I går morges blev jeg hævet ud af sengen da telefonen ringede, en af mine medarbejdere var syg og da der kom en røntgen-tekniker kl 8.00, så måtte jeg igang og møde 1½ time førend planlagt. Så mandagen blev en lang dag, men det gik fint og da det var fyraften kl 17.30 var dagen bare fløjet afsted i fuld fart.
Hjem til risengrød ( Julie havde bestemt) og da vi ikke havde fået det siden december så ok, men alligevel forkert årstid til risengrød. Godnatsangen blev på loftet sidder nissen og Rudolf med den røde tud. Men nu må det så være nok til den slags i mindst 5 måneder.
Idag skal vi afsted til Zoo og se det nye elefanthus. Julie har arvet en picnickurv, så den skal pakkes med mad og service. hun mente at vi jo kun var 2 og der var service til 4 så nogle flere skulle med, ingen kan i dag så hun fik valget enten os 2 eller vente til en anden dag. næ nej den gik ikke. vi kunne jo bare tage nogle bamser med. Men det synes jeg ikke er en god ide, så vi bliver 2 til picnic i zoo.
jeg er ikke kommet så langt på fifi, men det hjælper da med et par pinde i ny og næ. I aften kan den få god opmærksomhed i strikkecafeen og det glæder jeg mig til.
2 kommentarer:
Hej Dorthe
Glæd jeg til at se det nye elefant hus. Jeg var derinde i lørdags, og det er bare så godt.
God tur
Merete
Dejligt med en fridag efter sådan en hektisk dag!
Bamser kan altså godt li at komme med i zoo *G*. Kan I to ha en rigtig god tur i zoologisk have:-)
Send en kommentar