At strikke er at leve, og så falder jeg heller ikke i søvn foran TVet. Det at have noget unikt på det er dejligt. Livet er fuldt af sunde fibre - jeg nyder især de uldne.
onsdag, september 17, 2008
tung onsdag morgen
dynen ville ikke slippe mig her til morgen, trods at den ikke kunne holde mig varm i nat. Jeg sover med min vinterdyne stortset året rundt, men de sidste 3 nætter har jeg følt at jeg fryser. Egentlig er det nok mentalt, men jeg må i nat altså prøve med et tæppe over dynen eller finde en py frem. Mærkelig har kroppen det så denne morgen, med søvnen siddende, og jeg synes godt nok også det er begyndt at være en del mørkere når vækkeuret ringet. Nu skal der lys på badeværelset og solen er kun lige begyndt at farve himlen. Tilgengæld kan jeg nyde en smuk himmel med mange farver mens jeg drikker min morgenkaffe og tager min morgenblogs rundtur. Og det er lige til at få solskin i sjælen af.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Jeg har det ligesom dig, min vinterdyne = helårsdyne. Plus at jeg allerede nu er begyndt at sove med tæppe også. Et godt trick er at sove med tæppet under dynen, det varmer mere end hvis det ligger ovenpå.
varme hilsner
Sanne B
Vi har lige skiftet til vinterdynerne, og ja, de er altså dejligt varme om morgenen - jeg har også ekstra svært ved at komme ud af fjerene. Det hjælper heller ikke at vi fik mørklægningsgardiner i sommer, for selv om man falder lettere i søvn, så vågner man ikke på den naturlige måde når lyset kommer.
Der er store temperatursvingninger fra kl 12 middag til kl 12 nat.. nu starter de lange mørke aftener med stearinlys, varmt i koppen og strikketøj i skødet... det er jo også en dejlig tid... knus fra Ærø
Send en kommentar