søndag, august 30, 2009

smukke blomster

I går aftes var min bror, svigerinde og mine forældre her til mad. Det var rigtig hyggeligt og jeg fik en super skøn buket blomster. IMG_4880 Bemærk de hvide roser med en sart rosa kant yderst.

Menuen var gammeldags grydestegt kylling a la spise med Price. og selvom mine forældre var kommet hjem fra ferie kl 3 om natten, lokkede jeg min mor til at lave rabarber kompot. Tusinde  tak , Mor!

Bagefter fik vi “ østerbros nemmeste dessert”, i følge Alt for Damerne. Nemlig en lækker brombær-mandeltærte med honningrørt yoghurt. Mums! Så antallet af kalorier var langt over hvad en standard famillie kan leve af i 1 uge. Pyha der er jo ikke så godt. Men så må vi forbrænde noget ekstra i dag.

Jeg skal ud og spille golf, jeg har købt et prøvemedlemskab, så om lidt drøner jeg til Dragsholm, kigger til sommerhuset og så er det ud og ramme små runde hvide bolde i nogle timer. Ihhh hvor jeg glæder mig.

Dan og Julie skal nok til Hillerød Kræmmermarked og høre Sigurd Barret, hvis det altså ikke bliver regnvejr. Lige nu er solen og lyset så smukt, så forhåbentlig holder det hele dagen.

Rigtig god søndag til alle. Nyd livet – vi har kun 1 – såvidt vides.

lørdag, august 29, 2009

nu kan jeg endelig “brokke” mig

Som den trofaste læser har bemærket tidligere på måneden har jeg ikke fået Knits- bladet. Så jeg skrev troligt til forlaget og efter 2 dage fik jeg svar. Svaret: posten har indtil udgaven af august til at levere bladet, så vent indtil måneden er slut og hvis det ikke er kommet, så kan jeg henvende mig igen. Og det er jo næsten nu. Jeg vil ihvertfald mandag sende en besked og så håbe at de stadigvæk har flere eksempler tilbage. For det skulle da lige passe.

Jeg vil have det blad. Aldrig har jeg kigget så meget efter postbudet som i de sidste 2 uger, blevet skuffet den ene gang efter den anden. Men håbet har været alle nuancer af grøn.En skovsti i Redwoods State Park, Californien.

fredag, august 28, 2009

fuld fart frem

Jeg er jo igang med Dans fødselsdagsgave og havde regnet 1 uge forkert i tidsperioden.  Men jeg når det. Jeg har siden søndag lavet kroppen og 1. ærme. Mon ikke det er ca. halvvejs. Så i aften starter jeg på 2. ærme og regner med at det er færdigt når weekenden er ovre, trods en del aktiviteter der ikke er forliglig med strik. Pyt!

Dan har prøvet begge stykker og det ser ud til at den bliver god. Og  han kommenterer glad farven hver gang.IMG_4869

onsdag, august 26, 2009

en mande-projekt

Endelig skal jeg strikke noget til min mand. Han har altid sagt at jeg ikke skulle strikke til ham, han husker de kradsende sweaters hans mor strikkede og som ikke altid var lige pæne.

Men fornylig havde jeg satset på en model og købt garn, ville egentlig strikke den i hemmelighed og så give den i fødselsdagsgave, men jeg viste ham først modellen og så garnet, begge faldt i hans smag. Vild jubel – det ville være ærgerligt at strikke en sweater uden succes.

Så jeg er startet på Cobblestone i supersoft dobbelttråd, farven er mørkegrøn med mange andre farver i nistrene.  IMG_4866

Det er rigtig tv-strik, som nok skal blive til en sweater i løbet af de næste par uger.

Men jeg kan altså ikke gengive grøn på billeder. det ser altid gråt eller brunt ud.

tirsdag, august 25, 2009

dagens dårlige billede

vi beklager den forringede billedkvalitet, men det er hvad jeg evner her til morgen.

Up-date: opskriften er fra Hendes Verden 21/2009IMG_4850

mandag, august 24, 2009

fix og færdig

Vinter-trøjen er færdig. og da Laila engang gav mig disse smukke knapper var de lige i øjet til denne trøje. Og jeg havde fået 3 stk. Måske hendes underbevidsthed vidste jeg engang skulle strikke en sådanne.

IMG_4844

Opskriften er fra Hendes Verden, garnet supersoft fra Marianne Svit. forbrug efter vask 531 g incl knapper. Pind 4,5

Og den bliver en hit til vinter, dejlig varm og lang, lige sådan en jeg mangler.

søndag, august 23, 2009

en sommer-tur

Dagens portion af brombær, der er ca 2,3 kg, plukket på en busk.

Vi er taget en weekend i sommerhuset. Og igår var Julie og jeg på stranden, vi skulle ikke bade, men se på skaller og sten. Efter lidt tid ville Julie gerne soppe, men synes det var koldt så hun fortrød. Efter 30 sekunder ville hun alligevel gerne soppe igen. Og det endte med at hun smed lidt mere af tøjet gradvist og tilsidst havde hun været under med undtagelse af hovedet. Hun legede en leg med stenene og hyggede sig godt.

Jeg er kommet langt med min vintertrøje, mangler en forkant og halskanten. Jeg monterede den sammen fredag inde jeg havde strikket andet ærme og så kunne jg jo lige så godt sy det i, da jeg var færdig med det i går aftes. På den måde føles montering som ingenting. Håber at jeg bliver helt færdig i aften, så skal jeg nemlig i gang med Cobblestone til Dan. Han har fødselsdag d 10.9, så den skal være færdig der til.

torsdag, august 20, 2009

strikke-cafe i butik strik

I går aftes var jeg til strikke-cafe i butik Strik i Hillerød. IMG_4820Det vil sige vi sad udenfor og det endte med at blive en meget kold fornøjelse, jeg havde ikke noget varmt med og trods jeg lånte en sjal så gik jeg tidligt grundet kulde. Men pyt med det.IMG_4821

De havde skrevet på deres hjemmeside at der ville være undervisning i dobbeltstrik, det havde jeg ikke lyst til da jeg jo godt kan det. Men Maj som kom og underviste lavede en anden form for dobbeltstrik. Nemlig “tubestrik” på 2 pinde. Altså rundt i glatstrik på 2 pinde. Ikke magic loop. nej 2 strømpepinde og få masker, f.eks til små strikkede dyrs arme og ben, eller fingrene i en vante. Så det var alligevel lærerigt. Rigtig mange kastede sig ud i en lille projekt med en strikket tiger og her er det Anne der laver ben.IMG_4822  

Jeg kan ikke forklare teknikken, men på engelsk hedder det tubular knit og i politikens strikkebog glatstrikning i dobbeltstrik. Men basalt strikkes hveranden maske på den ene pind og når du så vender strikkes de andre masker tilbage.

Jeg så også butik strik’s bud på den nye forbrydelse-trøje. de er igang med at få den strikket op. En meget klasssisk raglanbluse med et enkelt stjernemønster på bærestykket lavet i struktur strikket og så selvfølgelig i en smuk lidt mørk rød. Den så god ud og kan nemt blive et hit. Faktisk kan man næsten tage O-W-L-S og bytte uglerne ud med stjernerne lidt længere ned på bærestykket.

Det skal måske prøves i løbet af efteråret. Hmmmm!

onsdag, august 19, 2009

jo, der strikkes – lidt!

jeg er slet ikke så aktiv med pindene som jeg plejer. Jeg er i fuld gang med at Fly igennem huset og det er så vildt godt at jeg er helt høj. Aldrig har jeg været så effektiv og med så stor glæde som det projekt giver. Jeg ved det lyder banalt, men for mig var det lige det rigtige tidspunkt. Jeg samler en kæmpe bunke ude i indkørslen og storskrald er bestilt til på mandag. I går røg 3 skraldesække med diverse ud i bunken. Jeg har faktisk overvejet at aflyse vores weekend i sommerhuset for så kan jeg få rydde mere ud. men Dan synes nu må jeg lige styre mig.

Jeg er jo igang med min grå trøje og ville fra starten kunne lave mønster på den øverste del af ærmene, men efter at have striket et stykke på det første, så ombestemte jeg mig og pillede. nu er der mønster hele vejen. Halvvejs på 1. ærme er status.

Denne smukke pige ventede mig da jeg hentede hende. Hun har idag haft hendes 1. prøve i skolen, og hun fortæller det gik godt. IMG_4815IMG_4814_edited

fredag, august 14, 2009

Gæt hvem?

IMG_4804 Hvem har mon fødselsdag i morgen?  Hun har ferie og må vente til på mandag med at få gaven. Hun har langt lyst hår og lange farverige negle. Og så er hendes blog nævnt i Hendes Verden i  denne uge.

Håber at du får en dejlig dag, …. og så glæder jeg mig til vi ses på mandag. Tillykke på forskud!

Færdig strik

Nu er min Skyggen færdig. Jeg ved ikke hvordan jeg skal lave ærmegabende mindre, uden at næsten starte forfra, så jeg prøver om jeg kan leve med at de er vide, har alligevel altid en top under. Efter lidt ekstra masker her og der, er resten af faconen nu god. Den er vasket og som bomuld jo gør, voksede den en ½ størrelse.

Strikket efter Marianne Isagers opskrift, dog på pind 2½ i stedet for 3.  IMG_4801

torsdag, august 13, 2009

I believe I can FLY

Inspireret af andre blogger der har omtalt http://flylady.net/pages/FlightPlan_Missions.asp så har jeg også kigget og plukket inspiration der. Så nu er mit køkken super rent, skabe, skuffer, fliser  og  vinduer. Der er ryddet ud i køkkengrejet og smidt en del ud der ikke har været brugt længe eller hvor en ny er kommet til.

Lysten til at gå igang i morges var ikke den største , men sangen fra titlen på indlægget er inde i hovedet og den får mig i gang. Desværre kan jeg kun den linie, men den er nok foreløbig.

Nu har jeg sat mig her med strikketøj og en kop kaffe, bevilliget 15 min. pause inden jeg skal rundt med støvsugeren, som gav huset den helt store tur i går, så det er kun lige dimser fra åbne døre og vinduer der er blæst ind der skal fjernes.

Uhmmm det er godt. Og overskuddet har også resulteret i at 2 hold venner er inviteret til mad på lørdag og om 2 uger er endnu noget familie indbudt til spisning. Hold da op hvor det går!

IMG_4511

onsdag, august 12, 2009

Ingen knits!

Øv, så kom Knits bladet heller ikke i dag, gad vide om jeg er den eneste i DK der ikke har fået det. I går til strik fik jeg lov at bladre og jeg er solgt til 2 modeller, og det var bare efter første kig. Så nu venter jeg med længsel på posten igen i morgen og håber.Park7 NewtonTunic1-233

tirsdag, august 11, 2009

en stor dag

Så kom den endelig, dagen som især Julie har ventet på længe!.IMG_4763

1. skole dag, så nu har vi ikke længere en lille pige, men en skolepige! Det var super dejligt og hun nød det. Heldigvis glæder hun sig også til i morgen. IMG_4777Det er så skønt at se hvordan læreren var på dem alle sammen og at hun også glædede sig til at lære børnene at kende. IMG_4778

Julies hjerteveninde skal gå i parallelklasse, “men det gør ikke noget, for så kan vi bare lege i frikvartet.” Julies citat. IMG_4766

De 2 piger er født med 4 dages mellerum men er godtnok forskellige i størrelse.

en ferie uge med hektisk aktivitet

denne 3. uge er allerede i fuld gang og vi er lige så. Der er blevet ryddet ud i skabe, sorteret legetøj, malet vores gl. soveværelse og nu er Julie så flyttet erind og vi er flyttet ind i hendes gl værelse. Hun får nu et dobbelt så stort værelse som før, og vi kan sagtens gøre det vi skal i det lille værelse. Det meste foregår jo alligevel i sengen.

I eftermiddag skal julie og jeg i Ikea og købe skrivebord, stol, gardiner og dims til det nye værelse. Efter hendes valg.

Om der strikkes, nej jeg falder i søvn i sofaen så snart jeg sætter mig.

lørdag, august 08, 2009

Hjemme igen

efter 2 uger i sommerhuset er vi nu vendt hjem igen. vasketøjet blev næsten bare smidt af og afsted til noget skolepige halløj med Julies kommende klassekammerater. De hyggede sig med klatrevæg, kartoffel-løb og badning. især det sidste gav efter lang tid et blåt barn.IMG_4737IMG_4741

IMG_4740

Forleden aften sad jeg og multitarskede på terrassen, Dan snuppede lige et billede. Der læses ravelry, krydsnøgles garn og drikkes rødvin

IMG_4711

i går aftes var Dan og jeg til OpenAir film i Vig og se Mamma Mia. Filmen er ligesom musicalen, god musik sød historien og gode grin, så det var hyggeligt at sidde i mørket på en klapstol og indhyllet i min maltesersjal.

fredag, august 07, 2009

go golf

Mine forældre har spillet golf i nogle år og taler meget om det, min bror og hans familie ligeså, og en hel del kolleger. Så i dag prøvede jeg sammen med min mor at spille golf. Har for 15 år siden prøvet at slå en kurv bolde ud, men ellers ikke. Stilen er ikke god men bolden kommer da fremad.

Det er sjovt, dejligt og svært. Vi gik 2 gange 9 huller ( par 3 bane), nogle gange gik det godt andre gange drillede det en del. Jeg skal helt sikkert prøve igen en anden gang. Tak for en dejlig dag Mor.

torsdag, august 06, 2009

nu lidt fremgang


Jeg er kommet godt igang med rygstykket på den cardigan som jeg er startet på. opskriften er fra hendes Verden, nr 21/2009. Jeg strikker i dobbelt supersoft fra Marianne Svit, på pind 4½. Er lige kommet i gang med mønstret efter 56 cm glatstrik ,som dog gik hurtigere end jeg havde regnet med.

tirsdag, august 04, 2009

øv, øv og atter øv

Min skyggebluse af Marianne Isager er stortset færdig, mangler den nederste kant. men alle ender er hæftet og monteringen er færdig. og den er så forkert. Alt er galt.
Ærmegabene er alt for vide og jeg har enddnu strikket kanten om 2 gange for at lave den meget mindre, det hjalp en del men slet ikke nok. Faconen er mærkelig, meget vidde for oven og smal for neden, hvor mange kvinder er trekantet i over kroppen som en mand. Sammenstrikningen er foretaget på retten efter opskriften og giver grimme kanter. Nu er den langt på is og vil blive pillet op efter en tur på min gine derhjemme, hvor jeg meget bedre kan vurdere hvad der skal til. Men jeg er så skuffet og øv at selv om jeg så slå op til næste projekt i går aftes. så gad jeg ikke strikke, stoppede efter 4 cm rib. Og gik i seng! Som en lille forkælet pige.

i dag vil jeg nyde at det småregner og få lavet lidt praktiske ting i sommerhuset, inden der kommer sol og sommer igen fra i morgen, så skal vi på stranden og bade, bygge sandslotte og spise is.

søndag, august 02, 2009

søndags slappen-af!

jeg kæmper mig fremad med Skyggen, den trækker tænder ud og jeg gider den ikke, men jeg holder fast foreløbig. Er ved at strikke diverse små felter på her og der som efter en del hæftning af mange ender, bliver til sidestykker, ærmekanter og underkanter.


Her har Julie bygget et fly, som hun har besøgt mange forskellige lande i, vi har så været guider i de enkelte lande, fortalt om mad, sprog og kultur. Igår fangede vi krabber, men jeg glemte kameraet, der var mange at fange og de syntes vældig godt om fiskefrikadelle.


vi har leget, strikket og nydt det gode vejr idag. Julie flyttede ud i vores udhus, fik bamsebørn, så vi har været mormor og morfar idag, med pasning, barnevognskørsel, bleskift og andet godt.
Egentlig vil hun også sove derude, men jeg synes nu hun skal sove i hendes egen seng, så det blev aftalen. Gina vores kat nyder også at være i sommerhuset. her sker meget med alle sommerfuglene.

kom nu brombær!




vors brombærbusk er fyldt med bær og de er begyndt at modnes, så vi venter med spænding. Og de kan ikke blive modne hurtig nok. For vi elsker brombær her i huset og vi kan mange opskrifter med brombær.

det sværmer!







ud over alle de mange svirre-fluer og mariehøns, så er der vild gang i vores sommerfugle busk. Jeg har fotograferet mindst 100 billeder, men jeg skal nok skåne jer.