Fiber til fruen
Endnu en gang havde jeg en hyggelig aften i strikke-cafe i går aftes. Det er altså så dejligt at grine og strikke og snakke om alt og intet. Godt nok strikkede jeg tit forkert i mit mønster men efterhånden kan jeg rette ned ca 7 pinde uden at det kan ses bagefter bortset fra at mønstret bliver rigtigt-
Trøjen bliver bare så god og jeg håber at den lykkedes inden ferien. Den vil lige passe på vinterferie. Er ca halvvejs på forstykkets mønster del. Ryggen er helt færdig.
Overvejer om jeg skal melde mig til knitalong 2007, ved ikke rigtig med bomuldsgarn, det er ikke mit største hit og jeg er ikke til håndklæder og karklæde i strik. Men selvfølgelig vil det være en måde at lære dominostrik på, det har jeg nemlig aldrig prøvet. Jeg tænker lige lidt over det i løbet af aftenen.
Et enkelt billede må I hellere få: så kan I selv bestemm om det er vores kat Gina eller strikketøjet der passer bedst på mit skrivebord. Gina blev lidt fornærmet efter billedet da hun så at det ikke kun var hende det drejede sig om. Haha
Ingen kommentarer:
Send en kommentar