
Japan skandinavisk strik af Marianne Isager er nu bestilt via ibooks.dk og jeg glæder mig, for i går aftes i strikke-cafeen fik jeg lejlighed til at bladre i denne bog. Den er skøn, mange flotte modeller, der er mindst 3 jeg må strikke og sikkert flere, jo mere jeg får kigget.
Marianne kan altså noget med strik som er anderledes end andre. Jeg håber at opskrifterne denne gang er helt gennemarbejdet, så man ikke skal starte med ændringsark som til hønsefødder og gulerødder. Ret ærgerligt at købe en lækker bog og så er der fejl i. Men fejl eller ej jeg må nu vente på posten. det bliver forhåbentlig fredag den lander på matriklen.
Jeg er færdig med begge ærmer på Diva, så i aften må jeg igang med 1. kravedel. Jeg er i god tid til jul og alligevel vil jeg gerne have den færdig. så foreløbig bliver der ikke strikket på andre projekter. Det ligner ellers ikke min bløde rygrad, men jeg holder fast mens der er stærk og rank.


