fredag, august 24, 2007

Ferie-nyt





Vi har haft en rigtig dejlig ferie Julie, Dan og jeg. Dan har haft nogle fridage og så lidt arbejde lidt ferie lidt arbejde og saå de sidste 2 uger har han både været på urmager skolen og i forretningen, så han har haft tralvt. imens har Julie og jeg nydt livet i sommerhuset, leget, læst bøger , strikket og gynget. og en helt masse andet. Bla Odsherred Zoo.

Nå ja jeg kom til at rive vores badeværelse ned og det udløste en sand lavine. foreløbig har vi levet i 2 uger kun med koldt vand, heldigvis er mine forældres sommerhus i nærheden og vi var også alle 3 afsted til Legoland og den Gamle By i 3 dage så der kunne også bades.

Badeværelset fik vådrumsgipsplader sat op,spartlning og armeringsvæv, vådrumsmembran 3 lag med 18 - 24 timer imellem. endnu en gang spartling slibe, væv, 3 lag vådrumsmaling, fliseopsætning, montering af lampe og håndvask. og nu er det så sat på standby indtil jeg igen kommer derop. Det er en sandhed med modifikationer for jeg har ikke lavet det hele selv. Min far har bidraget kraftigt. Han vil nok også fure fliserne og måske sætte gerikter op de næste par dage. Det er en meget stor hjælp jeg har i mine forældre og jeg håber at de ved jeg sætter pris på dem og deres hjælp. Jeg forsøger ihvertfald at huske at sige det, selvom jeg også nogle gange blive meget sure på deres rettelser.

Når badeværelse engang bliver helt færdigt så bliver det rigtigt dejlig. Det var det rum i huset som ikke var blevet ændret siden starten af 70érne og det trængte meget. Jeg havde aldrig rigtig lyst til at bade der, så der blev brugt som en nødvendighed og ikke som nydelse. Men det bliver det i fremtiden.

Ingen kommentarer: