Efter min korte arbejdsdag ville jeg bare forbi Rie i Frederiksværk, det var længe siden og jeg havde lyst til at købe garn, som sagt så gjort. Med hjem kom alpaca i håndfarvet meleret og i en opbørstet udgave til denne tunica til Julie, om der kommer pufærmer ved jeg ikke endnu, men hvis jeg kender hendes indre prinsesse, så skal de med.
På en gine i forretningen hang der en koksgrå trøje, jeg prøvede vel vidende at den ville være for lille, men ikke meget, så garn og opskrift kom også ned i posen. Opskriftens billede yder altså ikke trøjen ret, her er den stor og klodset og ikke som Ries smukke model. Jeg har valgt lyseblå da den er til foråret, hvor jeg tror jeg kommer til at leve i lyseblå meget af tiden.
Også disse smukke knapper måtte jeg eje, til en trøje jeg tidligere strikkede til Julie og som aldrig fik de rigtige knapper.
Og om der så ikke også var en sød model i Hendes Verden. lavet i strømpegarn, men jeg tror lageret kan bidrage her.
9 kommentarer:
Sikke dog nogle lækre projekter du har fundet, ja det er da lige guf at gå igang med - ikke kun i garnkvalitet.
smukke knapper...og alt det skønne strikketøj...især den fra femina er da så flot..og så glæder jeg mig til at se den lyseblå færdig
God weekend og god strikkelyst :-)
du er da vildt arbejdsom - smuk trøje du har købt gern til.
Man sidder jo her og bliver lidt smä misundelig pä en god garnforretning!
Sikke nogle lækre ting du har fået købt. Man bliver altid fristet i en strikkebutik. God weekend.
Lækkert garn. Jeg synes dog ikke at trøjen til dig selv virker stor og klodset. Jeg er vild med halsen og også at den er lang ot alligevel står åben. Men den ser tyk ud?
Lækre, lækre sager du skal have kastet på pindene, godt vi ikke har sådan en forretning herover :)
åh, så lææææækkert! jeg bliver næsten, men kun næsten, misundelig. dejlige farver til din pige.
kh.fra Island
Frida
Skal i sommerhus på mandag i Melby og så håber jeg da på at Rie holder åbent i vinterferien, mon ikke jeg kan bruge lidt mere garn..
Send en kommentar