Tirsdag er fridag
normalt er tirsdag ugens bedste dag af 2 grunde. Først og fremmest er det min fridag fra arbejdet hvor Julie og jeg kan lege, tage på tur eller noget helt andet. Selvfølgelig skal der også være lidt praktiske pligter den dag, men det er Julies dag primært. Den anden gode grund til at tirsdag er super er at det er strikkecafe-aften. Min normale strikke-cafe er imidlertid lukket da forretningen i Frederiksværk er solgt. Heldigvis er Charlotte fra gruppen blevet initiativhaver til en hjemme strikkecafe hos hende. Den starter i næste uge og jeg glæder mig som et lille barn til juleaften. Vi har ikke været sammen i strikkecafe i næsten hele oktober så det trækker i en gammel cirkushest at se de andre og snakke strik, børn, mad og meget andet.
Idag skal Julie til frisørens for 1. gang, nu går det ikke med mors hjemmeklip længere. Jeg er nok mere spændt end datteren, for hun vil bare klippes lang håret som hendes barbie-dukker. De er ikke muligt med den hvide fehår hun er udstyret med, så mon ikke det bliver en nem korthårs frisure. Tiden vil vise det.
1 kommentar:
hejsa dorthe og julie
vi håber i nyder jeres fridag, og at julies hår bliver lækkert...
en lille hilsen fra de 2 hårdarbejdene på klinikken :-)
Send en kommentar