mandag, april 23, 2012

Mon der er liv?

Jo lidt liv er der vist, men jeg synes tiden bare fordufter imellem fingrene på mig, og det er ikke strikketøj jeg mest bruger tid sammen med. Det bliver lagt væk efter 2-3 pinde hver aften – jeg gider det ikke, men hvis jeg ligger det helt væk så bliver det aldrig færdigt. Måske en strikkecafe i morgen aften kan hjælpe. Det er også mere end 1 måned siden ejg sidst har været afsted til sttrikkecafe.

Hverdagen er bare hverdag – og jeg synes ikke de er så spændende at skrive om her, så derfor har bloggen været meget stille længe. Der er ikke problemer i livet, så bliv ikke nervøs, men bare trummerum.

Dog har den forgangne weekend budt på konfirmation af min mindste niece i går i Holmens kirke. Så lidt underligt at have set noget af Hr. Møllers begravelse derfra og så dagen efter sidde i kirken til en smuk konfirmation med kirken fortsat pyntet med blomsterne fra lørdagens hændelse.

150983_3554526156303_1667163493_2813163_499716050_n

Jeg er sikker på at Clara havde en fantastisk dag – hun var så smuk i al enkelhed og brunchen hun havde valgt på Nimb var, som hun ønskede det. Der var smukke personlige taler, der fik tårerne til at trille på på flere af os.

Ingen kommentarer: