i går kom der en ny forsyning fra garnudsalg.dk, jeg havde ventet lidt ekstra længe grundet problemer med gls, men pyt, for da jeg lukkede kassen op, var synet nok til at jeg glemte besværet.
Der er planlagt en cardigan til Julie i det orange, der skal blandes med flere tråde, å der skal laves lidt strikkeprøver.
Det “gule” mohair, som er honning, skal jeg bruge til en poncho ti mig selv, jeg har længe haft blackhill lammeuld i honning og opskriften fra Lene Holme Samsøe klar, nu mangler jeg bare tiden.
Det flødeskums farvet skal være til Margrethe sammen med en lakridsfarvet.
Jeg er, forinden pakken kom, startet på en asymmetrisk sjal som hærger på Ravelry. Også her skal der bruges flødeskum sammen med en blå og rød fra lageret.