torsdag, oktober 11, 2007

meget lig!




Fornylig så jeg et nyt garn i en strikkeforretning fra Marks og Katten, der mindede om Noro. Både farveskiftende. strukturen og måden hvorpå det var vundet op på. I dag sad jeg så på en amerikansk hjemmeside og kigger på det nye Noro hæfte, falder lidt over denne model. Ikke at jeg skal lave den men alligevel er jeg fascineret at farverne. Noro kan noget!

surfer videre og kommer forbi Marks og Katten og ser denne model. Selv om der er visse ligheder så er Noro absolut overlegen, synes jeg.
Idag gik jeg på arbejde med dårlig samvittighed. Julie hostede og snøftede meget her til morgen, og jeg burde egentlig ikke have afleveret hende. Men jeg havde en patient som skulle have nye tænder efter mange måneds arbejde og som skal til sit barnebarns dåb på søndag. Jeg håbede at børnehave ville ringe hvis det blev for meget, faren fik en hentydning da han hentede og jeg synes nogen gange det er smadder svært at være tandlæge. Der er så mange der har planlagt deres dag og arbejde efter tid hos mig og så skal sygdommen være meget kraftig førend jeg melder fra. Når jeg sidder og skriver dette, bliver min dårlig samvittighed ikke mindre. tænk min datter sendes afsted halvsyg mens moderen hjælper en "fremmed". PYHA.
Imorgen tidlig må jeg så se hvordan hun har det, er dog forberedt på at hun kan komme med på arbejde eller vi bliver hjemme. Det er synd for patienterne i morgen, men jeg kan jo heller ikke trylle. Der er bare altid nogen der bliver sure. I sådanne situationer vil jeg gerne have et arbejde hvor det var muligttat holde en hjemme-arbejdsdag. Men det går vist ikke rigtig.
Tænk at arbejde skal fylde så meget. Jeg tror at jeg i hendes 4 års levetid (bliver 4 om 10 dage) har haft 3 barn syg-dage. Og aldrig mere end 1 ad gangen.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Mon ikke alle mødre kender til den dårlige samvittighed der følger med.. en skam jeg bor så langt væk - eller kunne den lille søde trold være hos mig imorgen og blive forkælet - men det er nok for langt at tage til Ærø for det..

Laila: sagde ...

Dorthe, du er ingen dårlig mor af den grund.
Knus

Laila

strikkeforsker sagde ...

Der er godt nok nogen hos Marks og Kattens, der har søgt inspiration andre steder. Men Noro er federe.

Du har ingen grund til at have dårlig samvittighed over barns sygedag med din statistik :-)
Desværre er ved man jo godt, at arbejde ikke bliver lavet af andre, men bare hober sig op, hvis man er væk.