Vi venter

trods at vi (Julie og jeg) lige er væltet ud af køjen og huset ligner resterne efter en eksplosion så vi burde styrte rundt og rydde op, så er her morgenro. Men om lidt slår turboen til.

Før om et par timer kommer Laila og der skal strikkes og grines igennem. Julie ville egentlig være hjemme men så kom hun i tanke om at vi jo er kedelige: vi bare strikker og drikker kaffe, så hellere i børnehave en kort dag.

Så om lidt skal huset i topfart, men vi kan bare ikke finde det rigtige gear åbenbart.