Mit røde sjal er ikke egnet til tv-strik, så derfor startede jeg i går aftes på denne lille bolero til Julie. Garnet var en gave fra Tineke sammen med bladet.
At strikke er at leve, og så falder jeg heller ikke i søvn foran TVet. Det at have noget unikt på det er dejligt. Livet er fuldt af sunde fibre - jeg nyder især de uldne.
søndag, marts 02, 2008
søndags besøg
Her til formiddag har jeg haft besøg af en gammel studieveninde, endelig. vi har langsomt været gledet fra hinanden, men efter en vis portion stædighed fra os begge lykkedes det endelig at mødes. Med hendes 3 drenge og Julie var lydniveauet trods alt ret rimeligt og derfor fik vi også talt om løst og fast. Så det vil vi forsøge at fastholde, så vores gamle venskab ikke forgår.
Hullet et stykke over midten er et ærmegab. Hele kroppen bliver strikket på tværs. Hulmønstret er svært at se på dette billede.
Forkortede rækker fra begge sider og tilsidst en lille sammensyning på skuldrene og så er der en bolero. Blød da den er strikket i alpaka og mohair.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
lynstrikker!
Det ser ud til at være en meget lækker bolero - det bliver spændende at se den færdig.
Hilsner
Stine
Send en kommentar