fredag, april 04, 2008

strikke-mystik



Jeg er færdig med rygdelen og 1. forstykke. Fik startet på det 2. forstykke inden jeg gik i seng i går efter en meget lang arbejdsdag (kørte hjemmefra 6.55 og kom hjem kl 20.20).

Så her til morgen ville jeg lige vise mit strik frem og nu er 1. forstykke pist væk, det er ikke i sofaen hvor jeg efterlod det og hvor jeg altid strikker og derfor ligner den del af stuen tit en kaos. Meget meget mærkeligt. Jeg må vist kigge huset grundigt efter i eftermiddag.


Trøjen kommer helt sikkert til at blive en hit, forudsat at den passer i størrelse, da garnets blødhed og spillet i farverne er så lækre. Hvert nøgle har sine egen farve særheder. Pludselig er der mit i et nøgle en pink stribe som jeg ellers ikke har mødt i de andre der endnu er strikket op. Også et andet havde en anden grøn osv. Men helheden er rigtig god. Garnet hedder vel ikke Mille colori for ingenting.
Jeg ved godt at jeg ikke følger mine retningslinjer for rækkefølgen i at strikke en trøje, men her skal garnet jo helst følges ad og da man strikke højre forstykke fra sidesøm til midtfor og så venstre forstykke fra midtfor til sidesøm, så kunne jeg ikke lige strikke ærmet midt imellem. Jo men så skulle jeg huske hvilket nøgle der nu var hvad. Det kunne min trætte hjerne ikke klare i går.

Ingen kommentarer: