fredag, november 23, 2007

Hurra for moderne hjælpemidler

Julie har omgangssyge, ligesom næsten resten af børnehaven har haft hele ugen. i går da jeg hentede hende var hun frisk og intet under opsejling. Jeg hjalp en pædagog med at tørre op efter endnu en syg opkastende pige , huskede at sptritte alt af og vaske hænderne meget grundigt med desinfektionssæbe. Senere mens Julie var til gymnastik og alt fortsat var fryd og gammen måtte jeg hjælpe endnu en mor med et opkastende barn, men her var ingen rengøringsmidler trods det er en skole og en gymnastiksal, hvor der er mennesker næsten i døgndrift. vand og håndsæbe var hvad vi kunne finde.

Hjem til aftensmad og hygge, godnatputning, benene op på sofaen fat i strikketøjet og så kaldte en grædende pige! Det var så starten på en lang aften og nat, hvor stortset samtlige dyner, puder, madrasser, sengetøj og nattøj i hele huset er blevet smurt ind i opkastning. Dan og jeg har været et super team til at få alt renset, skiftet gjort klart til næste omgang. For hver gang vi prøvede fik vi justeret os ind på hinanden, så det bare kørte på skinner. Og så er det lige jeg er super glad for at bo i dette moderne samfund.

HURRA for vaskemaskine og tørretumbler. De har begge kørt på højtryk hele natten, og de kommer også til at køre resten af dagen. Men tænk lige hvis jeg boede med grukedel og kun en snor udenfor. Idag har vores vaskemidler enzymer, temperatur regulering, timer og alt muligt andet godt.

Nu sover hun og faderen, mens jeg gør klar til en kort dag på arbejde, og så skal jeg hjem og afløse Dan så han kan komme afsted. Dejligt med en mand der som en selvfølge også tager sin del af kage, både med hensyn til vask og oprydning og så især barns sygedag. Aldrig er der brøk og han tilbyder oftest selv hvordan vi griber det an.

Jeg håber at Julie når hun vågner igen er frisk, så frisk man nu kan være efter sådan en omgang, så hun kan have en stille og rolig dag med dynen og en stak bøger.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Åh, jeg har stor sympati for jer, det er så slemt. men imponerende, at du kunne hjælpe de andre. Jeg får så meget kvalme af andres opkast, at jeg er ved at kaste op også. Omgangssyge er stygt. Jeg nøjes med forkølelse, det er rigeligt. God bedring til lillepigen.

Laila: sagde ...

Stakkels lille pige...

Stor medfølelse herfra..

Laila

Tineke sagde ...

Oh nej, Dorthe, god bedring til Julie, håber hun kan komme op til en rolig slappedag...

Mange hilsner, Tineke