fredag, januar 30, 2009

Tweedie i brug

ja du læste rigtig, her til morgen efter den er blevet vasket og tør, så er jeg iført den, den sidder rigtig godt , er dejlig varm, så jeg prøver om jeg kan blive glad for den, men farverne skal jeg stadig lige vænne mig til, heldigvis kan jeg jo ikke se mig selv så det går nok. Jeg ved at de blå og grønne farer passer til mine øjne, så det er nok min hjerne der skal justeres.

Egentlig burde jeg slet ikke sidde her og skrive, men farer rundt og pakke 2 weekend tasker og en masse papirer, da jeg skal på internat møde med Tandlægeforeningen i Slagelse og Julie skal til mine forældre. Men jeg gider ikke og jeg gider ikke mødet, så alt hvad jeg kan gøre af overspringshandlinger bliver gjort. jeg ved det kommer til at koste sved på panden lidt senere, men så tager jeg det med. Mon ikke det er tid til at meddele foreningen at jeg til efteråret ikke genopstiller til bestyrelsen, jeg har tit overvejet det og nu er måske tiden. Jeg lader weekenden være udslagsgivende, hvis det er godt og konstruktivt så fortsætter jeg ellers så kan jeg sagtens bruge tiden på andet.

UP-date: jeg beholdt trøje på resten af dagen, min mor beundrede den og vil gerne overtage den hvis jeg ikke bliver glad for den. Dejlig varm er den og vil blive brugt, ikke som favorit 1 men alligevel.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Godt at læse at den er om ikke taget til nåde, så da i hvert fald på prøve. Så vidt jeg kan se passer den super i farven til dine farver. På med et par jeans og en grøn eller blød turkis T-shirt under og du er klar til foråret.
:-) Britt

Tineke sagde ...

Altså, Dorthe, den klæder dig vildt godt, så det er godt du prøver!!

Laila: sagde ...

ja, det er nemlig helt bestemt en god farve til dig!

God weekend til dig.

Karin Grøn sagde ...

Jeg havde det ligesådan med min bladtrøje fra Digt i masker. I dag er den ikke til at undvære og jeg skal snart have skiftet det fløjlsbånd den er kantet med fordi det er slidt op. Jeg synes den passer perfekt til dig og især med det lidt rødlige du har i dit hår- hvis det ikke skyldes din blitz- og til alle typer cowboybukser

Frida sagde ...

Jeg synes i hvertfald det er nogle skønne farver du har valgt - håber du bliver glad for den fremover :)

Håndarbejdstøsen sagde ...

Jeg synes det ser pæn ud til dig men det sker jo at man skal vænne sig til et stykke tøj men som så ender med at blive noget af det bedste man har.