programmet til årets Fanø-festival er bestilt, så nu kan posten godt skynde sig. Jeg ved hvem jeg skal bo med og hvor det sker, men alligevel er det spændende at se hvilke workshops der kan lokker mig ud af det gode selskab.
At strikke er at leve, og så falder jeg heller ikke i søvn foran TVet. Det at have noget unikt på det er dejligt. Livet er fuldt af sunde fibre - jeg nyder især de uldne.
mandag, januar 31, 2011
søndag, januar 30, 2011
kun lidt strik i dag
jeg har de seneste dage været præget af hovedpine og muskelspændinge, så jeg skulle helst ikke strikke i dag. men lidt måtte jeg her til aften, så jeg kunne få lukket af på bullen. Men jeg starter ikke på ærmer endnu.
Björk bliver god. jeg har endnu ikke bestemt mig for hvilken hals der bliver, nok hverken hætte eller krave men bare en stand.
smuk morgenstund
fredag, januar 28, 2011
rasmilla-projekt
Da jeg i søndags købte luksusgarn og opskrift til Björk var jeg lidt i tvivl om hvornår den ville komme på pindene, men onsdag startede jeg og nu er der allerede delt mellem ærmer og bullen. Det er lækkert at strikke med og Julie har godkendt farven.
I går kom posten med en kasse fra garnudsalg.dk som lige næsten bestilte sig selv i sidste uge. Jeg havde ellers planlagt garnstop i 1. kvartal 2011, men det er faktisk blevet meget værre af det. jeg har købt mere garn i januar end jeg plejer.
sort cashmere blend, sort tynd cashmere/uld og grov sennep lammeuld. Så jeg må vist huske at holde pindende i gang. haha
søndag, januar 23, 2011
en særlig søndag
Denne søndag var tilegnet en eftermiddag hos Trine (Tris) med besøg af Rasmilla. Og vi var 10 kvinder der gramsede på garn i skønne farve, snakkede strikkede og hyggede med chokoladekage. Tak for en god eftermiddag!
Jeg købte luksusgarn, silke og uld, til 2 projekter til Julie. En lilla björk og en grøn fiona med lilla striber.
I går kom jeg forbi Uldgalleriet og her var det nye Rowan ankommet, så nu er det også herhjemme. Forår og sommer oser ud af magasinet.
Mit sjal er begyndt at tage lidt facon.
og så lige en billede af Konfetti. Bulen på maven er en fold, jeg har siddet ned og det retter sig ikke så hurtigt som ren uld. Men den er allerede blevet et hit.
fredag, januar 21, 2011
på’en igen
jeg har hel tiden mens jeg strikkede Konfetti glædede mig til at strikke lange skygger. Garnet er gjort klar til strikkeprøve og opskriften læst igennem.
Men så da jeg var færdig med Konfetti, så kunne jeg igen ikke helt bestemme mig, pludselig var der 2 sjaler, strømper og en anden trøje der lokkede. og jeg har ladet mig lokke. I garnskabet fandt jeg Spinni i 5 ud af 6 farver, og nu bliver det så dette sjal ( VOLT) i 5 farver. Der findes slet ikke en 6. farve der vil passe.
torsdag, januar 20, 2011
Kon-færdig!
Så er sidste maske og enderne hæftet på Konfetti. Den mangler at blive vasket. den er blevet lidt for stor, men jeg tror nu at vask og 10 min i tørretumbleren vil gøre det sidste.
Forbrug: 45 g geilsk bomuld-uld 3 trådet og 215 g retrosilk-wool fra Garnudsalg.dk. En super kombination dels i farvespil og i mums-hed!
søndag, januar 16, 2011
lidt men godt
søndags opdatering
Igår var jeg til strikkecafe i Uldgalleriet i Helsinge, hyggeligt som altid. Ingen billede trods kameraet lå i tasken.
Jeg forelskede mig i 2 nøgler strømpegarn, faktisk bliver det ene nøgle nok til et pat strømper til mig selv. Det er store sager, jeg er nemlig ikke vild med at strikke strømper, synes det er kedeligt, men der findes så mange flotte mønstre til strømper at jeg er lidt fristet.
Dette er Lang Jawoll Magic
Dette er håndmalet Merisock fra Punta Yarns Uruguay: farverne er helt fantastiske!
Og så kom den rigtige bog med hjem, Har tidligere købt de danske oversættelser, men billederne i bogen manglede jeg jo, så nu er det mere rigtigt.
torsdag, januar 13, 2011
Hvorfor?
hvorfor er det altid midt i en projekt, at der dukker nye lækre ideer op til strik, noget man bare må strikke og helst lige nu, imens at når man er færdig og skal finde det næste projekt frem, så er det altid åhhh hvad nu, skal det være det eller det eller noget 3., vel vidende at man gerne vil det hele. Sådan har jeg det lige nu, Konfetti er fin og den bliver også strikket, men jeg har lige 3 andre ting i hovedet, som helst skulle være klar til brug i morgen.
Konfetti er nået til det punkt at jeg om 5 cm skal tage ærmerne fra, så det blier godt at komme af men lidt masker, lige nu er der næsten 400 på en omgang.
tirsdag, januar 11, 2011
Nyt strik
hvad gjorde jeg så i går aftes?
Gennemgik to-do listen og kiggede lidt i skabet med garn, ville gerne strikke lange skygger fra Strik naturligvis, men kunne ikke lige finde det rigtige garn. (det hjalp her til formiddag da jeg gjorde det i dagslys, her om senere).
Så jeg fandt retro silk fra garnudsalg.dk og bomuld/uld fra Geilsk og slog op til Konfetti af Hanne Falkenberg. Det bliver så godt. Retrosilk-garnet kommer bedre til sin rette i glatstrik end da jeg prøvede med snoninger.
blødt, lækkert og smukt farvespil! og på pinde 3 så går det stille og roligt!
mandag, januar 10, 2011
Skovtur/midnatstur
Så er den blevet færdig, strikket som lang bluse, længere end bluse i opskriften men kortere end kjolen. Forbrug 450g, heraf 250g bomuld fra Løwe og 200g blackhill fra garnudsalg.dk
den er ikke vasket på billedet, sidder rigtig godt, der kommer billede når den er vasket.
lørdag, januar 08, 2011
i tvivl
om min skovturmodel. jeg strikker med en tråd blackhill uld og 1 tråd merc. bomuld. det gør modellen også i opskriften, dog bruger der isagergarn, men alligevel. Jeg har beregnet at til kjolen kommer min til at veje 50 g mere / ialt 450g), så det er ikke noget problem. Men problemet er at den virker tung, hård og død i strikken, så jeg ved ikke om jeg skal fortsætte eller stoppe. En af mine strikkecafe-damer har strikket den i originalgarn, dog har jeg ikke set den færdig, hendes var også lidt hård og stiv, men ikke så fast. Skal pille op eller ej?
måske er det bare fordi det er længe siden jeg har strikket i bomuld, det er jo en helt anden fornemmelse end uld af den bløde slags. det ser ikke så slemt ud når den er på ginen, så jeg fortsætter i hvertfald til en bluse.
torsdag, januar 06, 2011
på vej med skovtur
mandag, januar 03, 2011
2. projekt 2. januar
Nu er der så lige kommet et par futter til manden. Han ville gerne have nogen der gik op ad anklen, med en rød stribe på højre og en grøn på venstre. Strikket efter en mønster fra ravelry. mærkelig facon, men de er blevet gode. Strikket i dobbelt plädgarn fra Järbo 150g.
og nej ,der kommer ikke et nyt projekt hver dag i år. Nu har jeg slået op til en kjole, så det kommer til at tage længere tid, heldigvis.
lørdag, januar 01, 2011
1.projekt 1.januar
dagen i dag er gået i langsomt tempo, ingne tømmermænd men trætte var vi efter en dejlig aften.
Jeg fik ryddet op i mit garnskab og nu er der en sæk med restnøgler og andet til Røde Kors. Den er tung, men jeg ved ikke hvad den vejer. jeg fandt også 3 ufoer, måske bliver den ene til noget. Og min strikkekurv fik en oprydning, her var det nu mest markøer, nøgler og opskrifter der ikke var lagt på plads.
og så fik jeg strikket nr 2 fut til Julie, så nu er de filtet og tørrer. Hun har valgt farver og form, så jeg har ikke nogen mening om dem. Dog mangler de ruskind underneden. opskriften er Felted Clogs, købt via Ravelry, strikket i incawool og alpakka fra lageret.