Jeg strikker på det 1. ærme til Kinajakken. bare lige ud af landevejen i retmasker. Ikke det mest sindsoprivende, men det går langsomt fremad. Imens tænker jeg på hvad der skal lave bagefter. Der er så mange modeller jeg gerne vil igang med. Plus de UFOér der ligger i kurven. håber at jeg mellem jule og nytår hvor klinikken er lukket får strikket lidt mere end jeg gør i øjeblikket.
Min mand spørger næsten hver aften hvorfor jeg hele tiden strikker i sort eller mørke farver. Prøver at forklare at sådan er det tit om vinteren og lyse farver om sommeren. Han ryster på hovedet og synes jeg skal strikke sommer bluser nu og så omvendt til sommer. Hvad mænd dog ikke har forstand på.
Julie har været til 4 års helbredsundersøgelser. 17,5 kg og 111 cm høj
1 kommentar:
Ja de mænd - de skal bare beundre det vi laver.. også selv om de ikke altid kan se ideen undervejs.. Julie bliver så stor og lækker - og tiden går så stærkt.
Send en kommentar