På lørdag om mindre end en uge flyver jeg ned til Laila i Schweiz og jeg glæder mig som en lille barn til jul. Det bliver så hyggeligt og jeg er allerede ved at få stress over hvor hurtigt tiden kommer til at gå inden jeg skal hjem igen. Der skal strikkes, grines og snakkes til den helt store guldmedalje. Og jeg ved at Laila også glæder sig. Stakkels hendes mand, han får da fluer inden vi er færdige med uld - garn- opskrifter- pinde- mere uld osv.
Jeg vil blive meget klogere omkring Schweiz på den tur, da jeg stortset intet ved iforvejen andet end hvad man lærte i skolen og så har læst her og der. Men det er et land jeg føler mig meget fremmed omkring. Har været der 2 gange på små gennemture med en enkelt overnatning eller deromkring. Men det bedste ved Schweiz det ved jeg og det er ........
Laila bor der i Biel og ifølge min mand som er bidt af ure så er det et urmekka af den anden verden. NÅ og hvad så er mit svar. Jeg skal ned for at strikke og snakke. Ikke så på ure eller gå i urforretninger. Det må blive en anden gang. Han går da heller ikke ind i garnforretning bare fordi han kommer forbi en. Hvad tænker han på. Jeg ved at han ermisundelig på at jeg skal til Biel. Han må komme med på tur når vi engang skal til messe i Basel om ure.
1 kommentar:
JA! Jeg glæder mig - heeeelt vildt!
Og min stakkels mand har fri lige i den weekend.
Men jeg køber bare nogle ørepropper til ham, og sä kan han eller smutte pä isbanen med vores rødder.
Men det er rigtigt at vi skal snakke og grine, og fnise, og nørkle og en helt masse andet.
Mon ikke vi finder noget kaffe og te og nogle par stykker kage ind i mellem...
Laila - allerede med et par smä sommerfugle i maven.
Send en kommentar