At strikke er at leve, og så falder jeg heller ikke i søvn foran TVet. Det at have noget unikt på det er dejligt.
Livet er fuldt af sunde fibre - jeg nyder især de uldne.
tirsdag, april 30, 2013
Lissabon-ønsket
så er Julies poncho færdig. lavet efter hendes tegning udfra noget hun så i Lissabon. og hun er meget tilfreds.
strikket i tvinni mohair og Klippan tuna, med kanter af cashmere og geilsk tweed. på pind 5. kanter i perlestrik.
7 kommentarer:
Modebevidst ung dame :-) Den er blevet rigtig fin.
Flot, dejligt når man kan få mor til at strikke det som man ønsker
Skønt af mor og datter kan få designet og strikket så smuk en sag.
De klæder hinanden ualmindeligt godt, dejligt design, Julie :)
Det er da også vildt som hun pludselig er en "næsten ung kvinde". De klæder hinanden Julie og ponchoen.
Den er også blevet rigtig flot! {;o)
Uh den er fin og meget cool. Hun ser også ud til at sætte pris på den.
Send en kommentar