøg af et par strikke-qvinder, uhhh det var hyggeligt, jeg fik ikke taget et eneste foto, overvejde det slet ikke. Jeg nød bare selskabet.

MIn ballonkjole vokser felt for felt, jeg er nu endelig kommet igang med det 1. af de 4 nederste felter. Så jeg tror jeg er ca halvvejs i projektet. Lige nu kan jeg ikke se at det bliver en kjole, men på billedet har jeg foldet den som den skal og så med god vilje hjælper det.IMG_2728

Nøj, hvor var det godt jeg tog det foto, for jeg har lige opdaget at jeg har vrangsiden ud på det felt jeg lige er startet på. så nu skal der lige pille lidt op.

mandag, juli 02, 2012

her er så stille…

Julie er i går draget på Girlcamp på Grønnessegård, sammen med 26 andre piger i alderen 7-14 år. Hun kendte ikke en eneste, men var helt hooked på ideen, trods det faldt sammen med spejderlejren i år.

Det var en pige med store forventninger og glæde vi afleverede, så nu håber vi at hun har det skønt og alt er spændende. De skal ride, danse, male og bage kager og sikkert også andet.

Vi forældre går lidt rundt om os selv, huset er stille på en anderledes måde, vi spiser lidt senere, men helt naturligt føles det ikke. det er ikke som tiden før vi fik hende og så alligevel finder man lidt af rytmen fra dengang.

Uhhh vhor jeg glæder mig til at høre om alle hendes oplevelser, men jeg må vente til fredag eftermiddag!!!!

PYLRE-MOR!!!!!!