I dag lørdag stod jeg op kl 5.00 da vækkeuret ringede. Hvorfor tænker du måske?
fordi Dan skulle køres til Ringsted inden kl 8.00 hvor bussen til Schweiz kørte. Så hjemfra kl 6.15, hvor himlen var præget af skyer, i mange grå nuancer, der var næsten ingen sprækker, men det er der kommet siden. Vi fik afleveret ham og så vendte vi bilen og er nu hjemme igen. Julie og jeg er begge lidt præget af at vi mangler nogle timer på øjet, men at overgive sig tilsøvnen det er dog ikke en mulighed for Julie. Ikke en gang i bilen har hun sovet. Mon kros hvor hun synes turen hjem var lang trods sang, historier og snak.
Nu er jeg så græsenke den næste uges tid. Dan skal besøge en masse ur fabrikker og museer, samt Laila. Derfor er halvdelen af hans er bagage garn og the til hende.
De skal bo på den hotel hvor Laila arbejder. Og da han ikke har fortalt nogle i selskabet at han kender hende, så er der nok nogen der får store øjne mandag morgen, når han midt i morgenmaden begynder at give en af personalet et stort kram og siger tak for sidst det var vel nok hyggeligt. Dan elsker at give andre små hjerne-kripser. Og så vente på hvornår nogen spørger om hvad det lige gik ud på.
Jeg er bare en lille smule misundelig på at han skal se Laila in vivo. Bare det var mig sagde hunden. Men jeg under han turen af hele mit hjerte og håber han nyder den. Jeg ved jeg kommer til at høre en masse om ure og deres mekanik når han kommer hjem. Og jeg ved også at han bobler af interesse når han fortæller om det. For det er hans liv.
Jeg kom lige til at tænke på en ferie vi engang var på for ca 6 år siden, hvor han læste højt for mig fra en svensk bog om ur-spiraler. Rigtig mange urmagere har aldrig læst den eller set den for den sags skyld, men jeg har hørt den hele. Jeg kan ikke gentage eller helt forklare indholdet, men jeg ved alligevel hvor vigtigt en del af urets funktion den er .
fordi Dan skulle køres til Ringsted inden kl 8.00 hvor bussen til Schweiz kørte. Så hjemfra kl 6.15, hvor himlen var præget af skyer, i mange grå nuancer, der var næsten ingen sprækker, men det er der kommet siden. Vi fik afleveret ham og så vendte vi bilen og er nu hjemme igen. Julie og jeg er begge lidt præget af at vi mangler nogle timer på øjet, men at overgive sig tilsøvnen det er dog ikke en mulighed for Julie. Ikke en gang i bilen har hun sovet. Mon kros hvor hun synes turen hjem var lang trods sang, historier og snak.
Nu er jeg så græsenke den næste uges tid. Dan skal besøge en masse ur fabrikker og museer, samt Laila. Derfor er halvdelen af hans er bagage garn og the til hende.
De skal bo på den hotel hvor Laila arbejder. Og da han ikke har fortalt nogle i selskabet at han kender hende, så er der nok nogen der får store øjne mandag morgen, når han midt i morgenmaden begynder at give en af personalet et stort kram og siger tak for sidst det var vel nok hyggeligt. Dan elsker at give andre små hjerne-kripser. Og så vente på hvornår nogen spørger om hvad det lige gik ud på.
Jeg er bare en lille smule misundelig på at han skal se Laila in vivo. Bare det var mig sagde hunden. Men jeg under han turen af hele mit hjerte og håber han nyder den. Jeg ved jeg kommer til at høre en masse om ure og deres mekanik når han kommer hjem. Og jeg ved også at han bobler af interesse når han fortæller om det. For det er hans liv.
Jeg kom lige til at tænke på en ferie vi engang var på for ca 6 år siden, hvor han læste højt for mig fra en svensk bog om ur-spiraler. Rigtig mange urmagere har aldrig læst den eller set den for den sags skyld, men jeg har hørt den hele. Jeg kan ikke gentage eller helt forklare indholdet, men jeg ved alligevel hvor vigtigt en del af urets funktion den er .
1 kommentar:
jeg skal nok lege med....for det var en dejlig tid som Dan og jeg forbragte i hinandens selskab.
Laila
Send en kommentar