torsdag, november 09, 2006

Torsdag er fridag
ja denne uge er lidt omvendt. tirsdag var arbejdsdag og torsdag er fridag det plejer at være omvendt. Mærkeligt at når jeg vender ugen om så kan jeg slet ikke finde ud af dagene, så i dag føles som tirsdag. Men nej der er ikke strikke-cafe i aften. Men torsdag byder alligevel på lidt ekstra strikketid, da Julie går til gymnastik ( hun er en torsdags-bandit) Her må forældrene ikke være tilstede i salen, så vi sidder i omklædningsrummet og hvad laver man ellers end at strikke. I går kom en af Julies perler:
Hendes faste dagplejemor er nu tilbage efter 5 mdr sygdom, så Julie fortæller om hendes gymnastik " Min mor sidder bare og strikker, de voksne er så kedelige!" Sådan, så er vi sat på plads.
På strikkefonten er Julies nye strømper af Charlottes hjemmefarvet uldgarn påbegyndt. Flotte farver og lækkert blødt uldgarn.




Sunrice circle jacket er midtvejs på ryg-stykket og da begge ærme/forstykker er færdige så begynder det snart at ligne en trøje. Den er tiltænkt især december for der er en trøje er forskeliige røde farver jo perfekt. Jeg har valgt at strikke ryggen i dobbelt alpaka for at få et mere rolig resultat.


Næste projekt er japansk rib af MI i armygrønt højlandsgarn. At læse opskriften er lidt af en opgave, men mon ikke det lykkes efter hånden som jeg kommer igennem. Jeg har lovet mig selv at jeg ikke begynder på den førend den røde trøje er forbi.

En bluse jeg glæder mig til at prøve kræfter med, mon ikke selv en lidt buttet pige kan bruge den selvom dem jeg har set på nettet alle er meget slanke. Jeg tror dog at den vil klæde mig, da de lodrette striber vil virke slankende.
Vi får se.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Dorthe
Tak for sidst og tusind tak for den fine omtale. Hvor ser det strømpegarn indbydende ud i de farver, det er lige før jeg fortryder at jeg har solgt det, men jeg kan jo ikke nå det hele og det er da muligt at jeg farver noget mere vre i den farveskala. Jeg glæder mig nu også til at se Tina´s i det strømpegarn hun købte sidst. Fed farve til Japansk Rib - hviske - hviske jeg har altså næsten strikket den model men er gået i stå ved sammenstrikningen af ærmerne, det kan være jeg kigger med over skuldrene når du når så langt. Vi ses på tirsdag.
KH Charlotte