torsdag, december 13, 2012

Lucia-dag

i dag skal Julie sammen med pigerne i begge 4. klasser går Lucia på skolen. De har allerede haft 3 opvisninger fra forskellige ældre-klubber i lokalsamfundet og Dan og jeg fik en lille forsmag forleden. her var det dog ikke allle der var mødt op, så optoget var ikke så stort. men den stolte mor glæder sig til idag. Jeg har blokeret for patienter her i formiddag, for jeg vil se det. Da hun gik i børnehavne så jeg det ikke grundet noget arbejdsrelateret var i vejen.IMG_3273

Og så er her lige et par hjerter Julie og jeg har flettet i år. Nu er det 4. jul vi fletter, og vi hygger os vældigt. De er ikke så julet i år, men med sjove og anderledes motiver. Vi har flettet 15 forskellige i år, så ophænget med hjerterne fra de andre år og dem fra i år, er nu langs hele væggen i spisestuen.

IMG_3281

IMG_3280

fremgang

min Ella er efterhånden blevet poncho-agtigt, jeg er vel ca 8 cm fra nederste kant, men jeg undrer mig over at min glatstrikket ryg er markant længere end forstykkets mønster. Nej det undrer mig egentlig ikke, hvis jeg kigger på det strikkede, men de 2 andre jeg ser der har eller er igang med at strikke den, nævner intet og  heller ikkke i opskriften ser det sådanne ud. Mhhh! nå, men pyt , måske jeg bare skal ordne det når det skylles op. Blød, varm og lækker det bliver den ihvertfald.IMG_3284IMG_3285

2 udgaver af farven, den er mere brun end grå, men ikke så brun som det nederste billede.

søndag, december 09, 2012

nyt projekt: Ella

i den nye bog af Lene Holme Samsøe var der den smukkeste poncho, og efter at have set flere der er startet på den, så måtte den springe køen over og afbryde min cirkel-poncho.IMG_3251

Jeg strikker i 3 lækre garner fra garnudsalg.dk, et tynd mohair, tynd cashmere og en tyk mohair, silke, uld.IMG_0798

farven er mørk chokolade gråbrun, men fotoet ligner grå.

Julefrokost med Klinikken

i fredags havde vi vores årlige julefrokost tur. En rigtig hyggelig dag med besøg i Torvehallerne, hvor vi blandt andet spiste lækker Tapas. IMG_0768

Så var vi et sted henne og få sat hår og lagt makeup, meget sjovt og vi så slet ikke ud som vi plejer, men fine blev vi.IMG_0778

vi spiste på en ungarnsk restaurant: Bistro Bock, meget lækker mad og rigtig hyggeligt sted.IMG_0789IMG_0791IMG_0793

Tak for en dejlig dag!

tirsdag, december 04, 2012

rigtig hovedløs

nu er sweateren færdig, mangler at blive skyllet op, hvilket sker i dag, hvor jeg har fri og skal lave diverse små praktiske juleting.

IMG_3265

Hovedløs da det er ginen som er model, men min kollega har prøvet den, og løsningen blev at pille lidt op og fjene sidste omgang indtagninger og så en mere vid halsudskæring. den sidder så fint på hende, men hun må lige vente til i morgen, jeg skulle jo også hæfte ender og vaske den.

strikket i Lett-Lopi, forbrug 8 ngl grå og 1 ngl hvid. mønstret er efter inspiration af en sweater set i Island januar 2012 og resten efter hovedet. pind 4 til kanter pind 5 til resten. der er lavet tajle og vendepinde før og efter mønstret for at give mere højde på ryggen.

mandag, december 03, 2012

Hovedløs

IMG_3263enten skal min kollega have nyt hoved eller også skal jeg begynde at tænke igen. Hendes dejlige islænder er næsten færdig. 5 gange har jeg strikket halsen om, og alligevel tror jeg ikke den er stor nok. Jeg ved ikke lige hvorfor den driller mig mere, end at jeg har for få masker når jeg starter på belægningen. men det virker ikke sådan. Nu kommer den med på arbejdet i dag, så kan hun se om hovedet kan komme igen. Måske skal jeg pille mere op end bare halsen.IMG_3264

Sjovt at se hvor meget længere den er i kroppen og ærmerne end det jeg strikker til mig, men hun er også noget højere end mine 176 cm, så det passer nok meget godt. Ihvertfald efter de mål jeg tog af hende.

søndag, december 02, 2012

1.søndag i advent

jeg havde ikke fået adventskrans til i dag, så Julie tegnede en på køkkentavlen, så 1. lys er tændt.IMG_3262

nu er der dog købt 4 lys på Grønnessesgård Gods’ julemarked hvor vi lige har været på familietur, i sne og sol.

Der er også kørtpå segway, uhhh hvor ville vi gerne have en sådan en, men 80.000.- er jo som en lille bil, så vi drømmer i stedet.

IMG_0761IMG_0763

fredag, november 23, 2012

weekend igen–allerede!

denne uge er gået rigtig hurtig og har været god!!!

Jeg skal igang med min kollegas bluse, fandt et billede fra Island, hvor man kan købe den færdigstrikket. Jeg tegnede tidligere på året et diagram som nogenlunde efterligner mønstret, farverne er de samme, så mon ikke den kommer til at ligne rimeligt. Den færdige udgave er strikkeet i dobbeltgarn, men det bliver for tykt, så jeg strikker i en tråd lett lopi. Den strikkes nedefra, så der kommer til ar gå nogle dage inden jeg når ti ldet sjove. jeg skal have fundet udaf at ligge nogle vendepinde ind, mon ikke det er bedst før mønstret?

women_s_wool_sweatersgrey_tight_4211big

Julie skal på juleweekend med spejderne fra i aften af, så vi tyvstarter om lidt med risengrød!!! Skal lige på jagt i julekassen efter hendes nissehue.

torsdag, november 22, 2012

Mine første pulsvarmere

trods mange års strikkerier, så har jeg aldrig før strikket et par pulsvarmere. Har tit kigget på dem, den par smukkere end det andet. Nu har jegendelig fået lavet et par og de er smukke. opskriften købte jeg for mindst 1½ år siden på ravelry og garnet fik jeg i gave af Laila også for længe siden. Nu kan de så pynte og varme mig.

IMG_3256IMG_3257her er farven mest rigtig

Opskrift: glorius cable mittens, forbrug 50 g håndfarvet strømpegarn

mne hold op hvor de er svære at fotografere!!!

tirsdag, november 20, 2012

Suveræn strik

Ny bog af Lene Holme Samsøe!!!!!IMG_3250

IMG_3251

jeg er så solgt til flere modeller og kan slet ikke finde tid til at få dem gjort. der er andre projekter i vejen , men mon ikke der nok skal blive plads til en eller to eller …..IMG_3252

Dem jeg mest er vilde med er alle sammen i grå, hvorfor ved jeg ikke, men der er altså farver i bogens modeller.

IMG_3253

arve-strik

en kær kollega har mistet hendes svigermor alt for tidligt. Så et strikke-hjerte er holdt op med at slå. Da min kollega ikke strikker, kom hun igår med noget hun har taget fra til mig, da de tømte hjemmet. Der er garn, hæfter, strikkepinde og en bog. Ud over hvad der er på billederne så er der også en halv sweater i islandsk uld, som min kollega købte da vi var der sammen og så svigermor var igang med. nu piller jeg op og strikker den til hende. jeg er sikker på at den sweater vil blive elsket og værdsat som et kram fra sviger!

IMG_3246IMG_3247

og så er min første cirkel til ponchoen færdig. og det er længe sidne jeg har bandet så meget over en opskrift, men hold da op hvor den er dårlig. fuld af fejl og fuld af mangler.

IMG_3249

og ja min sammensyning er ikke pæn, jeg har faktisk prøvet at strikke den sammen, men så passede mønstret ikke, men omkring snoringen skal jeg ihvertfald rette den til.

mandag, november 19, 2012

super søndag

Igår var en søndag i strikkeriets tegn. først et megt hurtigt besøg i Paradisets bamser, en hule med garn, patchwork og broderi, en strik-in hos Jane og bagefter en aften med strikketøjet i sofaen. Jeg burde næsten få uld-allergi efter sådan en dag. Nøj hvor det var skønt.076

Jeg slog op til håndledsvarmer ude hos Jane og er nu næsten færdig med den første. Opskriften er købt på Ravelry: Glorius cable mittens. Garnet er håndfarvet fra Laila.IMG_3244

tirsdag, november 13, 2012

vinter-pift

jeg er strikket en “cowl” til min sorte vinterfrakke. Den er strikket med 2 tråde isager alpaca 1, strikket på rundpind og så derefter sat sammen, så den er tyk, varm og blød. farverne er stortset rester, den orange ny. og faktisk også den farve jeg havde det sværest med da jeg strikkede, var mange gange ved at fjerne den, men er nu glad for at den blev. Forbrug 162g. skal nok blive brugt meget!

IMG_3235IMG_3236

det at den ene stribe farve fortsætter sammen med næste farve, giver synes jeg en god og rolig effekt. Får farverne til at vokse sammen.

lørdag, november 10, 2012

Nightmare before christmas KAL

som tidligere skrevet har jeg tilmeldt mig denne KAL ( knit-a-long) på ravelry. Først nu har jeg fundet mit projekt:

IMG_3234

en cirkelstrikket poncho med stor krave. En vams at have på til en tur i skoven mellem jul og nytår, gående i knitrende frost, solskin og familien i hånden.

IMG_3233

Garnet er forskellige tynde garner fundet på lageret, som en dobbelt win-win situation.

onsdag, november 07, 2012

Kollega-trøjen

så er den færdig og jeg glæder mig til at overrække den i dag. Hun ved ikke at jeg er færdig og tror jeg måske er det i næste uge. Garnet er angora fra Garnudsalg.dk. det i store bundter. forbrug i str XL 328 g. opskriften der som udgangspunkt er brugt: Billowing. Ændring: mindre halshul og lange ærmer.

IMG_3232

og nu har en anden kollega spurgt om jeg vil strikke en islænderagtig sweater til hende. ja da, jeg kan jo ikke gøre forskel på mine “børn”! Og Julie vil også have en angorabluse. så jeg kommer ikke til at kede mig!.

søndag, november 04, 2012

Bare det var min

jeg skulle lige prøve den bluse jeg strikker til min kollega. Mums siger jeg bare. og ønsker at jeg strikker til mig selv. i morgen skal jeg prøve ærmelængden og vidden på hende inden jeg strikker videre. Foreløbig har jeg brugt under 300 g, så det er dejligt let.

IMG_3227

Imens jeg venter på at komme videre med den ovenstående er jeg begyndt på en cowl til mig selv. Der skal være mange striber og længde nok til at komme 2 gange rundt. strikker i alpaca 1 med 2 tråde. med vilje lidt løst idet, da det bliver dobbelt. Striber skal skifte, så hver farve strikkes mod 2 andre, altså efter 9 striber vil den blå fortsætte og den grønne bliver så skiftet til en ny farve.

IMG_3228

Fanø 2013

til den kommende strikkefestival på fanø i spetember er der nu planlagt en tur sammen med min strikkeklub. huset er booket, det ligger tættere på vandet end Sønderho, så lange ture ude ved kysten bliver det nok også til. vi har booket fra torsdag, så vi kan ankomme nå det passer os. UHHH jeg glæder mig.a2100z

lørdag, november 03, 2012

Så lykkedes det endelig

Vores tag er færdigt, kun 2½ måned forsinket, og stilladset er også væk!IMG_3224

IMG_3223 så idag er det endelig muligt at pudse vinduerne i stueetagen. og nøj hvor jeg glæder mig!!!!! de er mildest talt møj beskidte. jeg har 1 gang forsøgt at pudse dem mens tagbyggeriet har været i gang og straks efter var der byggesnaks igen. men i dag skal vores verden inde i huset blive lys. Også arealet rundt om huset skal have en kærlig hånd, det meste er visnet under stilladset, men enkelte planter er der gået helt amok i stilladseets skygge.

Det er også den første lørdag siden Dans blodprop hvor jeg ikke skal i forretningen eller på kursus. så denne weekend føles dejlig lang. Jeg ved godt at søndag aften pludselig er der, men lige nu er der oceaner af tid. Tid til at være super praktisk – langtidsstegning, bagning, oprydning og rengøring. Der bliver sikkert også tid til at strikke, men det praktiske trækker mest i dag.

IMG_3225

Og så lige en hurtigt foto af Julie og Xandra ude og gå tur. Det gør de hver dag, og begge når at blive ret trætte.

torsdag, november 01, 2012

onsdags strik og garn

I går skulle jeg møde noget senere end normalt og jeg havde hørt fra en kollega at den ellers lukkede gårdbutik Græse Mølle havde åbent for garnudsalg med kraftige rabatter. I går var sidste dag, så jeg startede dagen der kl 10, inden jeg drog på arbejde. Der faldt lidt forskelligt ned i kurven, blandt andet disse 3 nøgler isager mohair i grå-lilla-bordeaux toner. IMG_3222

Min kollegas trøje blev prøvet og længden godkendt, så i aftes fik jeg strikket rib og halskant. Nu er der så nogle ærmer der skal på pindene. Skal lige pumpe hende for hvor løse eller stramme de skal være.IMG_3220

Jeg har på Ravery meldt mig til en KAL: the nightmare before christmas. Der er startdag i dag og så deadlinie til jul. jeg har hverken fundet projekt eller garn, men der er jo også lang tid til jul.

tirsdag, oktober 30, 2012

tiden går

mon ikke! jeg kan slet ikke nå at følge med på alle fronter. Jeg bruger rigtige mange kræfter og tid på mit arbejde, især Cerec, som er sjovt og udfordrende. Derfor falder jeg om bare jg kigger på sofaen, hvilket absolut ikke er en fordel når man strikker. Hvilket jeg så ikke gør så meget. Men jeg er dog igang med en bluse for en kollega, der har valgt en stor-blød model i ANGORA. Garnet er købt hos garnudsalg.dk og det er så lækkert. Jeg er ved at være nede ved hoften, så i morgen kan jeg måle om det er tid til kant eller hvordan. der skal også lange ærmer i.IMG_3217

I fredags-lørdags var jeg igen på kursus og en kvindelig kollega havde en meget smuk strikket bluse på, med stjernemønster i angora strikket ind i noget tweed garn. Nå, men undervejs ville en af de mandlige deltager refererer til den kvinde, kunne ikke huske hendes navn, så han sagde: du der, med sarah lund sweateren!….

tænk at selv mænd nu ved at det er et begreb og alle forstod straks hvad der blev ment!

fredag, oktober 19, 2012

Velkommen til nyt familie medlem

På søndag er der en hvis pige her i huset der fylder 9 år, og årets største ønske var en dværgkanin.IMG_0727

I går flyttede så Xandra ind her på matriklen. Hun er flødefarvet, har brune øjne og lidt lange hår ved ørenes bund. Moren er kendt, faderen ukendt. Pyt. Hun er sød, blød og har allerede smeltet hjerterne her i huset.

Hendes hus er forløbig kun indrettet på 1. sal, men et af dagens programmer er indretning af stueetagen og hendes løbegård.

IMG_0728

Julie er meget glad og trods hun har været væk på lejr med klubben og egentlig var dødtræt, så var Xandras ankomst og indflytning straks en energi-indsprøjtning.

torsdag, oktober 18, 2012

Torsion

Det er navnet på en hue jeg har strikket. den er egentlig et langt rør, som twistes og så strikkes kanterne sammen. det giver en dobbelt hus som i mit tilfælde er ensfarvet på den ene side og stribet på den anden.

Garnet er Geilsk uld-bomuld 3 trådet og mayflower Dream Colour. pind 3½

Jeg ved ikke rigtig om den bliver en succes. i går aftes var den dømt som fiasko, men her til morgen, fortsat uvasket er den måske lidt bedre. Det må tiden vise. Jeg har pillet bindetråd ud, så den også kan bruges som halsrør, og det er måske det den ender med.IMG_3198

IMG_3200

IMG_3201

undskyld rodet på billederne.

fredag, oktober 12, 2012

Tøsestrik!

det hedder Annette Danielsens nyeste bog, og Julie valgte som den 1. model hun ønskede sig Pistacie. Nu er jeg færdig, den er vasket og prøvet og passer. Barnet udbrød trods feber og influenza: Tak mor, det er fed og jeg elsker den allerede! Str. 10 i lang udgave. fulgt opskriften til punkt og prikke. strikket i originalt garn tvinni og alpaca1 fra Isager, bortset fra at den blå tvinni er en duo merino.

IMG_3197

søndag, oktober 07, 2012

halloooooooo–er der liv?

Jo en anelse er der vel altid – men det er ikke præget af overskud og strik.

Så på adskillige uger har jeg foreløbig kun strikket bullen og 1. ærme på Julies Pistacie. Mon ikke jeg kan få slået op til ærme nr 2 lidt senere idag. jeg er ikke vild med mit strik – synes det slet ikke bliver så jævnt som jeg plejer, men nu må det blive som det kan og så plejer en vask jo altid at hjælpe en del.

IMG_3195

På tirsdag skal jeg til strikkecafe for 1. gang i rigtig mange uger og jeg glæder mig som et lille barn. jeg savner mine tirsdags veninder, savner samværet, strikket, snakken og omsorgen. Så lige meget hvad naturen finder på, så kommer jeg. Force majure vil ikke findes på tirsdag.!!!!!! BASTA.