færdig er dette lette, smukke og lækre sjal efter opskrift fra The fine line-bogen. Strikket i Spinni, vægt ialt efter 186 g. Det tror jeg jeg blvier glad for at bruge, det vil være smukt til pæn brug og sjov til hverdag.
At strikke er at leve, og så falder jeg heller ikke i søvn foran TVet. Det at have noget unikt på det er dejligt. Livet er fuldt af sunde fibre - jeg nyder især de uldne.
onsdag, februar 23, 2011
tirsdag, februar 22, 2011
ventende på arbejdet
før ferien bestilte jeg garn hos garnudsalg.dk, så jeg kan strikke Donna af Hanne Falkenberg. Det er en smuk model jeg længe har haft øje på. Om den bliver sort eller mørkeblå som bundfarve ved jeg ikke helt endnu, der må en lille prøve til. Men nu er garnet ihvertfald ankommet, det stod og ventede på mig da jeg i går kom på arbejde.
Farverne er så svære at gengive. men den midterste i bunden er superflot mørkeblå med masser af spil.
søndag, februar 20, 2011
volt med fejl
På skiferiens 2. dag da jeg fandt strikketøjet frem og opskriften, opdagede jeg at jeg har lavet fejl!
Jeg har strikket kontrastfarve efter hver stribe og ikke som i ospkriften efter hveranden stribe. Det giver et noget andet udtryk. det generer mig lidt, men jeg gider ikke pille op til næsten start. Og jeg tror ikke det kommer til at bemærkes når det er færdigt.
sne,sol og ski
vi har haft en fantastisk skiferie i de østrigske alper. Boet på et rigtigt tyroler-hotel med fuldpension og masser af god mad, stemming og hygge.
Vi har haft for godt vejr, plus grader, men fin sne på pisterne og Julie har klaret alle udfordringerne som ski giver. Både skiskole, røde pister og til slut en sølvmedalje i slalom konkurrencen.
Trafikken begge veje taler vi ikke om, kun at der også var mange andre der holdt ferie, så det tog godt med tid. Vi kom sikkert frem og tilbage uden uheld og det var klart det vigtigste, så kan man godt overkomme diverse køer!
Strikket? nej, faktisk kun 4 pinde på hele ugen, og jeg har slet ikke haft lyst. kigget på garn i en butik og nul indkøb!
fredag, februar 11, 2011
11.02.2011
Bemærk lige datoen, det er min fødselsdag i dag! så fra nu af er jeg altså 42 år gammel eller ung. Lige gyldigt hvad det hedder, så er jeg godt tilfreds.
Fra mine 2 ekstra søde strikkeveninder kom der gaver – tihi hvor de kender mig!
Laila: sendte hjemmefarvet garn fra hendes egen hånd og bemærk lige bandarolen.
Tineke sendte en hel cone af blækblå cashmere-uld, så jeg er bare lykkelig.Farven er svær at gengive.
Tak til jer begge, I fylder mit liv med varme, grin og godt garn, hvad kan man så ønske mere her i livet.
torsdag, februar 10, 2011
sne på mange måder
der er snefestival i Sapporo og deres skulpturer er vildt flotte, jeg faldt over dem via en norsk indlæg. Se lige denne ugle:
Billedet er lånt fra NRK
tirsdag, februar 08, 2011
små fremskridt
søndag, februar 06, 2011
før-fødselsdag
Duften af
onsdag, februar 02, 2011
en ekstra super fridag
denne dag er en ekstraordinær fridag og derfor besluttede jeg tidligt at jeg ville drage til Sommerfuglen for endelig at bruge det gavekort jeg fik i fødsesldagsgave for knap 2 år siden. Jeg kom derind for tidligt og der mødte jeg Diana som var på vej på seminar. Jeg fik kigget og endte med at købe alpaca 1 i 2 farver og 1 nøgle Nora sock silk.
Da jeg kom hjem havde posten været forbi og der var programmet til Fanø. Jubiiii, så om lidt vil jeg brygge en kop cafe latte og læse det. mums!!!!!
Så kan dagen næsten ikke blive bedre, og dog jeg hører lydbogen: Jo Nesbø: Frelseren. Den er godt nok god!!!
tirsdag, februar 01, 2011
1 2 wupti
så hurtig blev denne hue hæklet. garnet rakte og der er faktisk 10 g tilbage. Så huen er klar til den kommende skiferie.
et lille hækleprojekt
i går aftes faldt jeg via et link på Ravelry over en hæklet hue http://www.hjemmet.dk/galleri/strik-og-hakl-efterarets-smarteste-huer/?index=6
og så her til morgen fandt jeg noget tykt garn fra lageret ( købt i Østrig for flere år siden) og nu er der fuld fart på.