Årets absolutte sidste strik kommer her. En poncho-vest fra hjertegarn strikket i deres garn. rustic, som er babyalpaca i et nylon net, sjovt og blødt garn. Farven er altså ikke rigtig, mere gråbrun end billedet. Str har jeg lavet i str 6/8, fordi jeg synes den skulle være mere en vest end poncho, og den passer damen, her er den endu ikke vasket, men mon ikke når den og pigen er vasket, så kan der komme et billede. Forbrug: 175 g.
At strikke er at leve, og så falder jeg heller ikke i søvn foran TVet. Det at have noget unikt på det er dejligt. Livet er fuldt af sunde fibre - jeg nyder især de uldne.
lørdag, december 31, 2011
fredag, december 30, 2011
strik år 2011
jeg har lige kigget på hvad året er omsat til i strik, ikke så meget som året før men alligevel en pæn portion. jeg er bagud med 7 km garn. Og jeg kan helt sikkert sige at det når jeg ikke at indhente.
Dan: kun et par futter
Julie: 1 hue, 1 par futter, 2 cardigans, 1 halsedisse, 1 bluse, 1 luffe
Migselv. 15 bluse/kjoler/ponchoer, 6 sjaler, 1 hæklet tæppe, 1 hæklet hue, 3 cowls,
ialt 35 stk strik eller ca 41 km garn.
og måske og kun måske når jeg også poncho-vesten til Julie.
Up-date: den er færdig, så det endte med 36 stk og 41,5 km garn
Rigtig godt nytår og tak til mine mange læsere for at følge med her!
årets sidste garn køb
I midten af december var der en blog der solgte ud af garn. jeg modtog pakken idag med posten, der var koksgråt lammeuld og råhvid merino-silke og så dette smukke multifarvet garn, som jeg var usikker på da jeg bestilte, men hold op hvor jeg er tilfreds. det er så smukt i farverne og strukturen. Dog ved jeg ikke hvad det skal blive til endnu, men jeg vil gerne sætte pindene i det helst nu!!
Men nej den går ikke – jeg er jo igang med en poncho-vest til Julie og snart skal jeg sætte for og bagstykke sammen og strikke bagstykket. Den skal være færdig først og så var det meningen at jeg skulle igang med en anden model til mig, hvor opskriften ligger øverst i strikkekurven og smiler til mig, men nu får den konkurrence af garnet. Sikke nogle problemer livet giver – haha!
onsdag, december 28, 2011
Skylanders: spyro's adventure
Måske jeg troede at juleferien betød masser af strikke-tid men nej nej nej det er blevet erstattet af skylander-tid, allebedst når julie og jeg spiller sammen, så der er ikke strikket meget mere end 3 pinde på en hel dag. Men hold op hvor det er sjovt, dog bliver jeg øm i venstre hånd da jeg holder krampagtigt på nunchucken.
bytte bytte julegave
En kvik tur til Sommerfuglen, hvor der ikke var andre i forretningen end Julie og jeg og de 2 ekspedienter, så gik det kvikt med at finde hvad jeg ville. jeg vidste hjemmefra at jeg ville have bogen. Nordic Tweed,
og så har jeg længe haft et godt øje til no. 2, og derinde hang en opstrikket model på ginen, så derfor blev det garn til den, jeg valgte. Tænk kun 150 g spinni til en bluse, jeg valgte en rød-brun farve, som jeg tror vil klæde modellen og mig.
Ups–det har jeg glemt!
Juleaften fik jeg en længe ønsket namaste circular bag – altså en firkantet taske med gode inddelinger til rundpinde, for selv om jeg er stor fan af Knit pro, så har jeg også andre pinde. Og ikke være end bedre så fik jeg faktisk 2 stk. Denne her er indviet og det er en fornøjelse med den struktur og orden der kommer på rundpindene. mange tak til Tineke for en dejlig julegave.
Af Laila fik jeg wirer til mine knitpro – også en ønske som faldt lige ned i turbanen. Så i den mappe hvor mine knitpro er er der nu rykket lidt rundt og lavet en bedste orden. Jeg er en heldig julegris.
I dag skal jeg afsted til sommerfuglen, for jeg fik også penge til en bog. Nordic tweed og så skal jeg bytte den anden Namaste bag. Hvad mon jeg skal fristes af? jeg har lidt ideer men ikke lagt mig fast endnu.
lørdag, december 24, 2011
Glædelig jul
fredag, december 23, 2011
No.16
Strikkemodeller har jo mange forskellige navne, men ikke så tit numre. Men det har denne altså, fra bog no.11, no.12, no. 13…., har jeg strikket no.16, designet af Annette Danielsen. Strikketi højlandsgarn og alpaca 2, begge fra isager. Forbrug 575g Str L.
torsdag, december 22, 2011
Årets sidste arbejdsdag
Selv om jeg elsker mit arbejde, så bliver jeg også træt af tænder engang imellem. Især når vi når midten af december og jeg ved at nu er året snart slut og der venter juleferie. Der er nogle år hvor vi er færdige i god tid, andre hvor altid kører på overtid og så alt der imellem. I år bliver travlere end middel, men i dag bliver jeg færdig, uden hængepartier der burde have været ordnet, men med god samvittighed kan der lukkes for julen.
Denne sidste uge op til jul har alle mennesker som er kommet forbi været ekstra glade og snaksalige – det synes vi egentlig, de er altid, men allerede mandag bemærkede vi denne ekstra jule-varme og det er fortsat.
Jeg ved, jeg kommer til at savne mine kolleger og patienter inden nytåret igen står for døren – og heldigvis for det, så kan jeg nemlig møde 2012 med fornyet energi på batterierne. Hvor heldig kan man være!
Der er allerede plnlagt nye udfordninger i det kommende år, med blandet en 4 dages personaletur til Island i januar, akupunktur-kursus i marts, en ny digital bid-registreringssensor og så meget andet. Det skal nok blive spændende at være mig i 2012!
bare iløbet af dette indlæg er jeg allerede blevet fyldt af lyst til at lave tænder, så jeg tror dagen i dag blvier en rigtig god afslutning på året.
søndag, december 18, 2011
foreløbig beslutning
jeg har besluttet mig at strikke No. 16 færdig, men jeg er ikke tilfreds. jeg kan også godt se, at på billederne ser den ikke så stor ud. Men noget er mystisk: på billedet i opskriften er der 3 snoringer på hvert ærme, jeg har kun 2 stk, på billedet er der 3 snoringer på forstykket jeg har 5 stk. Nu har jeg regnet opskriften igennem og talt mine masker, det passer hele vejen. Jeg forstår ikke. måske er det kun i den str modellen er strikket i at forholdet er sådan, måske ikke. jeg er blank!
og så har jeg fået hul på begge mine vigtigste strikkefingre, nemlig højre pegefinger og siden af venster pegefinger, så jeg må nok holde en pause et par dage. jeg har forsøgt med plaster og andet, men det fungerer ikke så godt.
Det er dog den rene elendig med mig! ynk ynk
lørdag, december 17, 2011
hvad gør en klog?
og hvad gør jeg?
glad var jeg i formiddags da jeg lukkede af forneden på No. 16, men snart blegnede smilet kraftigt da jeg prøvede modellen, den er alt for stor, og det er helt oppe fra midt på bærestykket. Jeg er ellers gået en str. ned i forhold til hvad jeg normalt strikker i str efter jeg har tabt mig lidt, men slet ikke så meget som denne bluse giver indtryk af. Den er for meget A-linie nu hvor den er så stor og over brystet laver den folder, fordi jeg ike har en stor barm.
Skal jeg bare strikke den færdig og så vaske den og tørre den i tørretumbleren – det kan nemt mindske 1 str, eller skal jeg kaste den ud af vinduet. måske jeg skal vaske den før ærmerne eller bare tror på at den bliver god og ellers må jeg glæde en anden med den.
Det er helt sikkert jeg piller ikke op og så begynder forfra, så bliver garnet ihvertfald brugt til en helt anden model.
det er bare ØV ØV ØV ØV ØV!!!!!!
lørdag, december 10, 2011
lørdags småting
her er 2 julegaver blevet pakket sammen og venter nu bare på at jeg afleverer dem på posthuset mandag, de skal til Jylland og Schweiz.
der kom en lille pakke til mig i går, selv indkøbt! smukke og sjove knapper fra Engleriet!
og så er jeg lige nået at tage fra til ærmer på no. 16, så nu bør det rykke lidt igen
mandag, december 05, 2011
december strik
Jeg er startet på no.16 fra hæftet no 11, no 12, no 13….. En model af Annette Danielsen. den strikkes oppefra, så det der ligner rib er en helpatent-krave. Nu er jeg igang med selve mønstret og bærestykket, men det kan man ikke rigtig se på billedet. Jeg strikker i supersoft og alpaca 2, crocus og grå. og ja det er skævt, for der er strikke vendestrik så rygdelen sidder bedre.
torsdag, december 01, 2011
hokus pokus
ja, sådan føles det faktisk. Vestpå er allerede færdig, et godt seminar på Hotel Vejlefjord i går gjorde de lange runder på kraven som en leg. Så da jeg kom hjem i går aftes manglede jeg 2½ omgang plus aflukning. Derfor kunne jeg inden jeg gik i seng sætte den fugtig på ginen og her til morgen er den tør og klar til brug.
Opskrift fra geilsk, fulgt til punkt og prikke, strikke i geilsk tynd uld dobbelt garn,pind 5, str L. forbrug knap 300g