Jeg er begyndt på en zig zag af Marianne Isager fra bogen strik a la carte. Den er sart lyserød, strikkes i cottonlin fra Klippan og silke fra netto. Det bliver en top til absolut ingen penge, så det er jo også dejligt. Min forrige zigzag var jeg rigtig glad for brugte meget og da den jo led en grum skæbne for nylig så måtte jeg på'en igen.
Den er god foran tvet og da der sker lidt hele tiden så er den ikke kedelig at strikke.
jeg håber at posten har min pakke fra fischer-filt med idag for jeg vil gerne vise Lido frem i strikkecafeen i aften. Og jeg vil også gerne have den med i sommerhuset hvor hele familien drager afsted imorgen aften og så skiftes vi ellers til at være der og være hjemme for at arbejde de næsten 5 dage. Bare vejret holder for hvor er det pragtfuldt i disse dage.
Tøjsnoren er fyldt med vasketøj og dynerne er langt ude i solen til luftning, jeg elsker at falde i søvn den første aften med sådan en sol-gennemluftet dyne, det er mums for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar