torsdag, januar 26, 2012

godt man er en gemmer!

 

før sommeren kom, voksede Julie ud af hendes autostol, og vi satter dem ( vi havde en i hver bil) ind i garagen. Har flere gange tænkt at jeg ville sælge dem, men ikke fået det gjort. Og heldigvis for det.

I går morges var jeg lige forbi FDM’s hjemmeside, da vores skiferie er tæt på. Ville lige orientere mig om kø-risici og vejarbejder i Tyskland. I højre side af skærmen havde de en overskrift: Andre regler for autostole i udlandet. Bare for en sikkerheds skyld klikkede jeg derpå og kom ind til en liste over de forskellige landes krav, og  Tyskland stiller krav om barn i autostol til 12 år eller 150 cm. Østrig siger 14 år. Ingen undtagelser for biler med dansk indregistrering - Ups fik jeg næsten kaffen galt i halsen.IMG_2321

Julies ene stol er nu hentet ind og spændt helt ud, hun passer den fint. Den er også ifølge den tyske producent beregnet op til 12 år. Jeg har smidt betrækket i vaskemaskinen, da det trods en pose var blevet lidt støvet og garage-agtigt.

Så i dag er jeg glad for at jeg ikke lige havde fået dem solgt!

3 kommentarer:

GrenDesign sagde ...

Ups - det vidste jeg så heller ikke liiige....
.....har da kørt glad og fro rundt i Europa med vores > 135 cm, men < 12 årige søn de sidste 2 år....uden selepude/autostol. Hans smil blegnede en del, da jeg fortalte ham om reglerne.....ellers må han skynde sig at spise en masse havregryn, så han kan nå de 150 cm inden sommerferien....

Inges uldprogram sagde ...

Det var da helt utroligt. Jeg tror da sikkerhedsmæssigt er det sikkert rigtig godt, men jeg tænker bare, den østriske model - hvordan får man en 14 årig dansk konfirmand til at sidde i autostol?

Angelikas quilts and knits sagde ...

Hej Dorthe,
men hun kan nøjes med den nederste del af autostolen/ siddepuden. Det handler kun om at selen ellers kan sidde for tæt på halsen.
mange hilsner
Angelika i Tyskland