onsdag, marts 14, 2007

Kælne katte lever!

Det er blevet besluttet at kattene overlever. Flere har meddelt mig at garnet bliver meget bedre efter 1. vask. Så det tager jeg for gode varer. Fik strikket et par omgange i aftes i strikke-cafeen og selvom det var 3 skridt frem og 1 tilbage (det er værst at strikke efter diagram og tale samtidig) så lykkedes det alligevel. Julie har her til morgen set de første færdige katte og glæder sig meget til trøjen bliver færdig.


Min nye Miele-vaksemaskine har bestået sin test. Håndvasken programmet har vasket en strikket bluse i alpakka og den er blevte så fin, ingen problemer overhovedet. Så nu kommer ballerina i og så må den gerne blive lidt mindre. Men jeg tør ikke bruge 30 grader da garnet jo hedder filtegarn. hvorfor mon !!!

Julie har idag fundet teknikken med at cykle på en trehjulet. Var pavestolt da jeg hentede hende i dagplejen. Har længere kæmpet men dagen i dag var altså sejrens dag. Så nu er moderen også meget stolt. Julie fik en trehjulet cykel i dåbsgave og den har mange gange været fremme, vi har skubbet , hjulpet benene med at trampe osv. Nu kan hun selv!!!

Super-pige, det er hun.

Inden jeg går i selvsving så er det vist tydeligt at jeg fordi jeg skal være foruden hende i fra i morgen og til søndag grundet kursus i Middelfart, så savner jeg hende allerede. Hele dagen på arbejde har jeg glædet mig til at hente hende. Jeg elsker hende så utroligt højt og derfor bliver jeg også så ked af det når hun presser mine grænser med hendes hysteriske anfald. Så er det hårdt at være bestemt mor men jeg ved jo at det er det der skal til. Men hold op hvor det tager på kræfterne. Så er det 1000 gange bedre når hun er en englebarn, med glimt i øjet og fortæller at mor er hendes bedste ven i hele verden for evigt. uhm!!!!!




Jeg skal på kursus fra tidlig fredag morgen i Middelfart på Kongebrogården. Det er et lækkert sted hvor jeg trods et spændende kursus hellere ville medbringe min mand ( vi har nemlig bryllupsdag) end at tilbringe det sammen med 30-35 kolleger. Men forkælelse det kan det sted, både for øjet og maven. Det ligger næsten under den gamle Lillebæltsbro helt nede i vandkanten og det er en fornøjelse at stå tidligt op sidde på altanen med strikketøjet og bare kigge på vandet mens solen står op over Lillebælt. Det giver nyt liv på batterierne.

2 kommentarer:

JetteM sagde ...

Pas nu på med den Ballerina. Jeg har også en Miele og min første Ballerina blev grundigt valket

Susanne sagde ...

Glæd dig til Kongebrogården; jeg har været der et par gange på kursus og det var bare skøn mad !! De har nogle gode weekendtilbud.... så måske du sku' invitere manden en anden gang :o)
Kh
Susanne i Silkeborg