lørdag, februar 16, 2008

lidt opsamling




Jeg skrev forleden om pagoden som er lagt i skammekrogen, En spurgte efter et billede, så her er det. jeg kan næsten ikke holde ud at kigge på den, men den bliver pakket ned i strikketasken når hele familien om nogle timer drager i sommerhuset. Så mon ikke den bliver færdig alligevel. Den mangler kun nederste del af den ene ærme og så lommerne. Men tilfreds er jeg ikke!

Jeg har jo gået og ventet på Lucca garnet til Cable tunic og endelig er det kommet. Farven er mere gråbrun end jeg synes på farvekortet, så lidt skuffet blev jeg først, men jeg tror at jeg bare lige skal have gang i pindene så kan det være at det falder heldigere ud.

På pindene er en Fifi, strikket i Loden som lå inde i skabet. Farven er lilla-grå og jeg tror den skal nok blive udemærket som en vintervest. Alt for varm til sommer, men over en langærmet t-shirt så er det super. Den måde bruger jeg også mine snowdrops og det er bare perfekt.

Så jeg kommer ikke til at få ledige stunder uden mulighed for at strikke her i vinterferien, som nu er begyndt i vores lille familie. Og vi har glædet os længe. På torsdag kommer min gode veninde Laila og så skal der strikkes morgen middag og aften. Måske jeg skal huske at købe en stor pakke plaster , da min pegefinger er helt hudløs allerede, hvordan skal det så ikke gå med den kommende uge.

Denne morgen er så smuk, ude bag marken overfor flyver en luftballon. det må være koldt men fantastisk smukt. Det er en af de ting jeg vil opleve her i livet. Måske jeg skal skrive det på ønskesedlen næste år.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg er så ked af at du ikke er tilfreds med pagoden.. sådan går det jo nogle gange - men ærgerligt er det når du har lagt så meget arbejde i... måske det hjælper når den er helt færdig. Mange knus fra Ærø

Laila: sagde ...

Noget rigtigt skidt med den Pagode.

Og ja, nu kommer jeg snart. Onsdag aften snupper jeg flyet nordover og besøger min far en nats tid.

Uhhh, hvor jeg glæder mig.

Laila

Unknown sagde ...

Den ser nu flot ud din Pagode - kan den ikke tages til nåde igen? ;-)
Har du forresten fået din strikketaske fra Namaste? Jeg venter stadig - med længsel - på min!