torsdag, juli 31, 2008

Skøn aften på åsen

Lige ved vores sommerhus er der en ås fra istiden. Tit går vi derop og nyder udsigten, eller flyver med drage som tidligere på dagen. Her til aften var det bare så lækkert. Julie ville gerne tegne udsigten inde vi gik hjemmefra, medbragte papir og tudser og så endte det med at Dan sad og tegnede og Julie og jeg ledte efter blomster

lidt feriestemming


Julie mangler legekammerater, så idag prøvede vi at finde en legeplads, og endte ved havnen i Nykøbing, desværre ikke andre at lege med, men alligevel dejligt.




Og så her til aften fandt hun 2 at lege med, men desværre skal de allerede hjemme i morgen aften. Men de bor på vores vej så vi kommer til at møde dem i nogel weekender indimellem. Hun er helt høj og kunne slet ikke falde isøvn her til aften.

Bluse til Julie-projekt


Jeg var forbi butik DorteB i dag efter en hæklenål og kom hjem med en hæfte fra Sandnes nr 0804, hvori jeg er nød til at lave denne model. Dorte havde den i forretningen i farven som bladet, er supergod. Jeg har valgt en rigtig klar rød og købt små perlemorshjerter til knapper.

onsdag, juli 30, 2008

Shetland Triangle version 3


Så er sjalet færdig, dog ikke blokket. Der er strikket 15 rapporter inden slutborten, så jeg ved at det bliver en god størrelse når det er blokket. Nu skal jeg bare finde en metode til at blokke i sommerhuset uden nåle og andet normalt tilbehør. Overvejer noget med klemmer i spidserne men det vil tiden vise.

Strikket i merino silk fra Hjertegarn. chokoladebrun og med næste 4 ngls forbrug.

Endelig online

Jeg er jo taget i sommerhuset med familien og vi hygger os vældigt meget. vejret er jo kanon, som i Grækenland de seneste dage og aftener, idag lidt mere vindigt og diset men dejligt.

MEN jeg havde glemt strømforsyningen til min laptop, så jeg har ikke kunnet kommet på nettet førend nu hvor manden min tog hjem og hentede den. Så nu sidder jeg og nyder at komme forbi alle min blog-veninder og læse om hvad der sker. Og hold da op hvor der sker meget. Jeg bliver helt forpustet.

Jeg er næsten færdig med elefanten Elijah, har dog lige pillet ørerne af igen, da jeg synes de sad forkert sted. Julie kan næsten ikke vente til den er færdig.

Min mors sjal har ligget stille i et par dage, da jeg var løbet tør for garn, men nu er det også kommet til huset, så jeg kan blive færdig. Min mor ville gerne have det større end jeg havde beregnet så derfor måtte et ekstra nøgle til. det var der heldigvis derhjemme på lageret.

Super Karla vokser også stødt. Jeg mangler 3 firkanter og 2 trekanter og så selve kanten rundt.

Ingen billeder idag, da jg ikke lige har nogle der er værd at vise.

min venstre underarm er forstuvet efter at Julie styrtede imens vi øvede i at cykle uden støttehjul og jeg faldt ned over hende. Så jeg måtte jo tage fra med hånd og det var mere end godt for den. Heldigvis skete der ikke noget med Julie, og først troede jeg bare at det var et slag, men hele natten har den smertede, så nu er den bundet ind og jeg hviler den mest muligt.

fredag, juli 25, 2008

Sommerferie!!!!!

Ja, så er det blevet vores tur til at have ferie de næste 2 uger. Og med det vejr som nu er kommet til DK, så klager vi ihvertfald ikke over at skulle være i sommerhuset, tæt ved vandet og en super badestrand.



Nu skal der lige lave lidt praktiske foreberedelser, slå græs, betale regninger, finde strikkeprojekter og ferielitteratur, pakke bil og så i morgen tidlig vil vi nyde morgensolen over Roskilde Fjord mens vi kører afsted.



Jeg var forbi Uldgalleriet for at se om de stadig havde samme indfarvning i Kauni til SuperKarla og det var der. så nu er der igen garn.

De havde også fået Noro strømpegarn, så et nøgle kom med hjem det skal omsættes til det hæklede tørklæde fra Hendes Verden i en smallere udgave.



Elijah er nu blevet med krop. Da Julie så den i morges, synes hun den ligner en kegle man kan bowle efter. Ja det er da helt rigtigt.



Min mors sjal vokser også stødt, så det kan snart afleveres. Jeg har strikket 10 rapporter og derfor er derfor er der kun 3-4 igen.

torsdag, juli 24, 2008

karla og elijah



Jeg er blevet færdig med den ene side af SuperKarla, desværre er jeg løbet tør for garn, så jeg skal på jagt efter et bundt kauni mere, mon de stadig har i Uldgalleriet hvor jeg købte. Jeg har forlænge siden købt ensfarvet til kanten rundt, men der var ikke nok alligevel.


I går morges sad Julie og kiggede med på Ravelry, og faldt over alle de mange forskellige dyr og væsener som folk strikker og hækler. Vi endte med en Elijah, så jeg er i fuld gang.

tirsdag, juli 22, 2008

Ravelympics - Team Denmark


Jeg har også meldt mig til ravelympics 2008. Der skal på 17 dage strikkes Promenade af Hanne Falkenberg. Pyha sidste år brugte jeg 1½ måned. Så der skal fart på pindene, men jeg tror på jeg har en chance for at komme i mål så jeg tør godt. Og jeg har kun ferie i den ene uge.

Garnet har været klar i 1 måends tid, det st¨år og stråler til mig med sine glade farver og jeg glæder mig.

UFO-time


Da Laila var her, faldt vi over SuperKarlas vinterponcho, jeg var i tvivl om det mon ville blive brugbar og Laila mente at jeg skulle beslutte mig eller pille op. Hmmmm


Så jeg hængte den på ginen med ryggen udad, da denne var færdig og så kiggede jeg på den i nogle dage. Jeg må lave den færdig, så nu er den kommet frem i lyset og jeg har fået lavet et par felter mere. Men det går ikke helt som TVstrik, nogel felter er ok foran tv'et men ikke alle. Så jeg tror jeg vil finde endnu en UFO frem og så få dem lavet færdige. Jeg ved at den kommer til at bo over skulderene i de kolde vinteraftener.


Så kan jeg med god samvittighed påbegynde nogle nye projekter snart.


Der er fundet knapper til FLS, store blomster så jeg skal lige sy dem på inden strikkecafeen i aften.

mandag, juli 21, 2008

stille mandag morgen

Lige nu sover resten af huset, det er mandag og vi skal bare igennem de kommende 5 hverdage og så er det ferie. Det bliver dejligt. Vejrudsigten melder at det gode vejr er på vej, så det passer os meget fint.
Lige nu er der sol og blå himmel, men ude i kanten af horisonten kan jeg så grimme grå skyer, så der kommer vel også byger i dag.
Raspen på marken ude for mit vindue er mørkegul og tror jeg klar til at blive høstet. Hvor når mon de går igang. Det er en fritidslandmand der har det stykke jord, så han skal gøre det om aftenen og natten. Mon han når det inden vi holder ferie. det plejer at være lidt hyggeligt at følge med i høsten så på helt tæt hold.

Nu vil jeg gå at vække familien, så alle kan komme afsted i god ro og orden. Julie skal jo i børnehave og alle børnene har haft ferie i den foregående uge, så der bliver nok meget uro derhenne i dag, de skal finde dem selv og hinanden igen. Heldigvis har hun set nogle af dem både lørdag til fødselsdag og igår var hendes veninde her i 5 timer, så trods at de ikke mente de var færdige med at lege, så må de jo bare fortsætte idag.

February Lady Sweater



Nu er denne trøje færdig, skyllet op og tørret, næste trin er lige de rigtige knapper. Jeg har nogle som jeg tror det bliver men de er lidt for mørke, så jeg skal nok på knappejagt i morgen.
Den vejer 470g, strikket i merino fra Langs Yarn, er lækker blød. Inden jeg vaskede den havde jeg lavet 3/4 ærme med manchet, men nu er det et helt ærme, hulmønstret åbner sig en del og derved er længden både på ærme og trøje blevet lidt længere end planlagt, men det ser fint ud. Måske vil jeg ændre på ærme, skal lige prøve den med en top eller skjorte under.


Manchetten på ærme har jeg lavet ved at på første vrang pind at strikke 1 vr 2 vr sm, hele vejen rundt, det gav en passende vidde.

lørdag, juli 19, 2008

Forhekset!

Jeg har siden jeg så et tidligere omtalt sjal i Græse forleden været helt rundt på gulvet over det, og især over garnet. Søgt nettet for oplysninger og priser, forhandlere osv. Mindst læst opskriften 10 gange. Så jeg må være forhekset!



Idag tog jeg så endelig afsted for at opleve strikketøsen i Slangerup. Har længe haft lyst men begrænset mig. Men da de forhandler det garn, så var jeg nødt til det. og jeg har købt!!!!









Sort Invernal fra Aslantrends. 5 bundter a 100g. 50% kanin angora, 25% merino, 25% polyamid. Det er så lækkert.



Butikken er helt klart et besøg værd, hold da op hvor der er mange lækre garn, en super sød betjening og masser af inspiration.

Så et par strømpepinde fra knitpicks Harmony, lidt knapper og et hæfte med filtede ting måtte også med hjem.



Det er ihvertfald ikke sidste gang jeg skal til Slangerup.

She is back


Nu er alt rigtig godt, jeg fik hentet Julie hos mine forældre igår, og hun har haft det super dejligt, nydt hvert minut.


Der er blevet fortalt og fortalt om alle hendes oplevelser, især deres tur til Holmegårds glasværk fylder meget. Mine forældre synes det er alt for meget buiness på Holmegård men Julie har nydt det, så alligevel er det det hele værd.


Vi har krammet og leget og nusset og puttet, hørt historier, tegnet på ryggen på skift osv.


Og jeg kunne igen komme til at give hende et godnatkys, som jeg altid gør når jeg går i seng selvom hun sover. Det er har jeg virkelig savnet.


Lige nu er hun til børnefødselsdag, men kun et par timer endnu, så er vi sammen igen. Og weekenden står på det vi får lyst til.
Hold da op, hvor hun er vokset på 1 uge, da jeg fortalte Dan det pr telefon i går troede han ikke på det, men da han så hende selv måtte han give mig ret.


Bare 1 uge til ferie og vi glæder os alle sammen til at skulle holde ferie.

torsdag, juli 17, 2008

Jeg savner Julie!

Vores dejlige pige er på ferie hos Bedste og Morfar, grundet alle institutioner i Hillerød er lukket. Jeg ved hun har det godt og er glad, men jeg savner mit morgen kram, mit eftermiddags puttekram, og alle de andre kys og kram jeg får i løbet af en dag. Heldigvis skal jeg hente hende imorgen eftermiddag, så tiden kan ikke gå hurtig nok.


Jeg troede at jeg i denne uge så ville nå alverdens ting, men nej intet af alt det planlagte er nået, men det flytter sig jo ikke, så det ventede på mig.


Åh Julie om 1 uge har vi ferie og sommerhuset skal fyldes med sol, grin, leg og afslapning. Mums det bliver dejligt.

onsdag, juli 16, 2008

lidt af hvert

Siden sidste indlæg har jeg været ramt af sygdom i middel grad, 1 dag total sengeliggende og de sidste 2 dage med led smerter. Jeg har udbrud af gigtfeber igen igen og hver gang tænker jeg meget på de stakkels mennesker der lider af gigt dagligt. Py jeg ved mine smerter forsvinder om nogle dage og så er jeg klar igen, men hold da op hvor det er noget ØV.



Igår havde jeg besøg af Laila igen igen og hendes veninde fra Silkeborg Ida. Mange tak for en dejlig dag i slowmotion ( det er mit tempo) resten af dagen gik alt for hurtigt.

Jeg fik denne flotte sjalsnål af Ida, den er jeg meget glad for. Tusinde tak



Vi strikkede, grinte, talte om Fanø strikkefestival 2009, spiste kage og sund salat. Var et smut forbi Græse Mølle, Ida kendte den kun af omtale, men tro eller lad vær. Ingen af os 3 købte. garn. Et opskriftshæfte med et smukt sjal.



Min februar trøje vokser fint og jeg tror den bliver rigtig god. Er blot lidt i tvivl om hvor lang den skal være.



søndag, juli 13, 2008

jeg kom i mål


Mange tak for jeres søde og varmene kommentarer.
Jeg gik simpelthen op og sov 1 time mere i går morges, bagefter så nåede jeg en hel masse inden Laila og familien kom. Det var rigtig hyggeligt med deres besøg og selvom Phillippe havde ømt hår her til morgen så tror jeg at han tør komme igen, bare jeg ikke serverer grønlandsk kaffe mere. For dem som ikke ved hvad det er , så er det 8 cl spritus, (rom, cognac, whisky og grand marnier) 1 tsk brun farin og så kaffe. Der er ikke plads til meget kaffe i en normal kop. Det smager meget dejligt, men er stærkt.

lørdag, juli 12, 2008

hvad sker der lige?

der sker nok ikke rigtig noget overhovedet. Jeg er drænet for energi og kan sove på de mest mærkelige tidspunkter. Det passer dårligt, jeg burde ordne en milliard ting, der kommer gæster i løbet af dagen og jeg glæder mig til de kommer , men jeg kan næsten ikke klare tanken om alt det jeg lige skal inden. De sidste dage har jeg kæmpet mig igennem på arbejdet, især torsdag kunne jeg næsten ikke holde mig oprejst helt bogstaveligt, det føltes som benene var af gele. Jeg skal vist have noget super sundt: frugt, grøntsager og ikke chokolade og hvidt brød. Det er bare det der nemmeste kommer ind i munden.

Jeg gider ikke strikke om aftenen, prøver alligevel, begyndte på en sommertop i aftes, men trods strikke fastheden passede kunne jeg efter en stykke tid se at jeg burde pille op for ellers skal jeg tage 25 kg på for at fylde den ud. Og det vil jeg ikke!!

Nu vil jeg ikke være sortseer mere , men hive mig selv i nakkehårene om en kop kaffes tid og så må jeg bare finde de positive briller frem, det plejer at hjælpe.

Undskyld at du skulle læse alt dette brok, men det hjalp at få det på ord.
Rigtig god weekend.

torsdag, juli 10, 2008

smukkeste sjal

Det er så smukt, så let og utroligt dejligt.




strikket i champagne, merino og silke, 3,5 ngl i sart lyserød.

onsdag, juli 09, 2008

fiks og færdig

så er shetland triangle ver 2 færdig, er vasket og ligger udspændt til tørring. størrelse bliver fin ca 200 i bredde og 92 cm i højden. det ligner et sjal der har en størrelse, jeg kan lige at bruge. Faktisk er ver 3 allerede påbegyndt nemlig en brun udgave til min mor i Merino silk fra Hjertegarn. Det strikkes på pind 5 istedet for 4,5 da garnet er lidt tykkere. Og så bliver det også det sidste i denne omgang for godtnok er det et nemt og hyggeligt mønster men 3 stk i træk er i overkanten. Garnets forskellighed afhjælper trivialiteten.



Jeg lovede billeder af mine garngaver fra Laila. Begge portioner er Georgia fra Lang Yarns. En bomuld med 4 % poly-etellerandet. 600 g og 650 g, så der burde være til mere end en sommertop. Strikkefasthed 20 m på 10 cm, så jeg arbejder på hvad der skal komme ud af det. Farven er lysgrå og det andet er kit-farvet.

tak for besøget


Tak Laila for en hyggelig dag, det ved jeg vi gør om igen. Trods at Julie var meget pirrelig og slet ikke kunne finde ro på sig selv, fik vi strikket, grinet og hygget os. Som prikken over i'et havde jeg Laila med til strikkecafe om aftenen så nu ved hun hvad jeg normalt bruger mine tirsdag-aftener på.


Jeg er blevet begavet med garn i lange baner. så meget er jeg er helt flov. Det er bare alt for meget og jeg skal nok få det omsat til nogle lækkerier, tænkeren arbejder allerede.

tirsdag, juli 08, 2008

lyn og torden

jeg har ikke sovet så meget i nat og det var egentlig ikke spændingen der holdt mig vågen, men et voldsomt regnvejr med masser af torden og lyn lige oppe over. Det gjorde også at her til morgen måtte vi tilslutte strømmen da hfi -relæet var slået fra, desværre er min nye laptop (1 måned gammel) stået af. den var ikke tændt men strømkablet sad i og det er åbenbart nok. Også routeren er færdig. så er det godt at have mobilt net via 3. Heldigvis har huset mere end 1 laptop, så vi er ikke afskåret fra omverdenen men alligevel smadder ærgerlig.

mandag, juli 07, 2008

mon jeg kan sove inat?

Jeg venter spændt på besøg i morgen og jeg glæder mig som et lille barn til juleaften.
Laila kommer og besøger mig og jeg bobler af spænding indvending. Sad midt i en behandling i dag og filosoferede over hvornår og hvordan vi egentlig fandt hinanden. Det er lidt mere end 1 år siden og skyldtes Karen Noes SuperKarla sjal, jeg var begyndt på det og Laila havde strikket det, sådan fandt jeg hendes blog og på en eller anden fjollet måde fandt vi hinanden.

Jeg er så super glad for at have lært hende at kende. Hun er bare det bedste venskab man kan ønske sig.

lidt strikke update



jeg er i fuld gang med mit lyserøde sjal , faktisk er det allerede kommet længere end opskriften, men det ser så lille ud. Jeg ved at det kan blokkes en del men alligevel, så jeg har besluttet at det skal være 15 rapporten inden afslutningsrapporten. Garn har jeg ihvertfald nok af da jeg foreløbig kun er på andet nøgle og ialt har 5 stk.


Hos Kinora i Frederiksværk købte jeg i fredags merino silk fra Hjertegarn med 30% rabat. Så det er nu til min mors sjal i det brune og så de sidste 4 ngl i grå til et eller andet.


Julie er blevet syg med feber og mavesmerter, så hun bliver hjemme i dag med hendes far og så har jeg fridag i morgen, hvor Laila kommer på besøg og jeg glæder mig. Vi har lige chattet sammen og de er ved at pakke bilen. Det bliver så skønt at kunne give hende en rigtig krammer og ikke bare gennem nettet. Vi skal grine snakke og strikke og det bliver fantastisk dejligt. Så denne dag kan kun gå for hurtigt.


Hvis jeg hade haft kameraet i hånden i går aftes da det var puttetid så havde jeg kunne vise hvor meget far og datter har samme kropssprog. Når Julie er syg plejer hun at sove på en madras ved siden at vores seng. Og mens de pustede sig selv op stod de 2 og kigger på med hænderne på ryggen og fingerne strittende på fuldstændig ens måde. Lige nu ligger de og sover og også her ligger de ens. meget dejligt og hjertevarmende for mig at se på.

søndag, juli 06, 2008

tak for en dejlig oplevelse



I går eftermiddag var vi inviteret til en venindes 50 års fødselsdag. Vi mødte i Garnisonskirke på sct Anna Plads. Her synger hendes mand til daglig og derfor kunne de benytte menighedshuset. Et hyggeligt og dejlig sted midt i Kbh og alligevel helt afskærmet fra alt. Efter lidt snak og koldt væske var på på en guidet tur rundt i Frederikstaden. længden af turen i meter var meget kort, fra kirken over plads til Amaliegade og Amalienborg, videre ad Amaliegade til Kvæsthuset gennem det gamle hospital til kunstindustrimuseet, tilbage af bredgade forbi Marmorkirken og tilbage til Garnisonskirken. Jeg tror det er 2-3 km i alt, men det tog 2 timer. For guiden var meget vidende og fortællende. Kun selve Garnisonskirken var vi inde i ellers forgik alt udenfor i den skønneste solskinsdag denne sommer har budt på. Dejligt at opleve Kbh på denne intense måde, som jo ikke er så tit det sker, trods jeg faktisk jævnligt kommer og altid har gjort i netop det område. Jeg havde ikke medbragt kamera for en gangs skyld, men inde bag mine øjne er der fyldt med smukke billeder.
Resten af aftenen var bestemt også meget skøn, dejlig mad, god stemning, lun aften, så kaffen blev indtaget udenfor kl 23.00 i 25 graders varme. Helt enestående.
På vej hjem kørte vi forbi Rosenborg, hvor Leonard Cohen gav koncert, mums det lød godt, bare det havde været mig der var der.

torsdag, juli 03, 2008

Færdig!!!



Liselotte er færdig, hun ligger til tørre lige nu og måske kan hun flashes i morgen. Dog er knapperne ikke fundet (har dog heller ikke ledt)Den der ligger på er nogen der vr i mit beskedne knappelaer, jeg ved ikke rigtig. Py hvor de hæklede forkanter drillede, det er bestemt ikke min stærke side, jeg er ikke godtil at fornemme hvor mange masker jeg skal hækle men efter et par forsøg vedtog jeg at de var gode.
Størrelse er fin, ærmerne lidt smalle men ikke noget problem jeg blev bare selv overrasket da jeg prøvede dem. Strikket i str L, i uld og hør fra Klippan Yllefabrik. I en smuk blommefarve. Vægt: 450 g tuna uld og 110 g lingarn. Og hvad så? ja egentlig skulle jeg jo lave et sjal til min mor, men jeg er ikke helt blevet klog på farven, så derfor startede jeg sent på aftenen lige på et shetland triangle ver 2 i sart lyserød til mig selv. Det bliver strikket i champagne, som er merino og silke.

den oversavede dame



For et godt stykke tid siden lavede jeg denne top, men der blev aldrig et billede med en levende indeni. Idag er vejret jo perfekt til toppen, så jeg har iklædt mig den og det er første dag den skal bruges.




Liselotte skrider sikkert fremad jeg er på vej i bærestykket og mangler ca 5 cm i at nå aflukning. Så jeger begyndt at overveje hvilken slags knapper, jeg er tit knapperne der giver et sidste og betemmer hvordan en trøjes udseende egentlig ender. jeg er frygtelig til at vælge knapper. farven på billedet er helt forkert, den er mørk blomme farvet.

tirsdag, juli 01, 2008

strikkecafe på tur








sommer-strikkeaften i en skøn have med super dejlig mad og perfekt selskab. Nyd billeder så skal jeg lade billederne stå uden yderligere kommentarer.




Stort tak til Tina der lagde hus, mand og have til.

tørreplads til strik


Jeg har tit problemer med at finde ligge-tørreplads til strik når jeg har vasket. Men idag fik jeg en lys ide, om andre kan bruge den ved jeg ikke, men nu er den givet videre.


Vores solsenge er med texline og derfor meget velegnet til at bruge til tørring. Der kommer luft op under, "stoffet" er stramt spændt ud, de er nemme at flytte når skyggen flytter sig og så er der plads til flere bluser af gangen. Så det virker meget fint her i haven.