dette indlæg er vist bare sådan lidt løst og fast om hverdagen.
Mandens øje er i bedring, nethinden og glaslegemet går fint sammen, synet er fortsat meget ringe, men blvier en lille smule bedre dag for dag. han kan ikke rigtig se med det endnu og først efter 12 uger vides det hvordan det bliver. Hospitalet var fint tilfreds til kontrollen, så nu må han lave hvad der ikke generer øjet, så han er begyndt at arbejde igen, stille og roligt, ikke noget med at kigge ind i små urværker, men trods alt en åben forretning.
Mandag aften fik vi ved 22-tiden et opkald fra datteren som lige ville sige godnat, havde vist lidt hjemve. Vi fik en lille godnat-samtale og alt var fint. Bagefter var mit moder-hjerte fyldt af bekymringer og pylr. hvorfor går man sig lige en masse åndsvage bekymringer førend de opstår?
Tirsdag har vi ikke hørt fra hende. Så mon ikke intet nyt er godt nyt!
I aftes havde jeg besøg af et par strikke-qvinder, uhhh det var hyggeligt, jeg fik ikke taget et eneste foto, overvejde det slet ikke. Jeg nød bare selskabet.
MIn ballonkjole vokser felt for felt, jeg er nu endelig kommet igang med det 1. af de 4 nederste felter. Så jeg tror jeg er ca halvvejs i projektet. Lige nu kan jeg ikke se at det bliver en kjole, men på billedet har jeg foldet den som den skal og så med god vilje hjælper det.
Nøj, hvor var det godt jeg tog det foto, for jeg har lige opdaget at jeg har vrangsiden ud på det felt jeg lige er startet på. så nu skal der lige pille lidt op.