Her er begyndt at være liv på landet igen, nu kan jeg være oppe og lidt aktivt med kun 1 enkelt eller 2 timer på øjet i løbet af dagen. Jeg har sovet næsten uafbrudt i 3 døgn og det er meget mærkeligt. Men pyt, nu vil jeg bare glæde mig over at det går kraftigt fremad.
I går aftes blev der banket på vores hoveddør, min mand lukkede op, det var Rie med en smuk gave. Jeg nåede ikke at tage et foto førend den blev lukket op. Der var garnet til vingesjal fra Vivian Høxbro som tak for at have strikket Cables. Også denne søde julegås. Vi er flere der er vild med den, så den er ombejlet. Har sovet i arm med Julie i nat og nu passer den på sækken med gaverne. Mange tak Rie og glædelig jul.
Jeg har strikket en anelse torsdag aften og så lidt mere i går aftes, og det er alligevel blev til en pænt stykke på Tweedie, som jeg begyndte på sidste weekend.
I tirsdag begyndte jeg på en hue til min niece, som har fødselsdag i morgen og den drillede meget i strikkecafeen, men da jeg kom hjem gik det bare derudaf og vupti var den færdig. Model efter Debbie Bliss Cabled Beret, strikket i kidsilk, lucca fino og alpaca. Er sort men virker grå på foto.
Posten kom forleden med en lille pakke, men jeg gad ikke lukke op trods den var fra sommerfuglen, men nu har jeg lukket op, min billeet til Hanne Falkenbergs foredrag d 24.2 og den nye bog om vendestrik samt skals kalender.
4 kommentarer:
Wauw, for lækkert garn til en superflot sjal, og din Tweedie synes jeg ser flot ud i netop de farver.
Hej Dorthe.
Ja, du må undskylde at der ikke var noget kort, det glemte jeg. Jeg er glad for at høre at Morten gås faldt i god jord. Håber at du er helt frisk til den 24. Her til sidst vil jeg lige ønske dig og din familie en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.
Knus Rie
Sikke en herlig gås. Den er da også lige til at putte med. Jeg er vild med den hue du har gang i og det bliver spændende at se dit vingesjal fra Vivian Høxbroe. Herlige gaver. God fornøjelse med foredraget. Den slags sker desværre ikke her omkring. Aalborg er ret uddød hvad den slags angår. Der er nu 2 steder i Aalborg du kan købe garn- en gammel trikotage og børne og dametøjsbutik, der har temmelig meget - ret almindeligt garn og Designværkstedet og det er vist det udover supermarkedernes strømpe og bomuldsgarn så det er ikke meget.
Godt at høre at du er oppe igen, næsten klar til jul.
Jeg kan se vi mødes den 24. februar :-)
kh
Sanne B
Send en kommentar