søndag, august 26, 2007

Sidste aften i ferien




Det er meget mærkeligt at nu er 4 uger gået. Dejlig lang ferie som er blevet nydt i fulde drag og så er de sidste 2 dage herhjemme alligevel lyn-hurtigt været som en helt almindelig weekend.
Min vaskemaskine har arbejdet på højtryk, 4 uger uden vaskemaskine er hårdt for bunkerne af snavsetøj.
Jeg ved at der i morgen igen er fuld tryk på arbejdet og jeg glæder mig meget til at se Gry og Tina. Hører om deres ferier på godt og ondt. Gennemlæse post fra 4 uger og gense en masse patienter. Jo hverdagen skal nok være på plads inden aften.

Det har været dejligt med 4 uger uden store rejse-planer, det har jeg aldrig prøvet før og det har jeg faktisk nydt. Vi har haft det dejligt afslappet og nydt hinandens selskab og samvær. Været på stranden og i vandet når vejret tillod det.

Da jeg pakkede Julies taske til børnehaven kom regntøjet også frem, det har vi slet ikke brugt en eneste dag. Det er da ret imponerende når man tænker på hvordan den danske sommer ellers har været. Gummistøvlerne har været brugt mange formiddage, da græsset var fugtigt.
Selv vores 2 dage i Legoland, hvor der hang grå skyer slap vi, det trods at samme dag regnede Sønderjylland mildest talt væk. Efter vi forlod Legoland tirsdag eftermiddag startede regnen 10 min fra Billund og varede helt til Sjælland. Jo selvfølgelig har det regnet i vores ferie men det har bare været om natten eller på tidspunkter hvor vi befandt i en bil eller indendøre af anden årsag. Det er da ret godt gået.


Julie glæder sig til at komme i børnehave i morgen og da jeg foreslog at hun kunne blive hjemme på tirsdag så valgte hun det fra, Jeg skal i børnehave og lege. Hun glæder sig til igen at der er børn omkring hende. 4 uger uden andre børn er lang tid, og så har hun alligevel taget det som en naturlig ting. Vi bor åbenbart i et sommerhus område hvor der ikke er børn. Vi ser legetøj og gyngestative i nogel enkelte haver, men aldrig nogle børn.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hvor er det dejligt at læse dine indlæg... sikke en dejlig ferie i har haft... og strikkepindende har da også fået en ordentlig tur.. du har strikket meget - og meget flot.. velkommen til hverdagen