Vi er i denne weekend taget i sommerhuset, Julie og jeg fredag og Dan kom så i aftes efter arbejde. Det er vores sidste fælles weekend inden juleaften, for næste uge rejser jeg til New York og derefter begynder Dan med at arbejde alle 7 dage i ugen, hurra for at være butiksejer og alene. Det er en sej tid, men det er hvad der kræves. Så Julie og jeg står for at skabe julestemming i december. Da jeg er væk de første december dage, er pakkekalenderen færdig og de første julegaver ligeså. Der er gjort klar til adventskrans og kalenderlys, men gran bliver først på sat på tirsdag, det skal jo holde i mange dage.
Jeg har strikket en hue her i weekenden, men ved ikke lige om jeg kan lide den. Sådan er det jo altid med mig og huer. Billedet må komme senere, jeg har glemt kameraet.
Olive vokser også stille og roligt, meget kedeligt, men jeg ved jo at jeg er vild med modellen, så jeg holder på.
Jeg er startet på en tørklæde i kunstgarn fra Hjertegarn som er tiltænkt flyveturen frem og tilbage, så det bliver ikke rørt mere førend jeg sidder på flysædet. Ellers kommer jeg jo til at kede mig.
1 kommentar:
Kan i have en super god tur, håber at se et spændene blog indlæg bagefter.
Send en kommentar