Julies futter er altid i brug og derfor bliver de meget slidte. i midten af februar gik hun ud gennem næserne med tæerne. Men da jeg havde travlt med OL mødte det kære barn gå med hullerne. Nu er det heldigvis slut med OL og så mødte jeg jo lige strikke nogen nye.
Jeg hader at strikke noget der skal filtes. processen på pindene er så ufattelig grim, men resultatet er godt.
De er strikket helt ens, men Julie ville gerne have at jeg syet den sammen så de blev forskellige. Mærkeligt resultat. det bedste er at nu har hun varme fødder igen og mit lageret kom af med nogle rester.
1 kommentar:
hvor er de bare fine- tror jeg vil lave sådan et par til mig selv til at bruge i sengen til kolde tæer- det må være et hit.
Send en kommentar