Når jeg vil alting og når ingenting.

Hvor bliver tiden af, den sidste uge er gået med at få Julie startet i børnehave, det er gået fint og hun giver udtryk for at hun har det godt og er glad for børnehaven. Derudover er hun megt træt og mere pirrelig, det er nok helt normalt og ihvertfald med fuld forståelse fra vores side. men det tager på kræfterne. Apropos træthed så har vi lige haft en tur om jeg måtte sidde ved computeren og læse blogs. Nej mente Julie og belejrede mit skød og holdt fast på begge mine arme, tit kigger hun med men idag var det forbudt for mig. Efter gråd pga træthed faldt hun i søvn i mine arme så nu blogger jeg med venstre hånd mens Julie sover sødt her på skødet. Efterhånden er hun stor og tung at sidde med men jeg flytter mig ikke for så vågner hun.

Bare lige et billede fra påske hvor Julie er ude i blæsevejr.

Igår aftes havde jeg inviteret kolleger og ægtefæller/kærester ind og se Ørkenens sønner i Glassalen Tivoli. Det er var en skøn aften, vejret har ved Tivoli som åbnede i går og showet var mere end fantastisk. lattermuskelerne er blevet motioneret for mindst 1 helt år. Vi piger havde ondt i kinderne og musklerne bagefter. og det er da ellers vores mest veltrænede muskler.
De 4 herrer kan noget som andre ikke kan. Jeg har set dem før flere gange og jeg skal se dem igen og igen. Jeg kan ikke sige hvem af dem der er bedst for de er på hver deres måde den bedste. Og hele showet emmer af humør, fine sjofelheder og så bliver de selv ind i mellem hylet ud af teksten, og så koger salen lige en gang mere.

På strikkefronten er det lidt her og lidt der. Jeg er igang med slå-om vestens første forstykke. er startet på Miyake som fjernsynsstrik og så spinder der katte nede i bunden af kurven. Planen var at strikke på dem i dag men vejret er for godt.

Hvorfor er det at døgnet kun har 24 timer og jeg som er A-menneske skal bruge mindst 7 timer til søvn. Jeg kan nogle gange gå rundt som i en osteklokke og ville en masse ting, men ikke rigtig får noget fra hånden da mindovenskab tager over. Er det for dårligt eller måske kroppens måde at få slappet af. Jeg ved det ikke men kender det rigtig godt. det sker tit, så måske er jeg bare sådan. Pyt alligevel jeg har det godt og lever et dejligt liv.