lørdag, juni 30, 2007

Mystery stole 3, clue 1

Ja så kom det første clue til en stola som jeg ikke ved hvordan ender. men jeg har fuld tillid til at det ender med et smukt stykke strik. Havde egentlig bestemt mig for en klar blå farve, men da forfatteren anbefalede hvidt eller sort, ledte jeg lige i garn-skabet. Det er meget nemt at finde garn efter, jeg for nogle uger siden ordnede efter farver i de forskellige skuffer.


Fandt det lækreste merino uld i sortgrå, tyndt som lace garn skal være. Yessss! Mangler faktisk et sjal /stola i sort eller mørk grå.


Så i går aftes gik jeg igang efter diagrammet. Er nået ca 60 pinde og det tegner rigtigt godt. Jeg kan rigtig godt lide at strikke lace. Det tager meget tid og kræver dyb koncentration, til gengæld bliver det så smukt at jeg tit lige skal nyde mønstret undervejs.
Har valgt perler fra, jeg er ikke gode venner med perler på tøj.



Her til morgen fandt jeg en monster bille på vores badeværelsesgulv. den er bare for ulækker.


Dan har fjernet den, ( den var levende men lå på ryggen). Håber ikke der kommer flere af den slags.



Vores sø er begyndt at blive mindre, efter at en mand med en gravemaskine blev inviteret ind i vores have. Inden havde han ingen forståelse for problemet. Mente vist at vi var lidt hysteriske over en smule vand. pæudselig fik tonen en helt anden lyd og nu er søen begyndt at mindkses. Alligevel håber vi ikke på regn forløbig, for hvad sker der så?

torsdag, juni 28, 2007

nu med egen sø


her er vi under vand. vi har fået egen sø på ca 3000kvm. dybden er fra 50 cm og op til 125 cm.

Og en andefamilie på 6 ænder er flyttet ind men de vil ikke fotograferes.

der er et gammelt dræn på naboens mark, som har været stoppet længe og som endnu ikke er blevet renset. Åen overfor vores hus som skal modtage afledningsvand fra et stort område er helt tørlagt. Kommunen er begyndt at rense op i åen, trods ingen vand og ingen forbindelse i røret. HUL I HOVEDET.




Derfor er vores høns nu bragt på sommerferie hos nogle gode venner da også selve hønsehuset står under vand. Hvis der kommer meget vand de næste døgn og kommunen ikke får hul på bylden så har vi meget snart vand i huset.




Men flot ser det ud.

onsdag, juni 27, 2007

JUBIIIIIIIIII

Ja, det er en god dag, her til morgen var jeg på vægten med lidt nervøsitet da der er kommer lidt forkerte ting i munden nogle gange i løbet af ugen. Og så har jeg alligevel tabt 1,1 kg så derfor er det nu

tid til at købe garn, jubiiiiiiiii.

jeg har rundet de første 5 kg så derfor er der præmie. På tirsdag i strikkecafe vil jeg købe garn til stikkelsbær, Julie har valgt at den skal være lyserød, ikke pink men rigtig prinsesse-lyserød.

I går aftes var jeg til strikkecafe hos Ragna, da frk fingernem er på ferie. Ragna havde lavet oste-bord og hjemmebagte boller, Der var vin og frugt, chokolade og varme drikke. Alt for meget. Det var en rigtig hyggelig strikke-aften, de qvinder er bare for søde og vi hygger også altid meget. Tak fordi I er som I er. Lav aldrig om på det.

tirsdag, juni 26, 2007

Zig Zag top




Ja så er min top stort set færdig, jeg mangler at hæfte 4 ender, men da det lige var blog tid så skal I da have et billede.




Næste projekt af gammelt garn er gulerødder i strømpegarn. Jeg kan ikke blive klog på om jeg kan lide rillestrik i en børnetrøje eller ej, det må jeg finde ud af efterhånden, men foreløbig strikker jeg lidt videre.

Sidste nyt på matriklen er vores nye høns, jeg hentede dem i går aftes 4 høner og 1 hane, de ville ikke ind i hønsehuset trods mange forsøg, vores hønsegård er meget stor selvom vi har formindsket den kraftigt. Her til morgen var der kun 3 høner og 1 hane, så nu skal jeg ud og lede efter en vildfarende høne. det bliver lidt af et cirkus da de endnu ikke er tryg ved mig, så måske kan det ikke lade sig gøre.

Julie navngav den igår, de 4 høns fik navne efter hendes dagplejemor og de andre dagplejemødre i legestue-gruppen. Dan og jeg trak gevaldigt på smilebåndet, men jeg tror ikke Julie ligger de samme tanker bag som vi gjorde. Hane fik navnet Oliver efter hendes bedste drenge legekammerat.

onsdag, juni 20, 2007

Husk strik-in for alle

Hej igen
jeg er blevet spurgt om min strik-in kun er for blogger, nej den er åben for alle der elsker strik og lignende. Bare der er en tilmelding så jeg ved hvor mange kager der skal bages, så er du og dine veninde velkommen.
Men det er nok kun for kvinder, lidt begrænsning skal der vel være - hahaha.

Min zigzag top vokser langsomt men sikkert.

Jeg har idag være til møde med blandt andet en regionspolitiker som viste sig at være strikke-interesseret og da jeg havde min Lotus Bloussum tank på så faldt vi hurtigt i snak efter mødet som strik og gode steder at købe garn.

Hun fortalte om en lille gårdbutik mellem hundested og melby hvor det var en pelsulds avler der selv laver garnet, tror jeg nok. Så engang i fremtiden skal jeg forbi og kigge.

Fortsat god aften, husk nu at strikketøj skal hvile ind i mellem.

ugens vægt-tab

Ja, så var det igen tid til at stå op på vægten. efter en uge hvor jeg ikke har været god hver dag og været på kursus med overnatning og dertil hørende forplejning.

MEN
alligevel er der røget 1,3 kg så jeg er godt tilfreds. Der er altså håb for at jeg i næste uge når den første målstreg og må købe garn.

Projektet er endnu ikke bestemt men mon ikke det er det mindste af det.

mandag, juni 18, 2007

Mystery stole 3

Ja jeg har også meldt mig, har endnu ikke strikket prøven, men garnet ligger inde iskabet og jeg skal bare beslutte mig om det skal være sart grønt eller sart rosa.

Synes at ideen med en knitalong hvor man ikke kender resultatet er sjov. Har tit tænkt på at melde mig til en, men aldrig gjort det før. jeg har jo en svaghed for sjaler og stolaer så derfor er det denne knitalong der er blevet mit nye projekt.

søndag, juni 17, 2007

invitation til have strik-in

Kære alle jer i blogland!


Lørdag d 7. juli holder jeg strik-in i haven. Jeg sætter et stort festtelt op hvis det bliver udsigt til regnvejr. For den danske sommer er aldrig sikker, men det er helt sikkert at jeg ønsker at møde jer.

Så send mig en tilmelding hvis du har lyst til at møde op.


Jeg serverer lidt frugt, kage og drikkevarer, så kom omkring 13.30 og til sidst på eftermiddagen.


Eneste krav er at du medbringer godt humør og striktøj / hæklerier er også velkomne.


Med venlig hilsen

Dorthe


tilmelding på mail: dschoedt@tandlaege.dk


_____________________________________________________________________


tilsidst et billede af min zig zag top som er vokset en lille smule.

fredag, juni 15, 2007

Fredags update

Nej dette er ikke en nyhedsavis, men lidt løst og fast om de sidste par dage.




jeg fik af min mor endnu et dejligt billede af julie i Legoland, så det skal altså lige på her.



Forleden aften var jeg til homeparty hos min kollega Tina med lys og stager. Sjovt at se hvor mange forskellige måder en lysestage og et lys kan være. Disse var generelt meget flotte, rigtig mange var duftlys som jeg tit synes dufter for kraftigt men smag og behag er jo forskellig. Inden havde jeg kigget i kataloget og forelsket mig i et par lysestager. De er blevet bestilt og jeg glæder mig til de kommer. Der kommer foto til den tid.


På strikkefronten er der ingen tid til strikketøjet. Så istedet et billede af den top jeg er ved at strikke. Har vel kun strikket 20 pinde siden sidst. Og de næste par dage byder hellere ikke på strik. Tiden er fyldt med brugermøde i IT vedr. arbejdets IT over 2 dage, vennevisitter og almen familieting. Så søndag står om alt går vel tilegnet mindst 2 timer strik.

Vægten blev lige besøgt her til morgen af nysgerrighed og endnu 1,1 kg er væk, men det kommer først på nedtællingsfeltet på onsdag. Vil alligevel prøve at tabe yderligere så måske kan 2 kg nåes til onsdag morgen. Det vil bare være for lækkert. Jeg kan allerede godt mærke vægttabet på min bukselingning. Nu strammer den ikke men glider lidt ned af. Jubibiii


onsdag, juni 13, 2007

strikke-grill-cafe





I går aftes var vi 15 glade ( strikke-glade) qvinder der havde indvaderet Githas dejlige have og her var der grill med lækre salter af flere slags. Githa havde lavet det hele. Vi andre satte os bare til bords og hyggede meget. Lidt strik og fremvisning af nye garner af Frk. Fingernem.
Det her er Tina også kendt som KnitTina for nogen.

BARE ROLIG

jeg faldt ikke i, men spiste hverken af det søde til kaffen eller lod mig friste af garnet. Så stor var forventningen i morges da vægten skulle bestiges.


Jubiiiii jeg har tabt 3 kg på den 1. uge.


Det giver blod på tanden til at være supersej i den følgende uge. Måske kan jeg købe garn om 2 uger hvis alt går godt. Motivationen er ihvertfald fin. hver gang jeg får dumme madtanker tænker jeg istedet for på garn og hvilket projekt der skal være det første, der skal indkøbes garn til. Der er flere muligheder men jeg er slet ikke besluttet på noget bestemt endnu.

Kan mærke at det skal være noget specielt for jeg har jo masser af garn i skabet til lidt af hvert.


Lige nu strikker jeg på ZIG_ZAG top af MI. Billedet er nok lidt forvirrende, men der er både forstykke og bagstykke på pinden og de er kun strikke sammen over skulderen.

Garnet er en blanding af merinould og silke. Det er lidt rustikt i overflade men superblødt.

tirsdag, juni 12, 2007

tirsdags-nyt





Hjemme dag er altid dejligt. Vi er ved at være ovre Julies Røde Hunde som startede da vi tog til Legoland. Først troede jeg det var varmeknopper men det var det ikke. Heldigvis har hun ikke være generet af knopperne, de har kløet en anelse, men ellers har hun været helt i topform.


Taler meget om legoland og er ved at overtale hendes far og mig til at vi skal afsted igen i vores sommerferie. Så det gør vi nok og kombinerer med en tur til den Gamle By.
Jeg er meget træt derfor udtrykket.

På strikkefronten er jeg påbegyndt zigzag top af Marianne Isager fra bogen A La Carte i garnet jeg fik til Mors dag. Det er så lækkert blødt at strikke med så det bliver dejlig. Er lidt usikker på størrelsen men det plejer jeg jo at være.


Mit slankeprojekt har ikke haft det så godt i Legoland men hjemme igen og så går det fint. Er spændt på hvad vægten siger i morgen efter den 1. uge.


I aften bliver en anderledes strikke-cafe. Vi skal hjem til Githa der tænder op i grillen og så skal vi spise på græsset og strikke under åben himmel.

Det bliver helt sikket meget hyggeligt og dejligt at strikke ude når nu det er muligt


søndag, juni 10, 2007

En dejlig og meget varm weekend

ja så er vi hjemme igen efter en fantastisk tur til legoland. Julie var vågen kl 5.30 og holdt fuld skrue indtil kl 21.30 fredag og igen kl 6.00 lørdag indtil midt på eftermiddagen uden at tempoet var nede på noget tidspunkt. Aldrig har jeg set min datter så "høj" som hun var. Midt på eftermiddagen om lørdagen overmandede trætheden hende og vi lokkede hende ud af legoland for at køre hjem. Min mor havde lovet hende en stor ballon inden vi kørte hjem og hun havde lige fået den som hun hele tiden havde ville have gik i trancen ca 3 meter og så fløj den væk. Grundet træthed orkede hun ikke at blive ked af det, men jeg købte nu alligevel en ny med det samem og så ud til bilen og væk. Da vi havde kørt 100 m sov hun og det gjorde hun indtil vi var over storebæltsbroen.




Legoland og hotellet er super kanon for børn og voksne. Vi har hygget os, og nydt hinandens selskab. Havde et familieværelse med udsigt over legoland, så at nyde parken mens solen går ned en varm juniaften er et smukt syn.




Vel hjemme igen og nu er både far og barn hooked på en tur. Dan vidste ikke rigtig hvad det er, men efter vores fortællinger og fremvisning af billeder så vil han også til Legoland.


Måske til efteråret og ALDRIG mere en lørdag. Antallet af gæster var uhyggeligt. Heldigvis havde min mor og Julie en super dag om fredagen hvor der stortset ikke var kø nogen steder og derfor blev næsten alt prøvet. Jeg havde 1 time fri ved froksten og skyndte mig at være med i parken og prøve noget. Lørdag var vi selvfølgelig klar på minuttet og den 1. time kørte vi i de vilde rutschebaner mange gange inden horder af mennesker kom. Trods hendes unge alder (3½) kan hun næsten prøve alt undtagen 3 forlystelser og alt er prøvet og gennemtestet.




Mit faglige møde var også rigtigt godt og ikke så tørt som oplægget, dejligt at komme hjem med fornyet oplyste øjne og kigge friskt på tingene.




Min Green Gable er færdig og vasket, men billedet må lige vente til lidt senere iaften, temperaturen skal lige falde lidt inden jeg vil prøve at være påklædt i mere end bikini.

torsdag, juni 07, 2007

Legoland here we come!





I morgen tager Julie, min mor og jeg til Legoland på en 2 dages-tur. Jeg skal tilbringe fredagen ( helt til kl 1700) på kursus, så de andre 2 kan hygge sig. Så sover vi på Hotel Legoland og hele lørdagen er sat af til alle oplevelserne i Legoland. Så tidligt op og afsted kl 6.30.


Julie glæder sig trods hun ikke helt ved hvad det er, men jeg glæder mig super meget var for nogle år siden alene i legoland, og havde det vildt sjovt. Der blev kigget lidt skævt til en kvinde i starten af trediveren uden børn, men pyt barnet var jo mig!




Mit slankeprojekt er helt vildt godt. En god start er altid vigtig. Normalt når jeg begynderpå en kur tænker jeg på mad konstant og drømmer om mad. Men denne gang drømmer jeg om strik, garn og opskrifter. de første 2 dage er gået rigtigt godt og det er meget nemmere end tidligere.


Da jeg fortalte Dan om projekter tilbød han at lægge en bunke garn i ekstra hver gang, men nej tak svarede jeg. Det skal være min belønning og hvis der kommer for meget garn så forsvinder motivationen.



Jeg får næsten ikke strikket da min nakke er øm som en byld i det ene led. Jeg ved ikke om jeg har forstuvet en led og om man kan det i nakken, men det føles sådan.

tirsdag, juni 05, 2007

Spæde planer

Jeg går med en lille projekt-tiltag inde i mit hoved. Det er startet i eftermiddags og ved at tage form så nu skal jeg lige soe på deet, men tror det lige er det der skal til.
Og hvad er det så?

Jo når man som jeg har alt for mange kilo på sidebenene og andre steder og før har kunne tabe 17 kg, så må det kunne lade sig gøre igen. Men jeg gider ikke vægykonsulenterne igen. Det passer ikke ind i nuværende dagsrytme. Men der skal være en gulerod foran næsen ellers så går det glat igen og igen. Har været startet flere gange og falder i lige pludsselig efter ca 4-5 kg. De kommer så hurtigt på og så lidt ekstra. Men jeg tænker på min overvægt hver dag og nogle gange føler jeg mig totalt uformlig.
Derfor vil jeg nu love mig selv at for hver 5 kg jeg taber må der købes garn til 1 projekt og ellers ikke. Der kan strikkes fra lageret, men nyt garn nixen bixen. Så nu jeg se at komme igang med at skrumpe for der er jo hele tiden fristelser på garnfronten.

I morgen tidlig vil jeg stå på vægten og så skal det være nu!!!!!!!

strikke-cafe næh ikke i dag

Det er bare så mærkeligt at sidde herhjemme på nuværende tidspunkt, velvidende at alle de andre skønne qvinder sidder hos Frk Fingernem og strikker. Men da jeg er alenemor her til aften så er Julie lige blevet puttet og jeg på vej ind på sofaen. Jeg kan godt strikke igen, men det skal være i små portioner af gangen, ellers bliver mine skuldermuskler helt mudret.
Har fået mit første nummer af interweave knit ind ad døren og der skal nærlæses. Har skimmet men det er slet ikke nok. Der er så mange hjemmesider med garn som jeg aldrig har besøgt, det skal jeg da også lige bruge lidt tid på.

Min GG vokser stille og roligt jeg er lidt i tvivl om den er for stor, men på den anden side skal den jo heller ikke sidde tæt når min krop har den blødhed den har.
Vi får se.

søndag, juni 03, 2007

Green Gable hvad ellers


Findes der andet strik i blog-verden i øjeblikket. Nej vel, den eller hæklerede bølger. Og endnu er jeg ikke blevet bidt af at hækle.

Så en GG er på vej.

Havde noget brun-sort bomuldsgarn i garnlageret, købt for ca 1 år siden i Netto for næsten ingen penge.

Jeg strikker på pinde 4½, strikkefastheden er fin og så skal det nok blive til en sommertop.
Bemærk lige hvor uklogt det er af mig at strikke på Ibenholtpinde. det er bare sort i sort, men jeg havde ikke taget andet med i sommerhuset så derfor blev det som så. Og det er fint om dagen, svært om aftenen men da det jo ikke er svær strik så går det alligevel.

Er lidt i tvivl om det skulle være en L eller XL, så det bliver lidt en mellemting.


Lige nu er jeg taget hjem fra sommerhuset har efterladt familien da de har fri i morgen og så kører jeg derop i morgne aften, så vi kan nyde grundtlovsdag sammen.


Mærkeligt med en fri aften hvor der ingen hjemme er. Ikke en gang katten gider at komme frem.


Min nakke er helt smadret, jeg må have lavet en forkert bevægelse da jeg stod højt oppe på en stige og cuttede toppene af 30 grantræer, med fremadstrakte arme i 4 meters højde. Ihvertfald kan jeg ikke strikke her til aften. Så lidt blog inden en krimi med benene oppe i sofaen og en stor kop the i hånden.

lørdag, juni 02, 2007

Here she comes....






Så er hun færdig , skyllet op og blokket.








Og skøn det er sjalet altså.


Der er strikket i Kauni 8/2 efter opskrift af Karen Noe: Super Karlasd Ønskekappe.

Ingen ændringer og vægten enten på 243 g. ( flæsen er 2 pinde kortere end opskriften men jeg var tvivl om de sidste 7 g var nok.)