søndag, december 31, 2006




En helt almindelig aften i det lille hus på landet.










Da jeg også synes at firmaet skulle give mig en julegave, men ikke helt kunne bestemme mig om det skulle være et lille kamera eller en kameratelefon, fik jeg intet inden jul. Men så - igår købte jeg et lille lækkert Ixus kamera fra Canon til at have med i håndtasken altid. Så for lige at prøve det, tog jeg bare lidt billeder af vores hverdagsliv efter aftensmaden og inden Julies putte-tid.




Af mere strikke-relaterede ting er mit midwest tørkæde nået hertil:











og min sweater fra drops er nået så langt. den driller hele tiden, jeg har strikke om og om ikke fordi opskriften er noget, men fordi jeg ikke har hjernen med, så hvergang jeg har strikket 6-7 omgange skal jeg lige ændre et par pinde. Men som en af damerne i strikkecafeen altid siger så bliver hendes mand så glad når hun piller op for så bruger hun garnet mere effektivt.


Det er selvfølgelig noget vrøvl, men det er ligesom blevet en fast kommentar når en eller anden piller op.





Nu hvor jeg står på tærsklen til et helt nyt år, så vil jeg altid huske 2006 som det år hvor jeg igen begyndte at strikke for alvor. Det har virkelig ikke blevet til meget siden gymnasiet i midten af 80'erne. Så heldigvis kan jeg nu med lyst og lidt tid om aftenen strikke på livets lyst.


I 2007 står der nogle store oplevelser for Julie og venter, nemlig om 2 uger skal hun have ski på fødderne for første gang er tilmeldt skiskole og det hele. Dan og jeg er meget spændte og håber hun vil finde det sjovt.

Og så nok det største der kommer til at ske i foråret: nemlig at starte i børnehave. D 10.april skal Julie starte i børnehave 3½ år gammel. Vi glæder os med sommerfugle i maven og også lidt uro over at skulle sige farvel til verdens bedste dagplejer. Vi, altså os og hende, er glade for at det først er til påske denne ændring skal foregå.

Julie glæder sig mest til at få af vide om hun skal være mariehøne eller sommerfugl. Jeg har lovet at strikke en trøje med motivet når vi ved hvad hun bliver.


Rigtig godt nytår til jer alle. Vi høres ved i 007,

forhåbentlig hverken shaken or stirred.


fredag, december 29, 2006








Friske strikke-billeder


Her er billede af den sweater jeg omtalte igår, som jeg lige er gået igang med. Garnet er Coral 100% uld fra Filcolana.Meget lækkert at strikke med. Det blive ikke sidste gang.


Har min circle trøje på idag. den er også blevet dejlig efter en vask på uldprogram i vaskemaskine. Ikke spor filtet men uden alle de små splinter og garnet bliver også lidt blødere.
Jeg kommer ikke til at bruge den lukket så jeg har ikke tænkt mig at putte knapper på.
Er ellers lige kommet hjem fra biblioteket i Hillrød med en stor bunke strikkebøger.
Så der drikkes the og bladres men Julie tager en middagslur, hun trængte til den i dag, er ved at skippe den, men efter 1-2 dage uden lur så bliver det for meget og så skal der en til.




torsdag, december 28, 2006


Jule-ferie strik

Dejligt at have jule-ferie med datteren, manden er på rbejde alle dagene, så herhjemme vhygges der med puslespil, tegnefilm, bamsefødselsdag og så lidt strik med benene oppe på sofaen.

Mit midwest tørklæde er nu ca halvvejs og lige nu er det lidt kedeligt så derfor er jeg efter at have ledt længe og vendt og rejet mange forskeliige opskrifter til en aran-sweater/trøje endelig blevet enig med mig selv om at det skal være en klassisk sweater med struktur mønster.

Fandt en flot hos Drops, som der nu lige er startet på, strikkes på rundpind og jeg er kun igang med ribben. Garnet er det jeg fik i julegave. Dejligt at strikke med.


har for længe siden lovet jer et billede af min julepige så her er det endeligt.

tirsdag, december 26, 2006

Julegave-regn


sikken en dejlig jul, først en hyggelig aften hos min bror og hans familie, dejlig mad, smukt kæmpe juletræ, de har meget højt til loftet og træet var helt til loftet ca 4 meter, god stemning og 3 dejlige piger på 3, 9 og 12 som hygger sig sammen.



1. juledag var ren afslapning. En tur i skoven, hænge en ny lampe op i stuen, strikke se tegnefilm og lege med Julies nye legetøj. Og så stod manden op da Julie vågnede og jeg sov længe. det sker ikke så tit, da jeg er A-menneske og han er B.



Af julegaver vil jeg gerne vise nogle af dem:

Julie har i dagplejen været kreativ:

En bakke med decoupage af bamser. Som hun sagde da jeg åbnede pakke; Det har jeg selv revet ud.





Det er da en sød ide.



Manden fik et maling i akvarel, som jeg synes i lige skal se:






Jeg er vild med farverne og det at hun ikke har blandet alt for meget. Farverne er mere klare end på billedet. Et rigtig flot billede som vi skal have fundet en god plads til.




Af mine forældre fik jeg et strikke-kit som jeg har kigget på længe.



Det er bare så dejligt med alle de strikkeprojekter der er kommet til huse her i julen.

Det er Anne-eVilla blusen fra bendix-garn i farverne grøn og mørk pink.










Min sunrice jacket blev ikke færdig monteret til juleaften, mangler lidt på kanten, men kunne ikke nå det selvom jeg prøvede. Nu er den færdig og skal på her til julefrokosten i mandens familie om 2 timer. Har ingen knapper da jeg ikke rigtig ved om den skal have det. Tror ikke jeg vil bruge den lukket.




Er påbegyndt et halstørklæde i Kauni med midwest moonlight mønster. Blev inspireret af Annestrik og da så Frøken fingernem havde fået garnet så måtte jeg lige havde det med.

Siden billedet er det vokset til ca 1 meter. Det skal vel være 2-2½ meter langt.


Af min mand fik jeg en smuk halskæde og en lækker stor skindtaske.

Så det har virkelig været en gode gaver der kom under træet.

lørdag, december 23, 2006

Jule-ferie
Tænk, vi kunne på arbejdet pga af extrem god planlægning i år, lukke klinikken 1 dag før planlagt og med god samvittighed holde juleferie allerede d 21.12. Det skyldes en fælles insats fra alle, og som jeg tidligere har skrevet har jeg verdens bedste medarbejdere. De gør dagligdagen varieret og spændende ( nogle gange stressende) men altid med smil og lyst sind.
Og så er de gode ved chefen!
jeg fik GARN i julegave til en aran-sweater til mig selv. Hvad kan jeg så ønske mere. Har lige et par projekter inden men har flere gange været inde og mærke på garnet. Har også kigget på opskrifter. Glæder mig meget til at strikke denne sweater.

Heldigvis er min sunrice circle jacket nr 2 ved at være færdig, mangler kun montering så jeg når det til juleaften, som var meningen. Glæder mig mest til at den kan komme væk fra min strikkekurv. den er ikke sjovt at lave nr 2 så tæt på nr 1. PYha, det har været et strikkeprojekt der trak tænder ud, håber at jeg bliver glad for den.

Og så er julen ved at indfinde sig i vores lille hjem. Igår fældede Julie og jeg juletræ, fik det pyntet og nød det. Faderen kom hjem og beundrede det. Og så ca 10 min efter væltede det. ikke ud af foden men som om nogen skubbede til træet. det må være en nisse eller et husspøgelse. Meget mærkeligt.

Måske kommer jeg igen inden jule men for en sikkerheds skyld

Glædelig Jul
og tak for alle de gode strikke-oplevelser jeg kan følge ude i blogland.

onsdag, december 20, 2006

Fe-ros
Jeg har hos Annestrik fået en fin fe som tak for at jeg gjorde hende opmærksom på at der var problemer med hendes blog. Stort tak for fe-rosen.

tirsdag, december 19, 2006

strikke-nyt
ja, en weekend alene med datteren i sommerhuset er godt for sjælen, kroppen og strikketøjet. Kun savnet af min bedre halvdel gjorde at det ikke var en helt perfekt weekend. Han skulle arbejde samtlige dage, det er skønt at være selvstændig med forretning i december.
jeg fik strikket et ærme/forstykke på min sunrice jacket, og er gået igang med nr. 2
halstørklædet i lilla kidopale er blevet helt færdigt, det er ikke så stort men meget perfekt som et lille tørklæde i halsen til en bluse.
Fandt et "nål" som jeg engang købte i London ved en Versace udstilling ( den udstilling var helt fantastisk, finder nogle gange kataloget frem og drømmer mig tilbage) ikke tøj jeg selv kunne finde på at gå i, det har måske især noget med min figur og min omgangskreds, men tøjet er så flot, nytænkende og velforarbejdet.
Nålen er fin til at lukke en trøje eller et sjal med. Hovedet er af glas med små dutter på, gennemsigtigt som gør at det underlæggende tøj skinner igennem og giver nålen farve. Havde helt glemt den.
Min japanske rib er også kommet videre, men det være ikke længe førend den kommer af pindene og bliver hyllet op. Jeg er ikke tilfreds. Sidder og vender og drejer det hver gang jeg har strikket 3-4 pinde. Det bliver ikke hvad jeg havde forestillet mig. Så er det for dumt at strikke videre. Mon ikke garnet nok skal finde anvendelse alligevel.
Billeder er ikke så nemt i dette mørke og grå vejr. Måske kan jeg forsøge imorgen hvis der kommer solskin. Synes selv at en blog er lidt kedelig uden billeder.

Besked til Annestrik!
er det ikke muligt længere at lave kommentarer hos dig, jeg har prøvet flere gange og den vil ikke acceptere den. Smadder ærgerligt for jeg have mange roser til dig.

torsdag, december 14, 2006

Lidt strikke-nyt

i tirsdag var det jo strikke-cafe aften. og da hele dagen i forvejen havde drillet med alt hvad jeg foretog mig, så var det ikke så underligt at jeg midtvejs i løbet af aftenen pillede mit lilla påfugle tørklæde op. jeg havde lavet en fejl i mønstret og da det var af pindene var det tydeligt for bredt. om igen. nu er det færdigt i rigtig fin bredde og en længde der er passende for et let tørklæde til halsen, jeg ved ikkehelt hvor langt, men jeg har strikket med 2 tråde i Kidopal og brugt 2 nøgler. der kommer billeder i løbet af weekenden.
ellers er der ikke sket noget som helst på strikke-fronten.
Julie og jeg tager i sommerhuset da manden alligevel skal arbejde samtlige dage. Så jeg regner med at være produktiv de næste dage.

søndag, december 10, 2006

Nisserier



Rundt omkring i blogland er der mange nisser, herhjeme er det mest Julie der er en nisse, men pludselig kom jeg i tanke om et nissepar jeg engang var begyndt at strikke. Hvad der egentlig skete med dem kan jeg ikke huske, men efter at have kigget dybt i mit strikkeskab ( et gardarobe skab på 180 x 220) så fandt jeg dem. Mon ikke de skal ind til sofaen for at blive færdige. Nissekone er næsten færdig, der mangler kvast på huen, flæse på kjolen og så det for sværeste ansigtet. hvis nogen har et godt råd for en meget dårlig tegner så vil jeg gerne høre om det.



Nissefar mangler at få monteret armene og så hår og tøj. Bladet er et Alt om Håndarbejde fra 1991, så de er helt sikkert strikket dengang. Det er da noget af en UFO.
Søndags mæthed.

Efter en rigtig dejlig tur til Århus med Tina og Gry, som jeg nydt at være sammen med, tak til jer begge for jeres altid dejlige humør, søsyg eller ej, er jeg nu hjemme igen. Århus har endnu engang givet os glæde, varme og en masse gode oplevelser. Den by kan noget. Det er ikke uden grund den kaldes smilets by.

Vi var i et par strikkebutikker, bla Marianne Isager , som skuffede gevaldigt, da vi havde hørt så mange positive ting herom. Ren nedtur. Så var vi hos Inger's her var der mange spændende garner og ting der nemt kunne være kommet med hjem hvis ikke det var fordi jeg ikke lige synes det er garn der står på indkøbssedlen i øjeblikket. Til sidst var jeg lige et smut inde i Garnlageret. Her gik det galt, dels faldt jeg over noget til julegaver så det er hemmeligt, MEN lidt lækkert til et sjal til mig selv skal I se.




















Ja, 2 bundter af cashmere/silke fra www.fancy-knit.com, helt vildt blødt og lækkert. Jeg vidste nemlig at der snart kom nogle sjalsbøger og sjalsopskrifter fra Frida på Island som jeg har byttet mig til for noget garn.
Og vel hjemme igen fra Århus havde posten ( eller måske en vild bjørn ) afleveret pakken. Utroligt at alt indholdet var der. Det er vist mere et held end postens skyld.


Indholdet var de omtalte bøger og et hæfte med opskrifter af originaler islandske sjaler ,som Frida heldigvis har oversat til dansk. Ellers var jeg aldrig kommet til at strikke noget af det.







Jeg har på et tidligere indlæg lovet jer et billede af Julies julekjole købt for 129.- i Føtex. Sød og ikke overpyntet som kjolerne ellers tit er. Hun skal kunne lege og løbe rundt uden at det er umuligt for tyl og strut. Så projektet med at sy selv er lagt i skuffen.
Desværre er det kommet ind på bloggen på den forkerte led. Og herinde kan jeg ikke finde ud af at dreje billedet. Så håber at det går.
Apropos Århus så havde vi alle 3 glemt kamera men Tina har taget en del billeder fra den gamle by som vi besøgte lørdag formiddag. En skøn oplevelse forstærket af det gode vejr vindstille og solskin. Forhåbentlig kan jeg få lagt et par af hendes billeder ind i løbet af ugen så Jeg kan vise lidt, der er taget lere strikkerelateret billeder.
Stemningen i byen med alle de oprindelige klædte personer, boderne med mundgodt og husflid gav liv og en fornemmelse for livet for vores formødre. I rigtige mange vinduskarme eller kurve var strikketøjet i gang, især sokker/strømper og bindesjaler var på pindene. vi var blevet så opfyldt med byens ånd at det var helt forkert at komme tilbage til den virkelige verden med bilerne, juleræs og sure ansigter på de travle mennesker i bybilledet. heldigvis købte jegen bog om Den Gamle By og på færge hjem fra Rørvig sad vi og bladrede og hurtigt fik vi ånden tilbage.
Tusinde tak endnu en gang til verdens dejligste medarbejdere for en fantastisk juletur.

torsdag, december 07, 2006

Århus here we come!


Imorgen skal mine medarbejdere og jeg på vores årlige juletur. Iår har vi udbygget den noget så i morgen tidlig kører og sejler vi til Århus, indlogerer os på Hotel Villa Provence ( det er simpelthen et fantastisk sted. Alle måske især qvinder bør prøve dette hygglige og hjertensvarme hotel lige midt i centrum af smilets by. Så skal der shoppes til vi segner. Der er vilde planer for hvilke forretninger heriblandt et par garnbutikker der skal besøges. Efter en omgang skønhedsvask skal turens højdepunkt indtages på restaurent Grappa. Italiensk mad der får englene til at synge i kor. Mon ikke også et par listige steder efterfølgende skal besøges med henblik på at opleve Århus by night. Lørdag formiddag skal vi så til julemarked i Den Gamle By, inden turen går mod Sjælland igen. Vi har alle (3) glædet os megt, havde en lignende tur i foråret og blev forelsket i Århus, så derfor skal vi ikke til København som vi plejer men til Århus.


Hel ugen har vi pjattet mere end vi plejer og idag var stemningen helt speciel. Der er blevet grinet og snakket sammen med vores patienter som alle helt glemte at være nervøse i tandlægestolen.


På strikkefonten er det mest blevet til lidt pjat. En sort filtet taske af noget garn fra skabets mørkeste hjørne, strikket i puddel fra drops (gråt) og sort naturuld fra Brugsen, iinde vaks var den mørkegrå, men nu er den sort. Fælder en del så den er blevet børstet et par gange.
og så et rødt jule-sjal til Julie. mangler lige at hæfte ender. Planen var jo en hjemmesyet kjole/nederdel men i Føtex havde de en meget sød spencer med små hjerter trykt på stoffet, så det bliver den istedet. Billedet med prinsesse iklædt jule-outfit må vente da hun sover.


mandag, december 04, 2006

Mandags-nyt
Efter en weekend med meget lidt strik, så er det vel på tide at tage mig sammen. Har strikket i retstrik med hulmønster en lille trekant til Julies sjal og skal nu til at hækle en flæsekant på, så det bliver mere feminint og så det lidt ligner et af mors.
Er begyndt at blive lidt hooked på at strikke lidt bamse tøj til build-a-bear bamserne her i huset. Julies 2 hedder Laura og Freya, er som dag og nat, en mørk og stående, den anden lys og siddende. men de er bedste veninder ifølge Julie. For nogle uger siden var Hendes Verden fyldt med opskrifter på tøj til disse bamser og der er bla en balletkjole med bolero. Det kunne være sjovt at lave 2 sæt i forskellige farver ,så der kunne få veninde-tøj.
Hvorfor dukker der hele tiden nye projekter op, og hvorfor kan jeg ikke nå at følge med på pindene. Arbejde tager alt for meget af ens fritid. Og denne blog samt dem jeg også læser hver dag tager alligevel også noget tid.
Nu vil jeg slutte og så ind og hækle på den lille røde sjal så der måske kommer et billede i morgen.

lørdag, december 02, 2006


Her er så datterens juledekoration. Hvert år kommerhun hjem med en flot dekoration. Dagplejen fortællerat de ligger tingene frem og viser børnene hvordan, selvfølgelig hjælper de men det er alligevel det enkelte barn der udfører opgaven. Og hvert år er julie meget længe om hendes, sidder og vender og drejer og retter lidtpå granen inden hun er tilfreds. De andre børn er løbet fra bordet og ifuld gang med at lege inden hun er tilfreds og følger efter. Så måske der er et lidt kreativt væsen indeni.
Jeg synes ihvertfald den er meget flot af en 3-årig. Og det er meget pænere end sidste år.

Okay det er jo den stolte moder der skriver.






Et stemningsbillede af min nye Sirius julekugle. den er meget flot og giver en fin julehygge- belysning både morgen og aften. Billedet er dog taget midt på formiddagen og med gråvejr udenfor.

Så må jeg hellere også lige vise garnet der kom igår.

Glæder mig til at strikke af det, men det er kommet bag i rækken af projekter. Den gulegrønne er mere grøn i virkeligheden. De 2 andre farver passer meget godt.

Ihvertfald skal min sunrice trøje først være færdig skulle gerne have den på juleaften. Julies røde sjal skal også bruges juleaften, så det nye garn må vente.

fredag, december 01, 2006

Juletræsfest
Den 1. december har været en længe ventet dag for Julie, så da nissen havde afleveret en gave til hende inden hun vågnede var dagens første guldkorn: uhh hvor dejligt. glad for pakken og i herligt humør fortsat den almindelie morgenrytme indtil hun pludselig udbrød er det den 1. december. ja kunne jeg jo svare. Så blev julelysene i øjene tændt. Det var nemlig dagen hvor der var heldagslegestue med Dagplejen og juletræsfest med forældrene om eftermiddagen. En dag hun har ventet på i snart 2 uger. Dagens 2. guldkorn kom inden jeg skulle på arbejde, mor nissen kom kun med 1 gave!!!. Er det jul eller hvad
vi havde en rigtig hyggelig juletræsfest med fælles pyntning af træet med børnenes egen julepynt, dansende omkring træet, pakke fra julemanden til hvert barn og så fælles hygge med hjemmebagte æbleskiver og kage. Hvordan de 4 fantastiske dagplejemødre når det de gør og alligevel nyder det samtidig med at de passer voresbørn og lærer dem at begå sig det er mig tit en gåde og med fuld respekt for disse kvinder.
Men Julie blev træt og ville gerne hjem og slappe af. Har set julekalendere og spist fredagsslik. sover nu trygt og godt. mæt af indtryk og julestemning.
Min dag har budt på en stor pose garn, nemlig det uldgarn jeg skrev om forleden. det stod ved hoveddøren da jeg kom hjem efter j-festen. farverne er gode og der er garn på plussiden. ifølge forhandleren var det konus med 600g ,den ene vejede 734g, 2.: 692 og den 3. : 632g, så det var rigtig flot. det skal blive til tasker og futter og sikkert også noet andet, men jeg holderfast på min sunrice trøje. ærme er påbegyndt, så det går da fremad.
har dog lovet mig selv at lave en lille sjal til Julie i rødt til hendes juletøj, hun er meget glad for mine sjaler og især mit grønlandske, men det bliver ikke en kopi til hende, det tager for meget tid.
Ps jeg glemte helt at fortælle at Julie har lavet en flot dekoration i dagplejen med kalenderlys I får billedet i morgen.

onsdag, november 29, 2006

Jubii- endnu en dejlig strikke-cafe aften
Der er altså noget helt særligt ved Frøken Fingernems lille hus i baghaven. Den gode stemning, de glade qvinder kommer med hver gang, giver luft til alle sommerfuglene der ellers sidder halvsovende gemt rundt i kroppen. Energien strømmer ud i blodårerene og vi griner, strikker og snakker så der er ren motion for kæbepartierne.
Resultatet på mit Lizard tørklæde blev at der ikke bliver hæklet rundt langs kanten, men det var næsten fifty-fifty
Charlotte som også har strikket på japansk rib og desværre gået i stå næsten færdig, var meget positiv over min udgave med dobbelt garn og synes ikke den bliver for tyk. Andre istemte koret, så nu kan den igen ligge fremme til strikning under aftenens TV. Også ryggen på sunrice trøjen skrider stille og roligt fremad.
En af strikkedamerne havde lavet 2 meget flotte valket tasker og nu må jeg altså også prøve. Altså ikke lige nu, men i løbet af måneden. Har hos garn.dk lige bestilt garn-konusser med 600g i lammeuld og merinould til 138.- Det er bare vildt billigt. Så 3 stk røg lige ind på kontoen.
I den kommende weekend er der et julemarked i Frederiksværk på Ågalleriet som skulle være helt fantastisk med især flittige qvinders kunsthåndværk. Det glæder jeg mig meget til.

Lige lidt praktiske oplysninger om Frøken Fingernem:
Her kan købes garn ved henvendelse enten i aftentimerne eller weekend. Ring for aftale på
tlf: 24802978 eller 44953016.
Hun har lækre uldgarner, såsom lammeuld og pelsuld samt hjemmespundnet og hjemmefarvet uldgarn

tirsdag, november 28, 2006


Lizard-tørklæde

Ja så er det færdigt til brug, det bobler stadig, har efter fotoet dampet det lidt med strygejernet, det har glattet det mere, men stadig er der struktur, og det er meget flot nu.
Farverne er som tidligere skrevet faldet helt anderledes ud end ventet, men jeg tror nu alligevel at det vil blive brugt, skal bare vende mig til det. Underligt at med et fast skift mellem 4 nøgler hele vejen at alle de klare farver er i den ene ende og alle de matte er i den anden ende.
Puha hvor der er mange ender at hæfte på et sådanne tørklæde efter hver stribe, så det er hurtigere at strikke end at hæfte. Jeg har ikke tænkt med at hækle langs kanten umiddelbart, men hvis de i aften til strik synes det vil blive bedre så gør jeg det.
Andres kommentarer modtages også gerne.
Min mand synes det er meget grimt og hippie agtigt. men pyt med det, jeg er sikker på at han alligevel gerne vil følges med mig på gaden.
Lidt, meget lidt strikkenyt.
Det er ikke blevet til meget strik i den seneste uge, dog har jeg strikket mit lizard halstørklæde færdigt, er lige skyllet op og lagt til tørre. I morgen vil jeg kunne tage et foto så det kan fremvises. Farverne er meget anderledes end ventet. og spillet fra den ene ende til den anden meget pudsigt trods at jeg har brugt garnet helt som jeg havde forestillet mig og holdt samtlige farveskift mellem de 4 nøgler. ingen snyd. Lidt skuffet over garnet trods alle andres prisen af det. Måske skulle jeg alligevel have valgt silk garden istedet. håber at lidt vaks og rul vil hjælpe. Ellers kan det sikkert valkes og blive til Julie. Nej det var et spøj.
Nummer 2 sunrice jacket er påbegyndt, ca en trediedel af ryggen er strikket, men mon ikke at strikkecafe i morgen aften kan hjælpe lidt med et par timer. Ihvertfald glæder jeg mig, da jeg ikke var afsted i sidste uge.
Skal i morgen på min fridag påbegynde en jule kjole til Julie. Har rødt velour i en lækker kvalitet så jeg skal bare finde et mønster blandt alle mindre sy-blade. ikke for pussenusset og alligevel lidt pyntet. Føler at julen nu godt kan komme og vi skal da også til juletræsfest i dagplejen på fredag. Så en ny nissehue skal lige produceres, mon ikke jeg skal strikke en og så filte den .Det eller fra kjolestoffet hvis der er overskud.
nu vil jeg finde min seng, resten af familien sover trygt og derfor er det så dejligt lige at være en time eller 2 længere oppe og nyde stilheden i huset.

torsdag, november 23, 2006


Jubii- strikkeprojekt
Jeg har i Hillerød hos butik Strik købt Nore Kureyon til et halstørklæde i lizard-mønstret.
det kan ses på garn og gastronom's blog. Da jeg ikke er godt til links må I selv finde det. Men garneter bare så lækkert. var dog lige ved at vælge deres uld/silke garn fra nore, nemlig Silk Garden, men da jeg er forelsket i Kureyon så må det blive i det garn. Købte et ekstras bundt da jeg var lidt usikker på hvilke farve jeg ellers skulle vælge fra.
Farverne er bare mindst lige så skønne som på billedet. håber at jeg nu kan få sammensat dem i en passende rækkkefølge. Har umiddelbart tænkt mig at dele alle nøgler op i 2 eller 3 bundter og så strikke på skift helt tilfældigt. Det er planan så må vi se om jeg overholder dem, har tendens til at ville bestemme og det er ikke altid at resultatet bliver lige så spændende som ved tilfældighedernes valg.


Derudover har jeg i dag på posthuset hentet mit røde eVilla garn fra bendixgarn så jeg kan starte på min 2. sunrice circle jacket.
Men lige nu kribler det i mine fingre for at starte på halstørklædet, så det prøver jeg nok lige.

onsdag, november 22, 2006


Tiger er fanget.
Nu er min 2. strømpe i Opal Silke færdig. parret er klar til brug, enderne er hæftet og tigerne pakket ned i skuffen. de er utrolige behagelige at have på, silken gør noget ved garnet. Endnu engang tak til Lise for garnet.
Min mor kan godt bruge min sunrice jacket, dog skal jeg lige rette (hive) lidt i ærmene i våd tilstand så de bliver lidt længere og lige lange.
Nyt garn til endnu et forsøg er bestilt og posten har været med en seddel til posthuset idag. Så i morgen er der igen circle jacket på pindene. Da jeg skal til kongres i weekenden og meget af tiden er med på en lytter så skal der indkøbes lydløse pindei morgen så der kan strikkes i mange timer uden at genere andre. Det bliver helt sikkert også nemmere at lytte aktivt når hænderne er beskæftiget.
Når den lille jacket er klar til brug skal jeg nok tageet billede på modellen.

søndag, november 19, 2006

HULK HULK

Min sunrice circle jacket er blevet et misfoster. Efter at have vasket den på normalprogram med 30 grader, kan den måske bruges af min mor der er noget mindre end jeg, ellers så kan Julie bruge den om 1 års tid. Jeg er bare så ked af det, jeg var så glad for den trøje til trods for at den var for stor, og nu er den helt ødelagt. Jeg kommer aldrig til at passe den og jeg har virkelige hevet og hevet i den. Dampet med et varmt strygejern og prøvet at presse den på min krop i våd tilstand. Nu er det opgivet, den er ved at tørre og så håber jeg min mor kan få glæde af den.

Det var lige hvad der manglede på sådan en søndag med hovedpine, menses-smerter og halv trist i humøret over kroppens svulstige proportioner. Lige nu ville jeg gerne finde et mørkt hul og så gå i hi i et par måneder. Heldigvis plejer det ikke at være så mange dage førend mit humør er oppe igen, jeg er ikke så god til at være trist, sur og ked af det.

Jeg bliver nok nødt til at strikke trøjen igen, denne gang vil jeg dog lave rygstykket i samme garn som resten. Bare for forandringens skyld. Men om jeg når det inden jul det vides ikke. Det er ikke lige lysten til det projekt der er der. Trøjen vil jeg gerne have men hvad nu hvis det sker igen.
ØV ØV ØV ØV

lørdag, november 18, 2006

Strikke-krisen er over!
Her til aften er jeg igen kommet på rette kurs med mit strikketøj. Begyndte endnu en gang på japansk rib, men stadig ikke tilfreds, synes det blev for tyndt og derfor er jeg nu igang på blusens ryg strikkende med dobelt garn på p 4½. det giver en lidt tykkere strik og lidt større end strikkeprøven men så bruger jeg størrelse M istedet. Dog har jeg haft pillet de første 15 cm helt op, da spidsen blv alt for spids. det så ikke godt ud, ved at mange andre også har ændret på modellen på dette sted. Nu lavet en mere afrundet og flad bue og er lige begyndt på siderne.
Billeder kommer nok i morgen.
Nu må jeg hellere gå i seng så jeg har være frisk tidligt, da Julie faldt omkuld kl 17.30 og ikke har været til at vække siden. forsøgte til aftensmad tid, men hun ville op i sin seng. har siden været oppe og i klæde hende natble i sengen, uden kontakt. Derfor er vi nu spændte på hvornår det er morgen og morgenmad ønskes, hvis det er efter kl 6.00 vil det blive accepteret.
Det er kun 2. gang hn laver dette nummer og derfor er vi ikke så gode til det.
Godnat
diffus kreativitet

det er så mærkeligt at jeg lige i øjeblikket ikke kan lave noget bestemt eller konstruktivt. Tidligere begyndte jeg på en påfugletørklæde i lilla kid mohair, det har ligget stille i 3 uger. i går begyndte jeg at hækle et petroleumsfarvet sjal i samme garn, da jeg på lørdag skal til store fest hvor man tit er meget festklæde, der er altid nogle der er i smoking ellers så ihvertfald er alle de mørke habitter i brug. Og da jeg har forøget omkredsen af min figur især på det seneste, ( nej der er ikke ugler i mosen) så passer intet af mit festtøj. Lysten til at ligne en uformlig kæmpekvinde står hellere ikke højest. Hvad gør man så? Jeg har ikke mange timer til at finde noget da Julie, mand og hus + arbejde jo også skal passes. Derudover er der aftenmøder 2 aftener i den kommende uge så en kvik tur med barn til Lyngby Storcenter, håbede på at finde noget petroleums farvet evt bare en overdel til en gamle sort taft nederdel. men nej det endte med en lille kjole med matgyldne palietter på. Jamen så kan jeg da sikkert bruge det lilla tørklæde over skulderen tænkte jeg fortrøstningsfuldt.
Vel hjemme og glad, kjolen på ginen frem til strikketøjet. NEJ den lilla farve er helt forkert.
Så nu må jeg se hvad jeg så kan finde på, skal også lige finde nylonstrømper og nye sko. Det bliver fredag eftermiddag efter at have afleveret Julie hos mine forædre og inden jeg skal være i Vejle kl 19.00
Dejligt med lidt stress. så det kreative, det bliver også påvirket. lidt mærkeligt for jeg føler normalt at jeg slapper af med at strikke.
Har i Panduro købt form gummi til at smøre under futterne da Julie glider rundt på vores trægulve. Hun er meget glad for dem så nu hvor de ligger til tørre er det næsten en skandale.

torsdag, november 16, 2006





2 filtede futter der passer. de er perfekte og taget i brug.
Striket i Lima og vasket med et kludetæppe på 40 grader.

En tiger er i byen. Tulstrup-tigeren er tilbage.
Dette var engang vores gamle kats kælenavn da hun var alt andet end en tiger. Men min første strømpe til mig selv er meget tiger-agtig. Så i morgen og resten af weekenden må hellere stå på en mage til den vilde tiger.
Min japansk rib er slet ikke påbegyndt for mine udtagninger i starten er ikke gode. prøvet en anden opslåningsteknik men nej det er ikke pænt. Håber på hjælp fra Karen, en strikke-guru jeg kender. og som jeg besøger i morgen.

Lise, du vil gerne høre lidt om min strikke-cafe. Det er hver tirsdag aften i Frederiksværk, en lille sluttet cirkel af strikkeglade qvinder der mødes hos Frøken Fingernem alias Charlotte der lige har startet et garnudsalg med lækre garner. Hun har lidt men godt, derudover er hun også selvfarvende og spindende, så her er virkelig mulighed for special-garn.

Strømpegarn a la carte
Tina min kollega og jeg har købt strømpemix fra bendixgarn. Kassen med 2 pakker kom idag. vi er godt tilfredse med farnerne, og det er egentlig rart ikke selv af have valgt dem. nogle havde ingen af os selv købt.






Så strømpepindene kommer nok til at blive brugt lidt mere hjemme hos mig. Tina har altid været flink til at strikke strømper.

Faktisk så startede jeg igår på et par til mig af den flotte garn fra Lisestrik.
De bliver næsten tigerstribet.

onsdag, november 15, 2006


En strikke-løs strikke-cafe

Ja det er jo en sandhed med modifikationer. for nok strikkede jeg hel aften, men 10 min før gå-hjem tid pillede jeg det hel op igen. Var startet på ryggen til børne arantrøjen fra HP, men den blev alt for bred. så alt hvad det blev til var hyggelig snak, en ny metode til at slå masker op og sammensyning af futterne inden filtning.
Da jeg kom hjem fra arbejde i går havde posten været med en lille gave fra Lisestrik. En smukt nøgle Opal med silke. Tusind tak til Lise, det bliver helt sikkert til en par strømper til migselv. Endnu har jeg aldrig selv fået et par hjemmestrikket strømper så nu er det vist på tide.

mandag, november 13, 2006


Smukke strømper
Nu er julies strømper som skrevet i går færdige. de er bare blevet så smukke. Farvene er dejlige og meget tøsede. Da jeg viste hende dem i morges kom de straks på fødderne med kommentaren om at nu kunne vi godt tage på skiferie. Hun var ikke meget forat få dem af da det var tid til påklædning.



Jeg er jo igen i gang med at strikke futter. den første er næste klar til filtning og så synes jeg det
lige var lidt sjovt at tage en billede af det par der
blev for små grundet min effektive filteteknik sidst.
De er strikket efter samme størrelse. Så jeg skal
denne gang ikke filtepå 60 grader sammen med
håndklæder.

søndag, november 12, 2006

Japansk rib--uha uha
Er påbegyndt denne flotte trøje, men!!!!!!
efter en strikke/mønster prøve som passede på pinde 3½, så startede jeg på spidsen, men nej det bliver ikke pænt i udtagningerne som er den nederste skrå kant. så nu må jeg vente til strikke-cafe for gode råd fra qvinderne.
Jamen hvad strikkr man så en søndag aften. Selvfølgelig nr 2 strømpe til Julie. færdig og hæftet. Størrelsen passede fint. så i morgen er nye uldne strømper til hendes fødder.
Men det tog jo ikke hele aften, så jeg er pågyndt en futte som skal filtes. har forsøgt en gang, men de filtede for meget.
Det er noget underligt noget at strikke alt for stort og så filte til en måske godt resultat. det kan mn hjerne ikke helt lide. men den må nok vende sig til det.

Lidt søndag morgen strik.

manden sover og datteren er hos mine forældre. ja nu havde jeg muligheden for at sove længe og selvfølgelig så kan jeg ikke.
har strikket den første strømper færdig og taget et nyt billede af mit lørdagssnold. nu er det ihvertfald bedre med farverne. det første bundt garn til japansk rib er vundet op og nu skal jeg lige lave lidt UFO'er færdige så jeg med god samvittighed har tage hul på nye projekter.


Jeg glæder mig til at prøve strømpen på Julie da det er lidt svært med størrelsen. Hun vil ikke prøve nårder er strikkepinde i. Er der nogen der har en god ide til hvordan man ellers gør. jeg har prøvet udfra en almindelig strømpe og så lidt større da de hjemmestrikkede måske er lidt mindre fleksible

lørdag, november 11, 2006



Lørdags snold!

Når jeg snolder så er det jo ikke slik det drejer sig om. Næææææ
garn selvfølgelig og da gerne ikke ikke bestemte projekter men bare fordi jeg ikke kunne lave være på grund af farven eller følelsen
Således enten lidt brun angora i kurven og disse to nøgler uld med 20 % akryl med at komme hjem. I forretningen havde de hæklet en sød hue og så måtte jeg stoppe op og handle.

Farverne kommer ikke helt til sin ret. Al for meget blitz.

Er også faldet over den sødeste Aran-trøje med Julie. her mangler så garnet men mon ikke mor finder lidt.


Ja, så er den færdigmonteret

min Sunrice Circle jacket strikket i eVilla skiftende rødefarver og med inderkanten samt ryg i dobbelt alpaka er færdig. Og dog, der mangler nogle knapper. jeg har en meget kreativ veninde som er god til at hækle små blomster har lidt tænkt om blomsterknapper i alpaka ville være en god ide. Ellers må jeg finde nogle mørke benknapper.
Men!!!!!!!!
Den er for stor, så efter montering blev den smidt i vaksemaskine på uldprogram og 30 grader. Så krydsede jeg ellers fingerne. Ud kom en flot trøje som stadig var for stor. efter at have tørret liggende til næsten tør er den nu i tørretumbleren med varm luft i 15 min. Så mon ikke det vil hjælpe lidt. Normalt når jeg har valket er det blevet
meget valket så det er jo ikke helt meningen. Men selv efter maskinvask og tørretumbling har den ikke ændret sig. Mærkeligt. Tør jeg mon give den 40 grader?
Det mærkelige farve skift på det ene forstykke er ikke min fejl,
jeg har ikke skiftet garn der, men selve garnet ændrede sig pludsselig. overvejede om jeg skulle pille op og finde et andet stykke garn, men nej det skal være som det er for garnet giver jo netop et spil som jeg ikke kontrollerer.

Lidt stolt er jeg dog, tænk at jeg monterede trøje med det samme. den har ikke ligget en eneste dag. Så jeg håberat for løst problemet med størrelsen så jeg rigtig kan få brugt den.

fredag, november 10, 2006

Fredag -Disney dag
Som i så mange andre familier med børn er fredag et af ugens højdepunkter i Julies liv. Så skal der ses Disney sjov og nu har hun også proklameret allerede ved aftensmaden igår at det så også er slik-tid. Vi har hidtil praktiseret en lille slikskål en gang imellem hyppigst i sommerhuset, men plidselig er det nu Disney og slik om fredagen. Så hjem fra dagpleje, hen til Netto for aftensmad og fredagsslik. Jo det bliver en aften af de ekstra gode ihvertfald ifølge Julie. Hun mente dog at hun godt kunne få fredagsslik før Disney og at vi heller ikke behøvede at købe aftensmad. Sikken anderledes verden ville være hvis hun bestemte livets gang.

Igår aftes fik jeg strikket færdig på min sunrice circle jacket, som jeg glæder mig til at montere , ja, I læste rigtigt. Men måske kan jeg engang ende med at kunne lide det.
Surfede lidt rundt i blogland i dag, og fandt en hel knit-a-long på sunrice trøje, mindst 75 personer var tilknyttet, og selvfølgelig var den nu lukket for flere. Hvorfor har jeg ikke lige tænkt den tanke lidt før. Sjovt at se hvor forskellige de enkelte trøjer bliver alt efter garn og strikker.
Jeg håber at kunne vise billeder af den i slutningen af weekenden eller senest tirsdag da jeg meget håber på at kunne iklæde mig den til strikke-cafe hos Frøken Fingernem.
Mit "krav" til min selv om ikke at opbegynde på japansk rib holder stadigvæk. Garnet er endnu ikke vundet op. Det til trods for at Julie lige har vundet garn op. Men det garn fik hun ikke lov til. Det ville nok friste moderen over evne.

Til alle der holder Mortens aften så hyg jer. Vi holder den ikke lige nu, da manden har forretning og mine forældre skulle noget andet. Nemlig i biografen med nogle venner for at se Prag. Dejligt at det nu efter at de er gået på pension begge 2 er dem, der kan fortælle om de nyeste film. Biograf ved jeg næsten ikke hvad er og er der mon kommet farvefilm. det er længe siden, næsten 8 mdr. For den sidste film var Geisha og jeg fik billetterne i fødselsdagsgave.
En utrolig dejlig film og da jeg allerede år forinden havde læst bogen som er helt utrolig god så var det en dejlig aften med bare min svigerinde og mig selv sagde hunden.

torsdag, november 09, 2006

Torsdag er fridag
ja denne uge er lidt omvendt. tirsdag var arbejdsdag og torsdag er fridag det plejer at være omvendt. Mærkeligt at når jeg vender ugen om så kan jeg slet ikke finde ud af dagene, så i dag føles som tirsdag. Men nej der er ikke strikke-cafe i aften. Men torsdag byder alligevel på lidt ekstra strikketid, da Julie går til gymnastik ( hun er en torsdags-bandit) Her må forældrene ikke være tilstede i salen, så vi sidder i omklædningsrummet og hvad laver man ellers end at strikke. I går kom en af Julies perler:
Hendes faste dagplejemor er nu tilbage efter 5 mdr sygdom, så Julie fortæller om hendes gymnastik " Min mor sidder bare og strikker, de voksne er så kedelige!" Sådan, så er vi sat på plads.
På strikkefonten er Julies nye strømper af Charlottes hjemmefarvet uldgarn påbegyndt. Flotte farver og lækkert blødt uldgarn.




Sunrice circle jacket er midtvejs på ryg-stykket og da begge ærme/forstykker er færdige så begynder det snart at ligne en trøje. Den er tiltænkt især december for der er en trøje er forskeliige røde farver jo perfekt. Jeg har valgt at strikke ryggen i dobbelt alpaka for at få et mere rolig resultat.


Næste projekt er japansk rib af MI i armygrønt højlandsgarn. At læse opskriften er lidt af en opgave, men mon ikke det lykkes efter hånden som jeg kommer igennem. Jeg har lovet mig selv at jeg ikke begynder på den førend den røde trøje er forbi.

En bluse jeg glæder mig til at prøve kræfter med, mon ikke selv en lidt buttet pige kan bruge den selvom dem jeg har set på nettet alle er meget slanke. Jeg tror dog at den vil klæde mig, da de lodrette striber vil virke slankende.
Vi får se.