Må det snart blive forår!
jeg glæder mig i denne tid....... ikke til jul men til at det bliver rigtigt forår. Jeg føler at jeg mangler lys og solskin forat få mere energi. Måske er det bare en weekend i sommerhuset og det skal jeg denne kommende på en lille tur og så en rigtig lang en den næste. Jeg glæder mig meget.
Julie skal for første gang have en veninde med og det er første gang veninden skal sove ude alene uden hendes søster. Har prøvet at være væk fra mor og far. De 2 piger som begge er knap 3½ er helt vilde i varmen over at være sammen. Så det bliver lidt spændende hvordan det kommer til at gå. Min mand er glad for at han ikke skal med. Veninden er helt tryg ved os da vi også var på skiferie sammen og derfor kender hun også mig meget godt.
Sommerhus betyder også god tid til at strikke så jeg håber at min Ballerina vil blive næsten eller gerne helt færdig. Jeg er nu ca 1/3 færdig med ærmet, så den vokser stille og rolig.
Hækleriet til Build-a-Bear går langsomt fremad, jeg kan ikke hækle foran Tv'et hvis jeg skal følge med.
Tak for de kommentarer jeg fik til mine billede-spørgsmål. Jeg har selvfølgelig et fotoprogram og kan godt dreje billeder der, men tit tager jeg dem direkte fra kameraet til bloggen og så går det altså galt. Pyt med det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar