torsdag, maj 10, 2007

sjove historier fra Julies mund

I børnehaven har de en dagbog hvor de voksne skriver lidt om hvad der er sket på stuen i løbet af dagen. Historien er fra i går.
Under eftermiddagsfrugten fortæller Julie at hun bliver en kvinde når hun er voksen og så skal hun giftes med Anne-Lines dreng Jonathan, Mai fortæller at hun vil giftes med Karl-August og han bliver meget glad for han vil gerne giftes med Mai. Adam tænker lidt og vil så giftes med Oliver og Oliver er enig. Nej, siger Julie kun en kvinde og mand kan giftes, ikke 2 mænd, men måske bliver I til en kvinde og mand når I er voksne!!!!.

Den træk smilebåndet ud til siderne, da moderen læste det.

I morges på vej til børnehaven talte vi om flagene på busserne og om Dronning Margrethe. Hvorfor hedder hun det spørger Julie, det navn har hendes forældre givet hende, hvad hedder de, jeg fortæller om Kong Frederik og Dronning Ingrid, hvorfor hedder de det? Modspørgsmål fra mig:hvorfor hedder du Julie Freya og venter spændt. "Fordi præsten har givet mig det navn".

Ja så fik jeg den.

3 kommentarer:

Karina sagde ...

Skøn børnelogik! Dejligt at der er lidt til smilebåndet i hverdagen. Børnenes gode historier og sjove bemærkninger er guld værd - og også nogle gange værd at tænke nærmere over.
Hilsner fra
Karina

LineMo sagde ...

Ja man siger jo at man skal hører sandheden fra børn og fulde folk

Line

lifeondyssen sagde ...

Jeps de er gode de unger ;o)