mandag, juli 21, 2008

stille mandag morgen

Lige nu sover resten af huset, det er mandag og vi skal bare igennem de kommende 5 hverdage og så er det ferie. Det bliver dejligt. Vejrudsigten melder at det gode vejr er på vej, så det passer os meget fint.
Lige nu er der sol og blå himmel, men ude i kanten af horisonten kan jeg så grimme grå skyer, så der kommer vel også byger i dag.
Raspen på marken ude for mit vindue er mørkegul og tror jeg klar til at blive høstet. Hvor når mon de går igang. Det er en fritidslandmand der har det stykke jord, så han skal gøre det om aftenen og natten. Mon han når det inden vi holder ferie. det plejer at være lidt hyggeligt at følge med i høsten så på helt tæt hold.

Nu vil jeg gå at vække familien, så alle kan komme afsted i god ro og orden. Julie skal jo i børnehave og alle børnene har haft ferie i den foregående uge, så der bliver nok meget uro derhenne i dag, de skal finde dem selv og hinanden igen. Heldigvis har hun set nogle af dem både lørdag til fødselsdag og igår var hendes veninde her i 5 timer, så trods at de ikke mente de var færdige med at lege, så må de jo bare fortsætte idag.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Heh heh Dorthe - vender du så dine karbonader ude på marken? I raspen, altså? Sorry, jeg kommer bare efter dig, fordi det har været en af mine klassiske talefejl - men nu har jeg endelig lært at kende forskel på raps og rasp :-))
Rigtig god ferie, når I kommer dertil!