søndag, november 19, 2006

HULK HULK

Min sunrice circle jacket er blevet et misfoster. Efter at have vasket den på normalprogram med 30 grader, kan den måske bruges af min mor der er noget mindre end jeg, ellers så kan Julie bruge den om 1 års tid. Jeg er bare så ked af det, jeg var så glad for den trøje til trods for at den var for stor, og nu er den helt ødelagt. Jeg kommer aldrig til at passe den og jeg har virkelige hevet og hevet i den. Dampet med et varmt strygejern og prøvet at presse den på min krop i våd tilstand. Nu er det opgivet, den er ved at tørre og så håber jeg min mor kan få glæde af den.

Det var lige hvad der manglede på sådan en søndag med hovedpine, menses-smerter og halv trist i humøret over kroppens svulstige proportioner. Lige nu ville jeg gerne finde et mørkt hul og så gå i hi i et par måneder. Heldigvis plejer det ikke at være så mange dage førend mit humør er oppe igen, jeg er ikke så god til at være trist, sur og ked af det.

Jeg bliver nok nødt til at strikke trøjen igen, denne gang vil jeg dog lave rygstykket i samme garn som resten. Bare for forandringens skyld. Men om jeg når det inden jul det vides ikke. Det er ikke lige lysten til det projekt der er der. Trøjen vil jeg gerne have men hvad nu hvis det sker igen.
ØV ØV ØV ØV

6 kommentarer:

nielsenstrik sagde ...

Øv hvor er det ærgerligt. Der ligger jo et stort stykke arbejde i sådan en trøje. Kan godt forstå du er ked af det.
Kh Jane

Susanne sagde ...

Åhh - der er ikke noget så surt som det !! Op på hesten igen og nu er du jo lidt klogere. Mvh Susanne, som er næsten færdig med en cardigan jeg strikker på for 3. gang.

The Silent Knitter sagde ...

Åh nej ... hvor ærgerligt !!! Jeg kan godt forstå, du vil strikke den igen - jeg har selv strikket den med stor fornøjelse. Angående Japansk Rib ... den er meget spids, men det kan du sagtens ændre ved at slå flere masker op i starten. Jeg synes også den var for slasket i Tvinni (og jeg kan aldrig få strikkefastheden til at passe i Isagers opskrifter !!!), så jeg har strikket i New Clola (lammeuld + silke)
På den igen og øj øj med næste Sunrise siger Hanne V

The Silent Knitter sagde ...

Der sku sæføli stå PØJ PØJ
Kh Hanne V

Dorthe sagde ...

Tak for jeres søde kommentarer. humøret er på vej op. så mon ikke der snart kommer frisk garn på pindene igen.

Line sagde ...

Nej altså øv Dorthe, hvor jeg er ked af det på dine vegne, men håber at den vil finde et andet hjem hvor den kan bringe glæde.

Knus

Line