søndag, december 14, 2008

Jul i Tivoli

I fredags holdt vi vores julefrokost i Tivoli. Først gik vi rundt og nød selve julemarkedet og alle lysene i haven, hold da op hvor der er flot i år, og hvor er det godt at de nu bruger hele haven, så man ikke går rundt i klumper af mennesker.
Den første bod vi mødte havde hue-hatte, så vi endte alle 3 med at købe en, jeg fik en i ren uld i varm lilla og for kun 120.-, det var godtnok billigt, jeg lover en billede senere, det er jo næsten strikkerelateret.

Efter lidt varmt gløgg og en del af en kæmpeklejne tusede vi videre rundt, pludselig i er der en der prikker mig på armen og hvem står der?????

Tineke, sikken en overraskelse, hun vidste ikke jeg var i Tivoli og jeg vidste ikke at hun var. Blandt alle mennesker, så genkendte hun min stemme. Hold da OP HVOR VI LIGE FIK KRAMMET NOGLE JULEKRAM. Det var så dejligt at få hilst på dig og jeg er fortsat lidt overrasket. Håber at I havde en dejlig weekend i København.


Vi havde billetter til Crazy Christmas Cabaret, så inden spiste vi på Wagamama, mums det er god mad som altid.
Selve cabareten var ikke så god i 1. akt, men 2. akt hjalp meget. Vi fik grinet og råbt som der hører sig til, men alligevel var det ikke min bedste CCC- oplevelse.

Lidt irish coffee sluttede vi med, indne vi vendte snuden hjemad. En stille og rolig julefrokost.

1 kommentar:

Tineke sagde ...

Ja, Dorthe, total mundlam blev jeg, men hvor var det dejligt og enorm tilfældigt at vi mødtes midt i mellem alle disse mennesker, skønt!!