tirsdag, februar 17, 2009

crazy days

nej dette er ikke en reklame for Magasin.

I Julies børnehave holder de crazy days i denne uge, så idag er hun draget afstd med en bamse for der er bamse-dukke fødelsdag. Iført kjole og glimmehalsbånd var de begge klar. Og hvilken smuk dag de kan holde denne fødselsdag. Minus 7 og høj sol med blå himmel og sne i et tyndt lag.




Imorgen skal de have pyjamas dag og der er allerede bestemt hvilket nattøj der skal bruges. man skal vel også gøre et godt indtryk selv om man er i nattøj.
Min dag skal bruges på en masse praktiske ting, såsom regnskab, regninger ,vasketøj osv. Men jeg har en voldsom hovedpine nu på 2. dag. Men så ved jeg da at jeg ikke har røv i begge ender.



Mit skyggesjal vokser meget langsomt, men der sker alligevel lidt hele tiden. Men hvor jeg glæder mig ti lat det er færdigt, jeg trænger til noget andet strikketøj, men jeg holder stand.

søndag, februar 15, 2009

endnu en gave.

Da Dan hentede posten i går eftermiddags var der kommet en blød pakke fra Silkeborg.


Ida havde sendt en superlækkert bundt Noro Flower Bed i smukke smukke farver.


Mange mange tak, allerede nu tænkes der hvad det skal bruges til.
Farver er sorte, grå, hvide og rødviolette med et pift af lime. Når man kigger efter på garnet finder man hele tiden nye farver i det.

lørdag, februar 14, 2009

endnu en portion gaver

Jeg lovede jo at vise flere af mine gaver. Her er ikke nogen strikke-relateret.


wii-ting:


blomster fra strikkedamerne, nemlig en cotton-gren, hvad ellers og en smuk orkide

fra en god veninde denne plante, er der nogen der ved hvad den hedder, den er lyserød.






og så fik jeg mig en ny telefon af mig selv til 99,. og den er også lyserød. ti hi

fredag, februar 13, 2009

alt for damerne


igår da jeg modtog bladet på klinikken var jeg med det samme solgt til det sjal/tørklæde der var på forsiden. Måtte straks kigge på hjemmesiden http://www.mormor.nu/ , hvor det sælges fra. Det er et "½ kongerige" næsten, lavet i alpaca af damer i Bolivia. Jeg synes det er smukt og den lille størrelse er jo super til halsklud. Siden har det bare været rumlende inde i min hjerne, sågar har jeg drømt at jeg var ude og købe garn i nat. Det er jo helt hen i vejret, garn har jeg masser af, men måske lidt mere strikketid eller lidt mindre projekter.
UP-date fra Lisbeth K: garnet er spundet af damer i Bolivia og mormødre i DK strikker sjalerne

Jeg er i disse dage meget monostrikkende på skyggesjalet, trods jeg måtte pille 10 cm op da jeg ikke kunne få skyggerne rigtige nu hvor de skal spejlvendes efter midten, men det er nu ved at være kommet på plads i min hjerne.Mon jeg kan holde de ca 5 cm jeg kan nå hver aften, så vi ldet være færdigt omkring d .27.februar. Det håber jeg så vil det nemlig være februars bidrag til 12 projekter på Ravelry. og så kan jeg også have det på, når jeg i marts skal høre Vivian Høxbro holde foredrag i Frederiksværk.

torsdag, februar 12, 2009

3 troldekugle-led til mit armbånd, nemlig en hane, art deco og engel/dæmon
silkehør i mørk khaki og opskriften på livstykke fra Laila

sjal-kit fra Anne i min fødslsdaggruppe


dansk pelsuld, opskrift og pinde fra Lise fra fødselsdaggruppe

8 ngl khaki/brun navia fra Tineke

Mange tak til jer alle sammen, jeg er blevet glad for det hele og vil glæde mig til at strikke disse projekter.
Det var foreløbig et udpluk af gavebordet. jeg vender tilbage med mere i eftermiddag


onsdag, februar 11, 2009

hold da helt op!

jeg er allerede blevet begavet ud over alle kunstens regler, fået en hav af hilsner her og der og alle vegne.
Mange tak til jer alle, det er en fantastisk dag og jeg nyder hvert et sekund.
Jeg skal nok fremvise alle mine dejlige gaver, men I må vente lidt, jeg skal lige nyde dem stille og roligt mens jeg fotograferer.

tirsdag, februar 10, 2009

et nyt årti venter


Juhu jeg glæder mig til at jeg i morgen fylder 40 år, tænk at kunne tage hul på et nyt årti, vidende at det er kvindens bedste alder, nogen siger endda at det er årtiet med den bedste sex, det bliver bedre og bedre at blive 40.

Da jeg fyldte 3o var det meget slemt, men nu er jeg på vej til en alder hvor en masse kvinder jeg kender blomstrer op og leve livet, er blevet mere stabile og selvstændige, børnene mere selvhjulpen og tiden til at være kvinde igen har plads. Det bliver så godt. Jeg føler næsten jeg kan flyve.

Og posten har været forbi med flere pakker så jeg bliver rigtig begavet fra morgenstunden

I mange år har jeg ønsket mig sne på min fødselsdag et fast punkt på ønskesedlen, bare ikke i år, og nu kommer det så måske. Jeg elsker sne og vil blive rigtig glad for sne, så grunden til jeg ikke har ønsket det i år, er at jeg jo blev mættet på skiferien, men sneen kan bare komme jeg skal nok få nydt den.


Dagen idag er gået med at bage kager til i aften og i morgen. Også maden til en lille familiemiddag efter arbejde i morgen er klar, så jeg er på forkant med nogle praktiske ting. En herlig fornemmelse.

hvad farver gør



nu hvor jeg er forbi midten og lige begyndt på højre side af sjalet med en anden grå end den koksgrå, så bliver udtrykket straks helt anderledes. Jeg skal lige vænne mig til denne forandring, men er sikker på at det giver liv til sjalet.

mandag, februar 09, 2009

det hjalp


det hjælper tit mig at sætte ord på mine tumlerier her på bloggen, ihvertfald tog jeg mig lidt sammen og strikkede et godt stykke på skyggesjalet i går, så jeg er nu igang med midterstriben, en pilepæl er nået og jeg ved at dette sjal bliver en vinder når jeg får det færdigt.


også en smule på Julies kjole er der blevet strikket, mest for at mærke hvordan den bliver. Den bliver bestemt ikke praktisk til børnehave, med hulmønster og sådan, men pyt.


Se lige himlen denne mandag morgen

søndag, februar 08, 2009

Nu gør wii det også

Jeg har foræret mig selv en WII, og jeg kan godt forstå alle dem der ved juletid fortalte om de mange timer de fik spillet og lavet sjov i familien. Igår fik vi den hjem og inden Julies sengetid havde vi spillet i over 4 timer.



til min kommende fødselsdag har jeg ønsket mig WII Fit og sports island, begge dele tror jeg med stor sikkerhed kommer på morgenbordet. Så nu skal jeg til at komme i bedre form eller på nuværende kageformstidspunkt.



Der kom også en pakke med posten igår, men jeg må ikke åbne den førend på dagen. ØVVVVV, jeg er ikke god til at vente, men jeg gør det.

strikke-kaos

i meget lang tid har jeg egentlig været rimelig strikke-monogam, men lige i øjeblikket er jeg fuldstændig kaotisk i projekter, det tænkes på nye ting, købes garn og findes garn fra lageret, det ledes efter opskrifter og surfes på nettet i tide og utide, men der bliver ikke rigtig strikket som der plejer. Normalt strikker jeg et par timer om aftenen, men nu starter jeg med strikketøjet og efter lidt tid så lægger jeg det til side og falder i søvn istedet. Om det er fordi er jeg er træt eller om det strikketøjet der trætter ved jeg ikke.
Ihvertfald er jeg begyndt at føle mig fuld af mere energi så mon ikke der kommer lidt struktur igen. Jeg ved ihvertfald at når jeg har mange projekter igang så sker der lige som ikke noget på nogen af dem. Måske jeg skal gå tilbage til en af mine oprindelige regler, max 3 projekter af gangen.

fredag, februar 06, 2009

guf til pindene

Efter min korte arbejdsdag ville jeg bare forbi Rie i Frederiksværk, det var længe siden og jeg havde lyst til at købe garn, som sagt så gjort. Med hjem kom alpaca i håndfarvet meleret og i en opbørstet udgave til denne tunica til Julie, om der kommer pufærmer ved jeg ikke endnu, men hvis jeg kender hendes indre prinsesse, så skal de med.

På en gine i forretningen hang der en koksgrå trøje, jeg prøvede vel vidende at den ville være for lille, men ikke meget, så garn og opskrift kom også ned i posen. Opskriftens billede yder altså ikke trøjen ret, her er den stor og klodset og ikke som Ries smukke model. Jeg har valgt lyseblå da den er til foråret, hvor jeg tror jeg kommer til at leve i lyseblå meget af tiden.

Også disse smukke knapper måtte jeg eje, til en trøje jeg tidligere strikkede til Julie og som aldrig fik de rigtige knapper.
Og om der så ikke også var en sød model i Hendes Verden. lavet i strømpegarn, men jeg tror lageret kan bidrage her.
I går morges havde kong vinter været forbi og det var smukt, billederne er taget mens lyset endnu ikke var kommet rigtig igang og derfor var det helt blåt udenfor.



Mit skyggesjal har ligget stille i en uges tid. da jeg onsdag tog det frem og strikkede lystigt derud, glemte jeg alt om skyggestrik og endte aftenen med at pille det hele op igen. Men i går aftes huskede jeg det rigtigt og er nu kun 12 cm fra midten. Det går da fremad langsomt men sikkert.

Ugleblusen er jeg færdig med kroppen og lige begyndt på 1. ærme. Jeg er næsten sikker på at den bliver for lille og derfor ligger den lige i tænkeboks om jeg skal pille op eller strikke færdig og glæde en anden.


Igår kom også det brev som vi har vente på nemlig Julie endelig indmeldelse i SFO, hun skal starte 1. maj og vi glæder os alle sammen, spændte og forventningsfulde.

tirsdag, februar 03, 2009

Hvad der sker når man vågner!

Julie og jeg har holdt fridag idag og hygget, først de praktiske tinng og siden en tur på Jagt og Skovbrugsmuseet, Julie har længe ønsket at vi skulle derud, hun har været der med Børnehavne og mente jg virkelig måtte opleve det. Som sagt så endelig gjort.

På vej i bilen forklarer hun mig pludselig:

"Moar, når jeg vågner så starter min sol inde i hjertet med at skinne, når hjertet er fyldt med solskin så stråler solen videre ud i min krop og når solstrålerne er helt ude i fingerne og tæerne så er jeg vågen. hvordan vågner du? "

ØHHHHHHHHH, svært spørgsmål. men en smuk oplevelser hun har.

mandag, februar 02, 2009

der er ugler i mosen



Jeg måtte simpelthen have en lille andet projekt til at bryde skyggesjalet, så da jeg faldt over Owls på Ravelry, fandt jeg hurtigt garn frem, og er gået i gang. Garnet er superblødt, Zoom fra Lang Yarn består af merino bomuld og nylon, en gave fra Laila til jul. Modellen er en tætsiddende bluse med et rundbærestykke hvor der strikkes ugler.

fredag, januar 30, 2009

Tweedie i brug

ja du læste rigtig, her til morgen efter den er blevet vasket og tør, så er jeg iført den, den sidder rigtig godt , er dejlig varm, så jeg prøver om jeg kan blive glad for den, men farverne skal jeg stadig lige vænne mig til, heldigvis kan jeg jo ikke se mig selv så det går nok. Jeg ved at de blå og grønne farer passer til mine øjne, så det er nok min hjerne der skal justeres.

Egentlig burde jeg slet ikke sidde her og skrive, men farer rundt og pakke 2 weekend tasker og en masse papirer, da jeg skal på internat møde med Tandlægeforeningen i Slagelse og Julie skal til mine forældre. Men jeg gider ikke og jeg gider ikke mødet, så alt hvad jeg kan gøre af overspringshandlinger bliver gjort. jeg ved det kommer til at koste sved på panden lidt senere, men så tager jeg det med. Mon ikke det er tid til at meddele foreningen at jeg til efteråret ikke genopstiller til bestyrelsen, jeg har tit overvejet det og nu er måske tiden. Jeg lader weekenden være udslagsgivende, hvis det er godt og konstruktivt så fortsætter jeg ellers så kan jeg sagtens bruge tiden på andet.

UP-date: jeg beholdt trøje på resten af dagen, min mor beundrede den og vil gerne overtage den hvis jeg ikke bliver glad for den. Dejlig varm er den og vil blive brugt, ikke som favorit 1 men alligevel.

torsdag, januar 29, 2009

Endelig



Så lykkedes det endelig at blive færdig med Tweedie. Py ha det har godt nok været sej, mest fordi jeg ikke kan lide den effekt strikningen giver , det ligner noget et barn har strikket, meget ujævnt. Da jeg tog billederne opdagede jeg en enkelt ende der ikke være hæftet, den er den blevet og nu er den vasket og ligger til tørre. Om den vil blive brugt kan jeg endnu ikke sige, men dog er den blevet bedre på end jeg havde regnet med, så måske når jeg lige har vænnet mig til farverne og overfladen.

onsdag, januar 28, 2009

Lynhurtigt Topstykke

Da jeg tog af sted til strikke-cafe i går havde jeg ingen planer om endnu et Topstykke, men Charlotte havde strikket hendes og den var blevet for stor, ligesom min egen. Heldigvis for mig var hendes nummeret mindre og da jeg prøvede sagde jeg lidt i sjov, den vil jeg gerne købe, OK svarede hun. Så jeg var hurtig med at få hæftet enderne og med hjem kom et nyt Topstykke.


Nu er der så bestilt garn fra Geilsk til Charlotte, så hun kan lave endnu en til sig selv i rette størrelse. Tusinde tak Charlotte!






Jeg fik også lavet halskant på Tweedie og er næsten færdig med den sidste montering, så en ½ time i aften så kan den også meldes komplet. Mine kanter er lidst anderledes end opskriften, da jeg ikke kunne få dem pæne med en hæklet kant. Selv ikke Karen som er super god til at hækle kunne få det pænt, så de er opgivet og så er det jo godt at den strikkede forkant er pæn uden noget.

søndag, januar 25, 2009

Bonjour!



1. morgen, udsigten fra vores lejlighed








Efter en pragtfuld skiferie i Veysonnez, CH er vi nu hjemme igen. Køreturen hjem tog 1½ time længere end beregnet, da vi sad fast i en kø grundet et uheld. Heldigvis var det ikke os og ingen personer der kom til skade.










I Veysonnez fik vi sne nok, kan man det, nej vil jeg normalt sige men selv jeg, der er sne-gal har fået min lyst styret. Vi har bare haft det vildeste snevejr, især fredag faldt der ihvertfald ½ meter i byen og hvor meget oppe vides ikke, vi opgav at løbe på ski.





Julie har været på fransk skiskole 2 timer hver eftermiddag og trods ingen talte noget hun forstod var det stor succes. Hun er blevet bidt af skiløb og kan nu selv køre med tallerken lift og klare de blå pister uden hjælp.





Vejret har været meget blandet, vi har haft sne, tåge, høj sol og blå himmel. En dejlig ferie hvor vi 3 i vores lille familie har hygget os.





Og jeg har kun strikket 1 pind, ja du læste rigtig, jeg gad slet ikke at strikke, så det har også holdt ferie.









Veysonnez er en del af de 4 dale omkring Verbier, en lille by hvor der kun kommer folk der gider skiløb og ikke er festaber. Super skiforhold.





og snekæderne var monteret inden nedturen, hvilket var absolut nødvendigt. tak til Tina fra strikkecafeen med det gode råd om at medbringe rigtige gummihandsker til snekædemontering, super råd, og min tilføjelse er så også nogle vådservietter til at vaske handskerne bagefter , da ma njo skal have dem på igen lidt senere. Vores bil holdt i en p-kælder hele ugen, så vi skulle ikke grave bil frem som dem der havde valgt at parkere lige foran deres lejlighed. Det tog mange flere timer, da man stortset ikke kunne se noget af bilen overhovedet.

onsdag, januar 14, 2009

skygge-sjal


det vokser trods jeg ikke synes sådan. Jeg fik igår strikket 8 cm i strikkecafe og til den efterfølgende Beck. Så det hjælper altså alligevel. Det er langsommeligt fordi der skal flyttes maskemarkøer meget tit. så det glider bare ikke. Effekten bliver rigtig god, så med en god portion tålmodighed skal det nok blive godt.

søndag, januar 11, 2009

en dejlig weekend

Denne weekend har bare været god og alligevel har mit humør været oppe i det røde felt mange gange i dag, jeg er simpelthen som en trold op af en æske, hvorfor ved jeg ikke, mon ikke bare det er fordi det er den tid på måneden.
I går var Julie og jeg forbi min bror og hans familien, og hente noget aflagt tøj, det var meget og den del skal videre til nogle store piger end Julie men hun fik nogle godeting og så en gammel gameboy med en spil til. Det har vi nu spillet lidt i grå og idag og så må vi vist have fundet 1 eller 2 mere der er lidt mere piget end scooby doo. Mon nogen har en manual?

Idag har vi været på naturlegepladsen. det var dejligt og rigtig koldt, men det skal vi vænne os til da skiferien snart står for døren og med de kuldegrader der er i midteuropa, så er det godt med varmt tøj.
Min tweedie har jeg forsøgt at hækle kanter på men det er ikke pænt, så nu vil jeg tage den med på tirsdag til strikkecafe for Karen er super god til at hækle.


Er påbegyndt skyggesjal af Vivian Høxbro, en rigtig tv-strikkeprojekt.
Og så er himmel bare så smuk lige nu.

fredag, januar 09, 2009

en ny pige


Julie er blevet klippet idag og derfor ville hun godt fotograferes.

Så her er min prinsesse!

hjernemasse


Min mand har ageret fotograf af strik, det har han ikke prøvet før, hans kommentar til min hue var det ligner


HJERNEMASSE

den er ikke skyllet op og blokket, men det er jo ikke meningen at den skal flades ud andet end en anelse.


Den er ihvertfald varm og tilpas i størrelsen. Så den skal nok blive brugt. Vægt: 170g

jamen hvad?

jeg ved slet ikke at der nu næsten er gået en uge den er bare fløjet afsted i ekspresfart. Jeg har strikket nogle af ugens aftener, så Tweedie er nu klar til montering, men jeg har ikke lyst, for jeg skal starte med at hækle en forkant og da det ikke er min stærkeste side, skal jeg have overskud inden jeg begynder. og så glæder jeg mig fortsat ikke til den er færdig, tror ikke den bliver en hit.


Jeg er begyndt på en Cable Beret af Debbie Bliss til mig selv i offwhite, af garn fra min lagerskab. Den bliver mega varm og tyk, men hvis det nu er rigtig koldt på skiferien så er det dejligt med varme ører. Jeg bruger 2 tråde alpaca fra drops og 2 tråde vivaldi også fra drops. Strikker på pinde 4 og 5.

søndag, januar 04, 2009

Nu varer juleferien ikke længere

Det er sidste dag i ferien (for mig), så jeg er taget hjem fra sommerhuset hvor vi har tilbragt tiden siden fredag formiddag og nydt livet der. Julie og Dan tager først hjem i morgen, så de får heldigvis lige en dag sammen, hvilket er dejligt for dem.

Jeg har faktisk ikke strikket så meget siden nytår da Julie har fået et smartgame, et spil hvor man skal placeres en masse forskellige figurer inden for en firkant,. der er mange niveauer og vi har virkeligt brugt mange timer og hygget os med det. Så meget så jeg flere gange har langt strikketøjet tilside fordi jeg lige skulle prøve en ny opgave.




Så denne vendestrik top er færdig, mangler at hæfte ender, den er strikket i Lucca fino og str 5, på pinde 3½, er lige til nu og ikke senere.

I morgen venter en lang dag på arbejdet og så en møde lige bagefter i Roskilde, men jeg har holdt en dejlig lang ferie og mange gange savnet mit arbejde så jeg glæder mig til i morgen.

Om et par timer vil jeg sætte mig i sofaen og strikke,( jeg mangler jo 2. ærme på tweedie) mens jeg hører de sidste kapitler på min supergode lydbog: Stenhuggeren af Camilla Läckberg. En julegave fra mine kolleger.

torsdag, januar 01, 2009

1.januar 2009

Ja så er det blevet et helt nyt år, der er klar til at blive brugt - men til hvad? der er sikkert en ½ million ting jeg kunne gøre anderledes, men så er det jo ikke mig. Dog tror jeg at nogle enkelte småting alligevel vil ændre sig i løbet af året. Jeg er holdt op med nytårsforsætter, de holder sjældent evigt.

Året blev startet med en brag af en fest, vi holdt nytår her med venner og deres børn, nogle blev og overnattede, så der var også fælles morgenmad midt på formiddagen, efter de værste bjerge af nytårspynt var fjernet. Vi havde rigtig mange bordbomber og knallerter så huset ligende en slagmark. Men pyt, tilgengæld er vi ikke på fyrværkeri holdet, vi nyder gerne andres og der var rigeligt at nyde.

Nu er hovedet ved at være normalt igen, men helt ude af kroppen er tømmermændene ikke, jeg ved ikke hvornår de flyttede ind, for jeg havde ikke inviterede dem, men hvor der er hjerterum er det også husrum.

Min nytårsmiddag blev en stor succes og alt lykkedes, både kalvefilet der skulle langtidsteges på 75 grader i 3 timer ( mærkeligt) og is surprisen var perfekte.

til alle der læser med

Rigtig godt nytår