Jeg har endelig fået vægten til at flytte sig igen, ikke meget men alligevel, så nu er der 7 kg i minus og derfor er motivatioenne kommet lidt igen. Jeg er begyndt at planlægge næsten garnbonus og det er svært for jeg har set noget lækkert egyptisk bomuld og så en opskrift på et vinterhalstørklæde. Det passer ligesom ikke sammen så derfor vil jeg nu bruge min lille hjerne på dette dilemma istedet for at tænke på mad. Det virkede med de første 5 kg så mon ikke det kan virke igen.
Julie har det fint hos mine forældre og igår var de i Sommerland Sjælland. Min mor ringede fordi hun ikke kunne finde badekaret til Julie i vores sommerhus ( det ligger 5 mins gang fra deres). Julie trængte nemlig til at sidde i blød meget længe. hun er en pige der elsker at blive beskidt og hun er god til det. Det plejer at være et sundhedstegn på en aktiv og glad pige siger de i hendes børnehave. Så det tror vi selvfølgelig på. Ha.
I går fik jeg slet ikke strikket, havde en rigtig gyser dag på arbejdet som heldigvis endte godt både for patienten og mig selv. Og så var dan og jeg inde og se Harry Potter. Jeg er vild med filemn Dan kedede sig, han er ikke så fasineret af universet mere.
1 kommentar:
Kære Dorthe.
Flot at du fortsat går nedad i vægt. På et tidspunkt har du nået din idealvægt og kan ”smovse-købe” garn igen ;-)
Det må være underligt at være uden sit barn i dagevis – men det er godt for alle parter. Dine forældre og Julie skal lære hinanden at kende i alle situationer, så bliver hun tryg med dem. Det opnår de bedst under forhold, hvor de er afhængige af hinanden.
Her i huset er vi ikke Harry Potter fan. Vi har ikke set en eneste film med ham eller læst en eneste Potterroman – Det er nok generationskløften. ;-)) Heldigvis er der bøger og film til os alle, uanset smagsretning/alder m.m.. To søndage i træk har vi set filmatiserede Håkan Nesser romaner i fjernsynet og de var rigtig gode.
Fortsat god vind mht. vægttab. Garnet venter forude ;-)
Kh Anne
Send en kommentar